Lungedag

Lungedag i Nykøbing Falster

Lungedag. Få tjekket dine lunger på Lungedag

Kom og få tjekket dine lunger på Lungedagen

I anledning af Lungedagen inviterer Nykøbing Falster Hallerne dig indenfor til et arrangement med fokus på sunde lunger.

Her kan du få målt din lungefunktion med en simpel test. Du puster i et lille apparat – et såkaldt spirometer – som måler, hvor meget luft du kan puste ud, og hvor hurtigt du gør det. Det tager kun 5-10 minutter, og du får hurtigt svar på, hvordan dine lunger har det.

Er arrangementet noget for dig?

Måske har du lagt mærke til, at du let bliver forpustet, hoster ofte, spytter slim op eller har en hvæsende vejrtrækning? Hvis du genkender et eller flere af disse tegn – og har oplevet dem gennem længere tid – så er Lungedagen en oplagt anledning til at få lavet et gratis lungetjek.

Kom og vær med den 19. november – tag gerne en ven, kollega eller et familiemedlem med. Dine lunger vil takke dig!

Mere end et lungetjek

Udover lungefunktionstest kan du også få:

  • Viden og vejledning om kost – hør oplæg om kost og bliv vejledt i mad og drikke ved lungesygdom
  • Kuliltemåling – få målt din kulilteværdi og se, hvilken indflydelse rygning har på din lungefunktion
  • En snak om symptomer og behandling – mød repræsentanter fra KOL Kompetence Centret og bliv klogere på din sygdom og dine muligheder
  • Viden om hjælp og støtte som lungesyg – bliv klogere på Lungeforeningens fælleskab og de lokale tilbud til personer med lungesygdom
  • Koncert med Lungekoret – hør og syng med med det lokale lungekor fra Guldborgsund “Pulmones”

Arrangementsinformationer

Arrangør

Nykøbing Falster Hallerne

Kontaktperson

liselandgren@mail.dk

Tilmelding

Det kræver ikke tilmelding

Dato

19-11-2025 kl. 10:00 til 14:00

Sted

Nykøbing Falster Hallerne, Nørre Blvd. 4A, 4800 Nykøbing Falster

Pris

Gratis