Den bedste kombination af en luksus-müslibar og en kage, som også indeholder sunde fedtstoffer. Müslibarerne er en energirig forkælelse mellem måltiderne.
Ca. 16 stk.
Opskrifter, styling og foto: Lone Kjær
Det skal du bruge
- 100 g smør
- 100 g lys sirup
- 100 g havregryn
- 100 g rosiner
- 100 g finhakkede tørrede frugter, fx dadler, abrikoser og figner
- 50 g kokosmel
- 75 g hvedemel
- 50 g brun farin
Fremgangsmåde
Smør en form ca. 20 x 30 cm, og beklæd med bagepapir. Smelt smør og sirup i en gryde ved svag varme. Kom havregryn, rosiner, hakkede tørrede frugter, kokosmel, hvedemel og brun farin i en skål, og hæld smør-sirupsblandingen i. Rør massen sammen. Pres massen ned i den smurte form, og bag den ved 175 grader varmluft i ca. 25 min., til den er gylden. Afkøl den en smule, før den skæres ud, og afkøl helt på en bagerist.
Tip! Opbevares müslibarerne i en dåse med låg, holder de sig friske længe.