×
×

Kalundborg Lungekor

Adresse: 
Aktivitetscenter, Munkesøen, Esbern Snaresvej 55, 4400 Kalundborg

Hvem er vi?

Sang er en god måde at træne sin vejrtrækning på - og så er sang, udover at være godt for lungerne, også godt for humøret og helbredet.

Derfor er vi en gruppe mennesker med KOL, som har startet et kor her i Kalundborg. Vi mener, at sang er god motion for lungerne, så vi mødes, hygger og synger.
Vi vil altid gerne have flere med! Vi håber på, at det kunne være noget for dig. Man behøver ikke at have særlige sangevner eller erfaring med korsang for at deltage i koret. Det vigtigste er, at du har lysten til at synge.

Du vurderer selv, hvor lidt og hvor meget du kan være med i løbet af timen. Der deltager ikke noget sundhedsfagligt personale, så du skal selv kunne sige til og fra.

 

Hvor og hvornår?

Vi mødes en gang om ugen, onsdag fra kl. 11.00-13.00, på Aktivitetscenter, Munkesøen, Esbern Snaresvej 55, 4400 Kalundborg.

Brian Møller, der leder vores sang, har udvalgt nogle danske sange og ellers vælger vi undervejs, og der vil også være mulighed for, at komme med idéer og ønsker til nye sange.

Vi er et selvstændigt kor, men er en del af KOL-netværket i Kalundborg. Vi understøttes af Kalundborg Kommune og Lungeforeningen.

 

Kontaktperson: Grethe Husted, tlf. 2128 9952, e-mail: husted@ka-net.dk

 

Zoom ud og ind ved at klikke på + og - i venstre hjørne af kortet: 
Categories: 
Region: 
Sjælland