Pas på levende lys

Stearinlys er hyggelige, men levende lys kan forurene indeklimaet

Levende lys kan give alvorlige gener inden døre især for lungepatienter. Hvis du har en lungesygdom, har du måske mærket, at stearinlys generer dig?

Pas på levende lys: Levende lys soder

Sod fra levende lys kan genere din vejrtrækning, fordi de udleder mange partikler. Duft-, gele- og glimmerlys er blandt de levende lys, der forurener mest. Fyrfadslys soder mindre end andre lys, men det kommer naturligvis an på, hvor mange du tænder.

Hvis du alligevel vil tænde stage- og bloklys, så kan du klippe vægen ned med en saks, hvis den er længere – husk at slukke lyset først.

Otte gode råd om levende lys

  1. Undgå levende lys eller vælg fyrfadslys, der forurener mindre end stage- og bloklys
  2. Drop duftlys, glimmerlys og lys med tryk eller farver
  3. Stil ikke stearinlys i træk og heller ikke ved utætte vinduer, da det får lyset til at sode og løbe
  4. Hvis du alligevel tænder stearinlys, så sørg for, at vægen er maksimalt 1 cm lang – lange væger soder mest
  5. Sluk levende lys, der brænder unormalt, dvs. hvæser, oser eller andet unormalt, og smid det ud
  6. Beskær kanterne på bloklyset, så flammen ikke brænder langt nede i et hul. Mindre ilt til flammen betyder mere sod
  7. Sluk lyset med en lyseslukker eller mellem to fingre i stedet for at puste det ud
  8. Luft ud med gennemtræk, når du har slukket stearinlysene. 10 minutters kraftig udluftning kan fjerne de fleste partikler

Pas på levende lysevende lys: Øget brandfare

En ny undersøgelse fra TrygFonden og Beredskabsstyrelsen viser, at flere i dag har røgalarmer i hjemmet, og at antallet af brande er faldet. Men hvert år oplever tusindvis af danskere stadig at have brand i eget hjem, og alene sidste år mistede 52 mennesker livet som følge af brand.

Få 10 gode råd til et godt indeklima

Læs mere her