×
×

Behandling af sarkoidose

behandling af sarkoidose
Når du har fået stillet diagnosen sarkoidose, vil lægen ud fra dine symptomer og dine prøver tage stilling til, om det er nødvendigt at sætte dig i behandling.
 
De fleste, der har sarkoidose i let grad behøver ikke at komme i behandling, da sygdommen helbreder sig selv. Ofte vil man observere uden behandling i 4-6 måneder for at se om sygdommen aftager eller bliver værre.
 
Hvis du har forstørrede lymfeknuder ved lungeroden, men ingen eller ganske små lungeinfiltrater og en normal eller let nedsat lungefunktion, behøver du ingen behandling.
 
Hvis du skal i behandling, vil den blive tilrettelagt ud fra hvilke organer der er ramt af sarkoidose, og hvor hårdt de er angrebet af sygdommen. Det vurderer lægen ud fra blodprøver, måling af lungefunktionen, røntgenbillede af lungerne og evt. CT-skanning eller PET-skanning.
 
Lungefunktionsmålingen består af to forskellige ”pusteprøver” i to forskellige apparater. Dels en spirometri og dels en måling af iltoptagelsen i lungerne (diffusionskapacitet for kulilte).  
Behandling er nødvendig ved udtalt sygdom, betydelig nedsat lungefunktion, udbredte infiltrater i lungerne, sarkoidose i nervesystem, øjne, hjerte, nyrer og muskler.
 
 
Hvordan behandles sarkoidose?
 
Binyrebarkhormon (prednisolon) er effektivt og det første medikament man vælger til behandling. Prednisolon gives som tabletter. Prednisolon er nødvendig, hvis du har moderate til svære symptomer på sarkoidose fx: 
 
  • Åndenød på grund af faldende lungefunktion
  • Tiltagende infiltrater på røntgenbillede af lungerne
  • Svær hævelse af de perifere lymfeknuder på hals, armhule, lyske
  • Svær hudsarkoidose
  • Symptomgivende sarkoidose i øjne (regnbuehindebetændelse)
  • For højt plasma calcium i blodet
  • Symptomgivende sarkoidose i led, muskler, lever, nyrer (nyresten eller nedsat nyrefunktion)
  • Symptomgivende sarkoidose i hjerte (rytmeforstyrrelser eller hjertesvigt)
  • Symptomgivende sarkoidose i det centrale (hjerne) eller det perifere nervesystem
 
Prednisolon helbreder ikke direkte sygdommen men er effektivt til at:
 
  • Dæmpe sygdomssymptomerne
  • Bedre blodprøveanalyserne
  • Bedre røntgenbilledet af lungerne
  • Bedre lungefunktionen
Hos nogle patienter er prednison ikke tilstrækkeligt til at holde sygdommen nede, og behandlingen må derfor suppleres med andre immunmodulerende atoffer, som fx methotrexat, azathioprin, mycophenolat eller biologisk medicin som tumornekrose-faktor-alfa (TNF) hæmmere.
 
 
Bivirkninger ved Prednisolon
 
Inden du kommer i behandling med prednisolon, vil lægen opveje fordele mod ulemper af behandlingen. Hos nogle patienter er behandling med prednisolon nødvendig for at de kan føre en normal tilværelse. Man starter behandling med en dosis på 30-40 milligram dagligt i 4-8 uger.
 
Herefter vurderes sygdommen igen og hvis der som forventet er god effekt, begynder man på en langsom nedtrapning af dosis over 3-4 måneder til 5-10 milligram dagligt. Generelt vil man nedtrappe til den mindste dosis, der kan holde sygdommen nede. Mange patienter kan komme helt ud af prednisolon behandling efter 1-2 år.
 
Bivirkningerne ved prednisolon varierer fra person til person. Nogle har ingen eller kun få bivirkninger, andre har mere udtalte bivirkninger.
Bivirkningerne ses oftest ved doser over 15 milligram og aftager når dosis sættes ned. En dosis på 5-7,5 milligram daglig giver stort set ingen bivirkninger. 
 
Bivirkningerne ved prednisolon behandling kan være:
 
  • Øget appetit
  • Vægtstigning
  • Mavesyrebesvær med sure opstød og halsbrand
  • Forhøjet blodtryk
  • Tendens til sukkersyge
  • Afkalkning af knoglerne (osteoporose)
  • Tendens til blå mærker i huden
  • Mere fylde i ansigtet med rundere kinder
 
Prednisolon kan hos nogle patienter også påvirke humøret. Nogle bliver opstemte, meget aktive og får svært ved at sove, andre blive nedstemte med tendens til depression
 
Mavesyrebesvær behandles med syrehæmmende medicin, såkaldte protonpumpehæmmere, fx lansoprazol 30 milligram dagligt. Hvis du er i længerevarende behandling med prednisolon, kan det blive nødvendigt at tage kalktilskud og evt. D-vitamin tilskud.
 
Hvis sygdommen blusser op på ny, efter at prednisolon er stoppet helt, skal behandlingen startes op igen med fuld dosis, efterfulgt af nedtrapning, når sygdommen atter er kommet under kontrol.
 
