Hvad er KOL?

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom og kan udvikle sig, som du bliver ældre. KOL er en kronisk lungesygdom, der gør det sværere at trække vejret. Du kan gøre mange ting for at få mere luft i hverdagen og sætte en stopper for, at det bliver værre. Få viden og vejledning her på siden.

Hvad sker i lungerne, når du har KOL?

KOL er en sygdom, der (delvist) ødelægger vævet i dine lunger, hvilket medfører en obstruktion af luftvejene. Obstruktion betyder, at luftpassagen bliver begrænset, og det mærker du ved, at det bliver sværere for dig at trække vejret. KOL medfører altså en nedsat lungefunktion, som kan føre til pibelyde fra lungerne, når du trækker vejret hurtigt.

Hvad er årsagen til KOL?

Rygning er årsag til ca. 90 procent af alle tilfælde af KOL i Danmark. De kemiske stoffer i tobakken irriterer luftvejene og giver vedvarende irritationstilstand (betændelse) i lungerne. Betændelsen skader slimhinden i luftvejene og ødelægger de små lungeblærer. Det er dem, der sørger for, at ilten fra den luft, vi trækker ind, sendes videre ind i blodet. Betændelsen får luftvejene til at snævre sig sammen, så det bliver sværere at trække vejret normalt.

Kan man så ikke få KOL uden at ryge? I realiteten jo, da passiv rygning også kan påvirke lungernes funktion. Det er dog meget sjældent, at man udvikler svær KOL på grund af passiv rygning alene.

Selvom rygning er den absolut største årsag til KOL, kan luftforurening også øge risikoen for, at du udvikler sygdommen. Det kan fx være, hvis du udsættes for industrirøg, svejserøg eller giftige gasser på din arbejdsplads over længere tid.

Hvad er forskellen på mild, moderat, svær og meget svær KOL?

Her vil vi prøve at forklare de forskellige grader af sygdommen. Det er således, at du kan have KOL i fire grader:

• Mild: Du mærker ganske lidt til symptomerne
• Moderat: Du mærker lidt mere til dine symptomer
• Svær: Det kan være svært for dig at trække vejret uden besvær i dagligdagen – især når du skal bevæge dig
• Meget svær: Du kan blive forpustet ved ganske få anstrengelser og kan have behov for at bruge ilt permanent

Sværhedsgraden vurderes ud fra tre ting:

1. Dine symptomer
2. Din lungefunktion
3. Risikoen for, at din sygdom bliver forværret

Hvem har risiko for at få KOL?

Særligt rygere er i risiko for at få KOL. Faktisk udvikler ca. 40 procent af alle rygere på et tidspunkt KOL, og hver fjerde får KOL i svær grad.

Et spørgsmål vi også bliver mødt af er, om man kan få KOL som ung. De fleste får stillet diagnosen, når de er omkring 65 år, men nogle kan dog opleve symptomer på KOL allerede i 40 års-alderen. Sygdommen udvikler sig over mange år, og der kan gå længe før, at man lægger mærke til, at man har lungeproblemer. Den langsomme udvikling gør, at man måske vænner sig til at have en dårligere lungefunktion, og derfor ikke gør noget ved det i første omgang. Derfor kan man godt rammes af KOL i en tidligere alder, men først få det konstateret mange år efter.

Hvis du har mistanke om, at du kunne have KOL, så søg læge hurtigst muligt. Jo tidligere du bliver undersøgt for KOL, desto hurtigere kan du komme i gang med den rette behandling.
Uanset hvor gammel, du er, og hvor mild eller svær KOL, du har, kan du forbedre din vejrtrækning, så det bliver lettere at trække vejret. Det kan du gøre med rygestop, den rette medicinske behandling og fysiske øvelser, som styrker din kondition. Jo før du kommer i gang, jo hurtigere får du en bedre vejrtrækning.

Få vores syv gode råd til at få mere luft i hverdagen.

Sundhedsfaglig redaktør: Peter Lange, overlæge og professor i lungesygdomme

Er KOL arveligt?

KOL i sig selv er ikke arveligt, men du kan være genetisk disponeret for sygdommen. Det er nemlig sådan, at man kan lide af Alfa-1-antitrypsin, som er en arvelig proteindefekt. Det er et protein, der går ind og beskytter lungevævet, så hvis det mangler, kan lungerne gradvist blive ødelagte. Dog er det vigtigt at nævne, at man kun er særligt udsat, hvis man også udsættes for skadelige stoffer såsom tobaksrøg, støv eller lignende.

Ønsker du at få målt dit antitrypsin-niveau, kan det nemt gøres via en blodprøve. Viser det sig at være lavt, kan du herefter få lavet en gentest, der kan afklare, om du har et eller to defekte gener.