Tal med din arbejdsgiver
Hvis du befinder dig i en situation, hvor du har svært ved at passe dit nuværende arbejde, kan du tale med din nuværende arbejdsplads, om det er muligt, at du kan få dine arbejdsopgaver tilrettelagt sådan, at de passer til, hvad du kan klare. Denne mulighed omtales i de sociale kapitler i din overenskomst. Kontakt eventuelt din tillidsrepræsentant.
Kontakt lokalt jobcenter
Du kan også kontakte dit lokale jobcenter og få råd der. Lovgivningen er i dag indrettet på en måde, hvor man som kommune vil gøre alt, hvad der er muligt for, at du kan være med til at forsørge dig selv. Grunden til dette er både, at de mange mennesker, som er på førtidspension, er meget dyrt for kommunen, men det er også fordi, at livskvaliteten er bedre, hvis man kan være helt eller delvist på arbejdsmarkedet.
Det er altid en individuel vurdering, så derfor er det altid godt at tale med din sagsbehandler.
Se videoen med socialrådgiver og rådgiver i Lungeforeningen, Susanne Kitaj, der fortæller om, hvilke rettigheder du har som lungesyg.
Revalidering er en hjælp, som du kan få, hvis du har væsentlige begrænsninger i din arbejdsevne pga. din sygdom. |
Du har ret til at få sygedagpenge, hvis du på grund af sygdom er helt eller delvist uarbejdsdygtig. |
Et rehabiliteringsteam afgør, om du skal indstilles til enten et ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mm. |
Der er to muligheder for plejeorlov, hvis du vil passe en alvorlig syg pårørende, som du er tæt på. |