 
Andre former for behandling
 
Hos enkelte kan prednisolon selv i høj dosis ikke kontrollere sarkoidosen.Hvis sarkoidosen stadig er aktiv og medfører tiltagende organskade, selvom du tager prednisolon i høj dosis, er det nødvendigt at supplere med en anden type medicin.
 
Der anvendes immunmodulerende stoffer som fx methotrexat, azathioprin eller mycophenolat som alle har en dæmpende virkning på kroppens immunfunktion.
 
Methotrexat: gives som tabletter – men kan også gives som indsprøjtning i huden. Dosis er 10-15 milligram én gang om ugen. Når der gives methotrexat, skal også gives tilskud af folinsyre, én tablet på 5 milligram én gang om ugen.
 
Azathioprin (Imurel®) gives som tabletter. Dosis er 75-150 milligram dagligt.
 
Mycophenolat gives som tabletter. Dosis er 1-2 gram dagligt 
 
Behandlingen kræver regelmæssig kontrol med blodprøveanalyser hver 3. måned af:
  • Hæmoglobin
  • Hvide blodlegemer
  • Blodplader
  • Leverfunktion
  • Nyrefunktion
 
Ved behandling af svær sarkoidose, hvor man ikke kan dæmpe sygdommen med prednisolon og immunmodulerende stoffer, bruger lægerne en gruppe biologiske stoffer som kaldes tumornekrose-faktor-alfa (TNF) hæmmere. Der findes flere typer TNF hæmmere. Stofferne hæmmer dannelsen af sarkoidose-granulomer ved at blokere et af kroppens vigtige immunstoffer som kaldes TNF-alpha.
 
Lægen kan ordinere infliximab (Remicade®), der gives som indsprøjtning i en blodåre hver 6.-8. uge.
 
En anden mulighed er at behandle med adalimumab (Humira®), der gives som indsprøjtning under huden hver eller hver anden uge. Behandlingen nedsætter kroppens forsvar overfor visse bakterier, blandt andet tuberkulosebakterier og øger derfor risikoen for infektioner.
 
 
Træthed
 
Hvis du er generet af udtalt træthed, som påvirker din dagligdag, kan lægen forsøge behandling med medicin, som virker stimulerende på hjernen, som fx methylfenidat.
 
Svært nedsat lungefunktion
 
Hos nogle få personer med lungesarkoidose falder lungefunktionen med tiden så meget, at behandling med hjemmeilt og lungetransplantation kan blive nødvendig. Lungetransplantation foregår på Rigshospitalet, hvor der siden 1992 er transplanteret omkring 30 patienter med lungesarkoidose.
 
Hjertesvigt
 
Hjertesarkoidose kan hos enkelte patienter medføre så svært hjertesvigt, at hjertetransplantation er eneste behandlingsmulighed. Hjertetransplantation udføres på Rigshospitalet og Skejby Sygehus.
 
Behandling af overfølsomme luftveje og astma
 
Omkring 25% af patienter med lungesarkoidose har overfølsomme luftveje og kan også have astma. Det viser sig oftest ved vedvarende, tør hoste (irritationshoste) og pibende vejrtrækning.
 
Du bliver så undersøgt for astma med lungefunktion (spirometri). Hvis din lungefunktion bliver bedre efter inhalation af et bronkieudvidende stof, har du astma og vil ofte have god gavn af behandling med inhalation af bronkieudvidende stoffer og binyrebarkhormon - den samme medicin, som bruges til behandling af ”almindelig” astma og overfølsomme luftveje.
 
 
Behandling af hudsarkoidose
 
Ved hudsarkoidose ses tit en god effekt af lokalbehandling med hudsalve, der indeholder binyrebarkhormon.
 
 
Behandling af for højt plasma calcium
 
For højt plasma calcium skyldes at granulomerne danner D-vitamin som øger calciumoptagelsen i tarmen. Prednisolon er effektivt til behandling af forhøjet plasma calcium.
 
Hvis du tendens til forhøjet plasma calcium frarådes solbadning og solariebadning. Det frarådes også at indtage vitaminpiller og andre kosttilskud som indeholder D-vitamin. Calcium (kalk) findes først og fremmest i mælkeprodukter inklusive ost.
 
Ved forhøjet plasma calcium anbefales det, at calciumindtagelsen svarer til højst en halv liter mælk (indeholder 500-600 milligram calcium) og to skiver ost om dagen. Når den medicinske behandling virker og plasma calcium tallet er blevet normalt, kan du spise normalt igen.
 
Startdosis af prednisolon er 30-40 mg om dagen i 4-8 uger under hyppig kontrol af plasma calcium. Når plasma calcium er faldet til det normale, startes nedtrapning af prednisolon. over tre til fire måneder til en vedligeholdelsesdosis på 5-10 milligram dagligt
 
Efter ét til to års behandling prøver man at trappe helt ud af prednisolon, for at se om sygdommen er gået i ro.

 

 

 

Sundhedsfaglig redaktør: 
Nils Milman, speciallæge i intern medicin, lungemedicin og allergologi