Sundhedspersonale træner akutte situationer for at øge sikkerheden for lungesyge patienter

Projekt med simulationstræning skal styrke samarbejdet blandt sundhedspersonale. Formålet er at reducere risikoen for fejl i behandlingen af mennesker med lungesygdom.

Hvert år indberettes omkring 500.000 fejl i forbindelse med behandling eller pleje af patienter i det danske sundhedsvæsen. En del af disse sker i behandling af mennesker med lungesygdom, hvor selv mindre fejl kan være kritiske. Derfor arbejder sundhedspersonale i stigende grad med simulationstræning som redskab til at forebygge fejl og styrke patientsikkerheden.

Simulationstræning er en metode, hvor læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter træner håndtering af akutte situationer i et realistisk, men kontrolleret miljø uden rigtige patienter.

Formålet er at styrke personalets evne til at reagere hurtigt og korrekt, når situationen opstår i virkeligheden, fortæller Anne Klint Madsen, der er sygeplejerske på Odense Universitetshospital og uddannet simulationstræner.

Ved at træne akutte situationer styrker man personalets samarbejde, handlekraft og tryghed, og det er til gavn for både patienter og personale, siger hun.

“Vi skal lære af vores fejl”

Træningen tager ofte udgangspunkt i scenarier fra den kliniske hverdag.

Det kan for eksempel være en patient med en kronisk lungesygdom, der pludselig får forværret vejrtrækning. Her øver personalet blandt andet at vurdere patientens tilstand, justere behandling og koordinere indsatsen internt i teamet, fortæller hun.

Ifølge Anne Klint Madsen er det netop genkendeligheden fra hverdagen, der gør træningen værdifuld: ”Når vi træner situationer, som vi ved kan opstå, bliver vi bedre rustet til at handle hurtigt og korrekt, når det gælder rigtige patienter.

En central del af simulationstræningen er fokus på kommunikation.

I akutte situationer kan uklare beskeder og manglende rollefordeling øge risikoen for fejl, fortæller hun.

Derfor træner personalet også i at kommunikere tydeligt og struktureret.

God kommunikation mindsker risikoen for fejl og skaber større tryghed – både for personalet og for patienten, fortæller Anne Klint Madsen videre.

Efter hver træning gennemføres en såkaldt debriefing, hvor deltagerne gennemgår forløbet i fællesskab. Her er formålet ikke at placere ansvar, men at lære af situationen.

Formålet med debriefing er ikke at finde fejl, men at lære sammen, fordi vi kan bruge den viden og erfaring, når vi står i situationen med patienterne, forklarer hun.

Tryghed for patienterne

Arbejdet med simulationstræning er en del af en bredere indsats for at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet.

Ifølge Anne Klint Madsen er træningen ikke en garanti mod fejl, men et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Simulationstræning fjerner ikke alle risici, men den gør os bedre forberedte i særligt de akutte situationer. Det betyder større tryghed for patienterne, når de har allermest brug for os, siger hun.

Forfatter: Anne Klint Madsen, sygeplejerske fra Lungemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital