Selvom der allerede bliver forsket i lungesygdomme, kunne der med flere midler forskes meget mere. 

 

Lungesygdomme er involveret i omkring 10 % af alle danske dødsfald. Enten som direkte årsag eller ved at bidrage væsentligt til årsagen.

 

To professorer i lungesygdomme, forskerne Peter Lange og Jørgen Vestbo, vil gerne sætte fokus på, at flere penge til forskning kan gøre livet med en lungesygdom bedre for lungepatienter. 

 

Professor Peter Lange fortæller: 

 

- Når vi ser den høje forekomst af fx KOL i befolkningen, hvilket svarer til omkring 320.000 mennesker, samt når vi ser på det store forbrug af ressourcer, som de mere end 25.000 hospitalsindlæggelser årligt, som de flere end 50.000 ambulante kontroller medfører, kan det undre, at der ikke er flere midler til forskning i lungeområdet.             

 

 

Professor Jørgen Vestbo tilføjer: 

 

- På grund af det danske personnummersystem og vore gode nationale registre, som indeholder information om medicinforbrug og forbrug af andre sundhedsressourcer, er der i Danmark enestående muligheder for at gennemføre forskning i lungesygdomme. 

 

Det har resulteret i mange videnskabelige arbejder med stor, international indflydelse. 

 

Inden for denne type af forskning, som beskriver risikofaktorer for fx KOL og markører for det kliniske forløb af sygdommen, er der i de senere år blevet udgivet flere studier fra mange steder i landet, hvor man dygtigt har udnyttet information fra de danske registre.

 

Udfordringer i forskningen af lungesygdomme
Peter Lange mener, at der er tre vigtige områder, der kan gøres noget ved:   

             

Sammenligner vi med forskning i hjertesygdomme og i kræftsygdomme, uddeles der meget få midler til forskning i lungesygdomme. 

 

Lungeforeningens Fond uddeler ca. 1,2 millioner kroner årligt til forskning i alle de forskellige lungesygdomme. 

 

- Dette er skønsmæssigt 20 gange mindre end Hjerteforeningens årlige uddeling til forskning i hjertesygdomme. Og det er over 200 gange mindre end Kræftens Bekæmpelse giver til forskning i kræftsygdomme, siger Peter Lange. 

 

I de statslige forskningsråd findes der p.t. ingen lungemedicinsk ekspertise, og erfaringerne har vist, at bedømmelsen af lungemedicinske projekter ikke er af høj kvalitet. 

 

De få ph.d.-forløb inden for lungesygdomme gør rekruttering af de dygtigste forskere til området svær, og der er en risiko for en ond cirkel.

 

Denne mangel på ressourcer, hvad angår forskningsmidler inden for lungeområdet, ses også i andre lande, men vores nabolande har ifølge Jørgen Vestbo i de senere år haft et øget fokus på forskning i lungesygdomme:

 

I Tyskland er der dannet et forskningsnetværk støttet med 65 millioner euro i 5 år.

 

England har øgede Medical Research Council (MRC) bevillinger og strategiske samarbejder mellem MRC og medicinalindustrien.

 

I Sverige har man tiltagende lungemedicinske forskningsandele fra HjärtLung-fondet. 

 

Men Danmark halter efter.

                        

Flere forskere søges
En anden stor udfordring inden for lungeforskning i Danmark er, at der findes meget få forskergrupper i Danmark, som arbejder med basalforskning (forskning i laboratorie).

 

Især inden for KOL, der ellers i dag betragtes som en af de store, kroniske sygdomme på linje med type 2 diabetes, hjertesygdomme og kræft. 

 

Ifølge Jørgen Vestbo bevirker manglen på forskere, at det er meget svært at drive såkaldt ”translationel forskning”, altså forskning, som bygger bro mellem basalviden fra laboratorierne og den kliniske patientbehandling. 

 

Jørgen Vestbo og Peter Lange ridser et par yderligere udfordringer op:

                        

 

- Selvom de aktivt forskende personer kender hinanden godt, har der ikke været afholdt møder om behovet for en fælles forskningsstrategi inden for lungesygdomme i Danmark, siger Jørgen Vestbo. 

 

Peter Lange supplerer:

 

- En fælles strategi med involvering på tværs af hospitalerne kunne være en fordel med hensyn til ansøgning om midler til at løfte lungeområdet.

 

Der findes mange engagerede forskere blandt lungemedicinerne, og mange forsker i deres fritid ved siden af deres fuldtidsarbejde på en klinik. 

 

En fælles forskningsstrategi ville kunne øge mængden af fondsmidler til lungeforskning, men det kræver en investering i tid - og det har indtil videre ikke været muligt. 

 

Hvad kan styrke lungeforskningen i fremtiden?
Jørgen Vestbo og Peter Lange synes, det er lidt svært at se lyspunkterne for lungeforskningen i Danmark:

 

- Det er vanskeligt umiddelbart at se, hvordan disse store udfordringer kan ændres inden for de eksisterende økonomiske og strukturelle rammer. Men med udgangspunkt i KOL som den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, kunne man fx etablere forskningscentre inden for dansk KOL-forskning samt centrere den succesrige forskning i forhold til viden, geografi og bevillinger. 

 

Med en national strategi, politisk fokus og samarbejde på tværs kunne der ifølge Jørgen Vestbo og Peter Lange arbejdes meget mere målrettet på samlede ansøgninger til offentlige og private fonde i et strategisk samarbejde med Lungeforeningen, der hvert år uddeler 1,2 millioner kroner til forskning.

 

Lungeforeningen arbejder målrettet med at finde sponsorer og indgå i velgørenhedspartnerskaber for at skaffe flere midler til forskning i lungesygdomme.

 

Hvis du vil støtte Lungeforeningens arbejde kan du blive medlem her. 

 

Læs mere om Lungeforeningens medlemsfordele her

 

Hvis du overvejer at deltage i et forsøg for at hjælpe forskning i lungerne, kan du på www.nvk.dk (National Videnskabsetisk Komité) downloade vejledningen "Er du forsøgsperson?"

 

Vejledningen oplyser dig om forskellige typer af forskning, og giver dig den information, du har krav på at få, inden du tager stilling. 

 

Du kan også læse mere på www.forskningnu.dk.