Næsepolypper opstår, når slimhinden hæver op og skaber små ballonlignende udposninger i næsen – typisk først i 30-40-års alderen. Nogen mennesker lever med næsepolypper nærmest uden at opdage dem, mens andre er meget generet. Langt de fleste kan med den rette behandling få kontrol over næsepolypperne og leve et liv uden gener. Børnepolypper og næsepolypper ikke det samme. Børnepolypper sidder længere tilbage – altså i næsesvælget

De typiske symptomer på næsepolypper er, at næsen er tilstoppet, så det er svært at lugte, smage og trække vejret gennem næsen. Også hørelsen kan blive dårlig. Faktisk er der nogen, der tror, de hører dårligt og endda går med høreapparat – indtil de får behandlet næsepolypperne og pludselig kan høre igen. Mange oplever også en massiv træthed, konstant trykken for hovedet og løbende snotnæse.

Man kender ikke den fulde årsag til, hvorfor nogen får næsepolypper, mens andre ikke gør. Arv og miljø kan have en betydning. En anden årsag er den type betændelse, der hedder type 2-inflammation. Betændelsen kan sætte sig på forskellige organer i kroppen og også være årsag til astma, atopisk eksem og allergi. Du kan derfor have både astma og næsepolypper. Har du astma, du ikke har kontrol over, kan symptomerne på næsepolypper blive værre. Omvendt kan en vellykket behandling af astma mindske symptomerne på næsepolypper. Det er vigtig at få undersøgt, om du ”kun” har næsepolypper, eller du også har astma eller andre sygdomme med type 2-inflammation. Behandlingen for den ene diagnose kan nemlig påvirke den anden diagnose positivt. Børn med cystisk fibrose og voksne med KOL kan have kronisk bihulebetændelse, men det er oftest uden næsepolypper.

Netop fordi næsepolypper er en kronisk lidelse, er det vigtigt, at du får kontrol over den med den rette behandling, så dine symptomer forsvinder, og du ikke bliver begrænset i hverdagen. Du bør søge hjælp hos en øre-næse-hals-læge, hvis din næse ofte er tilstoppet, du har svært ved at trække vejret gennem næsen, eller du har svært ved at lugte noget. Oplever du ofte en trykken i hovedet og er konstant snottet, er det også grund til at blive undersøgt. Øre-næse-halslægen vil undersøge din næse med en kikkert, der er som en ledning, som langsomt bliver ført ind i dit næsebor. For enden sidder et kamera, så lægen kan se, hvordan din næse ser ud indvendigt. Du behøver ikke en henvisning eller at gå til egen læge først

Næsespray er den mest almindelige behandling for næsepolypper. Det er ikke den slags, du kan købe i håndkøb, men én som din øre-næse-hals-læge udskriver på recept. Mens du som regel kun må tage håndkøbs-næsespray i to uger, må du tage receptpligtig næsespray i årevis, da det hovedsageligt virker lokalt, og der kun er en lille del, der bliver optaget i kroppen. En næseskylning vil løsne for passagen i næsen, og næsesprayen vil her virke bedst muligt. Du skal fortsætte behandlingen, selv hvis det lykkes at holde polypperne væk, så du forebygger, at næsepolypperne kommer igen.

Har du kraftige symptomer, er det muligt at få en stærkere behandling med binyrebarkhormon i en periode. Behandlingen får du som regel enten som tabletter eller indsprøjtning i en kortere periode for at slå symptomerne ned. Du skal samtidig fortsætte med din næsespray. Det sker, at polypperne ikke forsvinder eller hurtigt vender tilbage. Sker det, kan du få bortopereret polypperne hos en øre­næse­hals­læge. Du skal herefter fortsætte med næsespray for at forebygge. Biologisk behandling er den nyeste type af behandling af næsepolypper. Behandlingen er endnu ikke godkendt til det danske marked. Behandlingen fokuserer på den betændelse (type 2­inflammation), der er den bagvedliggende årsag til næsepolypper. Behandlingen kaldes også for målrettet behandling.

Hvad kan du gøre for at undgå tilbagefald? Du kan ikke med sikkerhed undgå tilbagefald. Men du kan gøre flere ting for at nedsætte risikoen. Vigtigt er, at du følger din behandling – også når symptomerne ikke er så tydelige.