Kan man træne sig til forandringer i lungerne? Det har et hold forskere sat sig for at undersøge.

Et pilotprojekt har allerede vist, at der kommer meget godt ud af at træne intensivt på en cykel, når man har KOL. Nu går de skridtet videre i et nyt forskningsprojekt. Mød forskeren i spidsen for projektet og mød Hans Jørgen, som har trampet pedaler i et halvt år og nu tør få pulsen op uden at blive nervøs.

Forskere på Trygfondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS) på Rigshospitalet har tidligere gennemført et 12-ugers pilotprojekt. Her trænede 12 personer tre gange om ugen, hvor de fik pulsen op og efterfølgende blev målt og undersøgt på kryds og tværs som led i studiet af træningsformen HIIT (højintensiv intervaltræning).

Efterfølgende så forskerne flere interessante resultater hos deltagerne med KOL. Blandt andet blev der rapporteret færre symptomer relateret til sygdommen, fx mindre åndenød, forbedret kondition og mindre muskeltræthed. Men forskerne fandt ingen forandringer i selve lungerne.

Et mere robust studie over længere tid

Iben Elmerdahl Rasmussen, humanfysiolog og forsker ved CFAS, bygger nu videre på pilotstudiet i sit ph.d.-projekt, hvor hun forfølger spørgsmålet om, hvorvidt den hårde, intensive træning kan give fysiologiske forandringer i lungerne, hvis man udvider træningsperioden fra de 12 uger, som pilotprojektet varede, til hele 24 uger.

Vi er en lille forskningsgruppe, som er interesseret i at forstå sygdommen KOL og de mekanismer, der er på spil, når vi kan måle positive forbedringer efter et træningsforløb. Nu går vi skridtet videre og har designet et ret robust studie, som er et lodtrækningsstudie med 66 deltagere, forklarer Iben Elmerdahl Rasmussen, som står i spidsen for studiet.

Et lodtrækningsstudie er et studie, hvor deltagerne tilfældigt fordeles i forskellige grupper, fx en behandlingsgruppe og en kontrolgruppe. Et lodtrækningsstudie er et af ’de fineste’ studier, fordi det giver stærk dokumentation – eller evidens, som det hedder i forskernes verden.

I Iben Elmerdahl Rasmussens ph.d.-studie skal deltagerne køre samme højintensive træningsprogram som i pilotprojektet, men denne gang skal de køre i seks måneder og ikke 12 uger.

Vi tror, at 12 uger er for kort tid, til at der kan ske markante ændringer på lungerne. Vi tror, at det tager længere tid, hvis lungerne fx både skal vækste, og der skal dannes nye blodkar i lungerne. Det kan tage lang tid, og måske også mere end et halvt år, forklarer Iben Elmerdahl Rasmussen.

I dag tør Hans Jørgen få pulsen helt op

72-årige Hans Jørgen Thomsen er en af de deltagere, som i studiet er trukket ud til træning. Han har allerede cyklet for fuld skrald tre gange om ugen i seks måneder i CFAS’ træningssal med støtte fra forskerne på sidelinjen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Han gik på pension som 64-årig for otte år siden. Han var vant til at bevæge sig, men med pensioneringen gik bevægelse og motion mere eller mindre i stå.

Jeg var helt chokeret over at få KOL-diagnosen i 2021. Det havde jeg ikke set komme, bl.a. fordi jeg stoppede med at ryge tilbage i 1979. Jeg gik efterfølgende til rehabilitering i kommunen, men fik kraftige anfald og turde ikke rigtig anstrenge mig. Så jeg gik hjem og satte mig og turde ikke få pulsen op, fortæller Hans Jørgen, som også kunne se, at vægten gik op.

Hans Jørgen kom i gang med træning allerede få dage efter, at han blev udtrukket til at træne:

Jeg kom fra nul træning og var faktisk bange for at komme i gang. Men jeg havde jo drømmen om at tage mig sammen og gøre det. Når jeg skulle træne heroppe på CFAS, stod der andre og ventede på mig, så jeg følte mig forpligtet til at komme. Samtidig vidste jeg, at jeg var i gode hænder og at forskerne her ved, hvad det drejer sig om, fortæller Hans Jørgen Thomsen.

Efter 3-4 måneders træning mærkede han, at det blev sjovt at træne, og at der skete noget fysisk. Hans puls har været helt oppe over 170 under træning:

Jeg havde aldrig nogensinde troet på, at jeg kunne få min puls derop. Altså uden at jeg ville miste vejret og tro, at jeg skulle dø. Sådan har jeg slet ikke haft det her under træningen. Det har været en stor gevinst for mig personligt, fortæller Hans Jørgen.

Da han var færdig med de seks måneders cykling i projektet, valgte han at fortsætte træningen på egen hånd i et træningscenter efter præcis samme program, som i studiet. I dag er træningen blevet en livsform for ham og han har nu trænet i over et år. Fedtet på maven er reduceret og BMI og muskelkraften er forbedret. I starten kunne han træde 136 watt på cyklen. I dag træder han 190 watt.

I dag har jeg det meget bedre. Jeg tør udfordre mig selv fysisk og tør fx cykle og gå stærkt, og tage trapperne uden at blive bange, når jeg bliver stakåndet. Og jeg har ikke haft et eneste anfald, siden jeg startede med at træne på denne måde, understreger Hans Jørgen Thomsen.

Udfordrer tidligere opfattelse af sygdommen

Iben Elmerdahl Rasmussen og hendes kolleger vil med forskningen udfordre den besked, som mange får samtidig med KOL-diagnosen, nemlig ’at der ikke er noget at gøre’.

Mange får at vide, at der desværre ikke er noget at gøre. Det står i de fleste lærebøger. Der er meget få undersøgelser, som viser, at nogle personer er i stand til at forbedre deres lungefunktion. Derfor får man ofte at vide, at lungefunktionen ikke kan forbedres. Det vil vi gerne undersøge, da vi ved, at personer med KOL får det bedre efter træning. Måske er sandheden mere nuanceret og måske handler det fx om måden, man hidtil har målt på, lyder det fra Iben Elmerdahl Rasmussen.

Undervejs i træningsforløbet måler forskerne på mange ting via fx blodprøver, pusteprøver og scanninger. De måler bl.a. på blodgennemstrømningen i lungerne, på gasudvekslingen i lungerne og på, om den samlede lungemasse vokser. Iben Elmerdahl Rasmussen håber på, at det stræk i lungevævet, som den intensive træning giver, kan vise sig at have en effekt på lungerne, når træningen står på over længere tid.

Resultaterne af forskningen må vi vente på lidt endnu. Iben Elmerdahl Rasmussen regner med, at alle deltagere til projektet er fundet og har cyklet de seks måneder i løbet af 2026. Derefter skal hun selv i gang med at analysere data og trække konklusioner, som efter planen er klar i 2027:

Skulle det vise sig, at man stadig ikke kan se noget på selve lungerne, så vil vi formentlig i studiet her endnu engang få underbygget, at træning også påvirker mange andre faktorer og er effektivt i forhold til at forbedre både fysik og livskvalitet hos mennesker med KOL, hvilket vel i bund og grund er det vigtigste, understreger hun.