Kost og træning

Lev sundt med din lungesygdom med den rette kost og træning.

Kost og motion har en stor betydning for dig, når du lever med en lungesygdom.

Når du dyrker motion, bliver du bedre til at udnytte den ilt, du har. Kort sagt, så betyder det i praksis, at du får mere energi, og dine lunger bliver mindre belastede ved fysisk anstrengelse.

En anden gevinst er, at du begynder at føle dig mere rask. Helt uafhængigt af, hvad lægen kan måle og veje, så mærker du, at du har det bedre. Talrige studier viser, at der findes denne psykiske side af at dyrke motion, og det gælder for alle mennesker.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, om du får nok energi gennem din mad, når du lever med en lungesygdom. Hvis du ikke får nok mad og dermed ikke får nok energi, så kan du opleve, at du taber dig.

Når du taber dig i forbindelse med sygdom, er det mest muskelmasse, du taber. Når du taber muskelmasse, bliver du svagere og kan have svært ved at klare dagligdags ting eller du oplever måske, at du oftere mister balancen eller falder.

Får du nok protein?

Når du har en lungesygdom, er det særligt vigtigt, at du er opmærksom på, om du får nok protein. Din krop bruger nemlig endnu mere protein, end hvis du var rask. Det skyldes bl.a. at du bruger mere energi på at trække vejret, og din krop gør alt, hvad den kan for at bekæmpe den betændelsestilstand, som sygdommen medfører.

Kostråd og madopskrifter

Her finder du madtips og lungevenlige opskrifter.

Kostråd og opskrifter

Træning og øvelser

Her finder du øvelser og gode råd til din træning.

Find øvelser og træningsråd

Typiske spørgsmål om kost og træning

Når du dyrker motioner, bliver du bedre til at udnytte den ilt, du får. Det gælder for alle, og betyder, at musklerne kan arbejde med mindre ilt. Det er altså ikke bare lungerne, der trænes, men resten af kroppens evne til at udnytte ilten bedre. Kort sagt, så betyder det i praksis, at du får mere energi, og oplever, at du fx pludseligt måske kan gå op til anden sal – i modsætning til tidligere, hvor du kun kunne gå til første.

En anden gevinst er, at du begynder at føle dig mere rask. Helt uafhængigt af, hvad lægen kan måle og veje, så mærker du, at du har det bedre. Talrige studier viser, at der findes denne psykiske side af at dyrke motion, og det gælder for alle mennesker.

Hvis du skruer op for motionen, skal du også skrue op for kosten, hvis du hører til gruppen af undervægtige. Ellers kan den øgede motion i værste fald blive farlig for dig. For eksempel er svimmelhed og lavt blodsukker en dårlig kombination, fordi det indebærer en risiko for, at du bliver fysisk utilpas og måske kan falde.

Derfor er det vigtigt, at du spiser og drikker mere – også noget, der indeholder flere kalorier. Det er godt for din krop. Og er du i tvivl, fordi du for eksempel har forhøjet kolesterol eller diabetes, kan du kontakte en diætist via din egen læge og få lagt en god plan for, hvordan motion og kost for dig kan komme til at gå op i en højere enhed.

Det er meget forskelligt fra person til person. Men et godt råd er, at spørge dig selv, hvad dit mål er. Og hold dig så i gang – hele tiden.

Henover et år får vi alle virusinfektioner. Men lungepatienter har en større tilbøjelighed til at blive ramt. Det må dog helst ikke gå ud over den fysiske aktivitet. Det er lidt af en skrøne, at du ikke bør dyrke motion, når du er syg. Alle studier viser, at det handler om at komme op af sengen, selvom du føler dig sløj. Om ikke andet, så sæt dig i en stol og vip med fødderne.

Vidste du?

At Lungeforeningen har træningsnetværk og lungekor i hele landet. Vi afholder også online arrangementer, hvor du kan træne og synge med andre hjemme fra stuen.

Arrangementer

online

Træning med Grace Macaree

location_on
star_outline kun for medlemmer
online

Lungekor med Margrethe Debel – Juleafslutning

location_on
star_outline kun for medlemmer
online

Erfaringsudveksling for IPF patienter og ikke mindst pårørende

location_on
online

Træning med Grace Macaree

location_on
star_outline kun for medlemmer
online

Lungekor med Margrethe Debel – Juleafslutning

location_on
star_outline kun for medlemmer
online

Erfaringsudveksling for IPF patienter og ikke mindst pårørende

location_on