Hvad gør rygning ved dine lunger og luftveje?
Alle former for rygning påvirker dit helbred, dine sanser og ofte også dit udseende. Både aktiv rygning og passiv rygning er usundt for dine lunger. Det er individuelt, hvor følsom man er over for røg, og derfor er der også stor forskel på, hvilke sygdomme og skader man får af at ryge, og hvor syg man bliver. Skaderne fra tobak og røg kan være livstruende og invaliderende. Særligt dine lunger er sårbare.
Dine luftveje er beklædt med små fimrehår, der sorterer støv, bakterier og andre fremmedlegemer fra, når du trækker vejret. Fimrehårene fungerer som et rensesystem. Når du ryger, ødelægger tobakstjæren dit rensesystem, og den kræftfremkaldende tjære har fri adgang til din strube, dit svælg og dine lunger.
Hver gang du trækker vejret...
får kroppen den nødvendige ilt gennem blodet. Hvis du ryger, kommer der flere tusinde skadelige stoffer med røgen ned i dine lunger. Tobaksrøg skader luftvejene og gør lungernes små tynde luftblærer stive og ødelægger dem. Derudover indeholder røgen kulilte, der binder sig til de røde blodlegemer, så de har svært ved at transportere ilt.
Hvorfor er tobaksrøg farlig?
Røg fra cigaretter indeholder over 7.000 forskellige stoffer, hvoraf 70 er kræftfremkaldende. Den største del af indholdet er gas og luftarter, resten er partikler (”tjæren”). Den mest kendte partikel i cigaretrøg er nikotin, som gør dig afhængig. Røg fra vandpiber, piber og cigarer indeholder næsten de samme kemiske stoffer som røg fra cigaretter.
De farligste elementer i tobaksrøg er:
- Nikotin er en gift, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Det er især farligt for patienter med hjerte-kar-sygdomme og for gravide. Nikotin er afhængighedsskabende
- Tjære er en blanding af mange forskellige stoffer, og mange af tjærestofferne er kræftfremkaldende.
- Kulilte er en meget giftig gasart, og den optager noget af iltens plads i blodet. Kulilte nedsætter blodets evne til at transportere ilt rundt til kroppens organer. Kulilte er en medvirkende årsag til hjerte-kar-sygdomme.
- Tobaksgasser kan virke direkte ætsende på dit lungevæv og give en kemisk irritation af luftvejene.
Rygestop: Drop tobakken og oplev bedring fra dag 1
At stoppe med at ryge er det allerbedste, du kan gøre for dig selv. Uanset om du ryger cigaretter, pibe, vandpibe eller anden tobak, der inhaleres.
Når du stopper med at ryge, får du også en bedre effekt af al anden behandling, både den medicinske og rehabiliteringen. Du kan også få hjælp til at stoppe med andre produkter med nikotin som snus og e-cigaretter.
Hvordan kommer du på rygestop-kursus?
Vi har i Danmark mange tilbud på rygestop-kurser, fx:
- Kommunale kurser om rygestop
- Telefonrådgivning eller online hjælp via Stoplinjen, tlf. 80 31 31 31
- App-løsninger, fx via Kræftens Bekæmpelse
Kontakt din læge for information om lokale tilbud om rygestop. Hvilket tilbud, der er det bedste, afhænger af, hvad du selv trives med. Prøv dig frem. Og giv ikke op, fordi det måske ikke lykkes første gang. Det er svært – bare husk, at det er muligt. Mange er lykkedes før dig.
Medicinsk hjælp til rygestop
Du kan kombinere et rygestopforløb med medicinske hjælpemidler. De gør det nemmere for dig at stoppe med at ryge. Der er flere muligheder:
- Nikotinprodukter, du kan købe i håndkøb på apoteket. Det kan fx være nikotinplaster, -tyggegummi eller -mundspray.
Rygestopmedicin, som din læge kan udskrive på recept.
Du skal altid aftale medicinsk hjælp til rygestop med din læge.
67%
af deltagere på et rygestopkursus er fortsat røgfrie, når kurset slutter.
Og næsten halvdelen er det fortsat et halvt år efter.
Hvad sker der, når du stopper med at ryge?
Kroppen reagerer på rygestop fra den allerførste dag. De første 2-3 uger vil kroppen have abstinenser, men de forsvinder herefter. Og allerede inden for de første uger vil du opleve en markant forandring:
- Mindre hoste og slim i halsen
- Bedre vejrtrækning
- Mere smag i maden
- Bedre lugtesans
- Friskere ånde og renere tænder
- Mere energi og overskud
Passiv rygning
Passiv rygning er, når du bliver udsat for andre menneskers tobaksrøg. Passiv rygning øger din risiko for at få lungesygdom, kræft og hjerte-kar-sygdom.
Hvad er passiv rygning?
Du bliver udsat for passiv rygning, hvis du indånder andre menneskers tobaksrøg. Det kan være fordi du er i nærheden af en eller flere, der ryger. Hvis du selv er ryger, kan du også være passiv ryger, når du trækker vejret i omgivelser, hvor der er røg. Passiv rygning kan give symptomer som hovedpine, hoste og irritation af øjne og slimhinderne i halsen.
Hvorfor er passiv rygning farlig?
Når du udsættes for passiv rygning, så indånder du farlige partikler fra røgen. Selv hvis du kun opholder dig kortvarigt i røgen, stiger din risiko for at få skader.
Hvis du er lungesyg, skal du være særlig opmærksom på at undgå passiv rygning. Mennesker med astma kan opleve fald i lungefunktionen og åndenød, hvis de bliver udsat for passiv rygning.
Passiv rygning øger risikoen for:
- Kroniske lungesygdomme
- Lungekræft
- Hjerte-kar-sygdomme
Børn og passiv rygning
Et barn har ikke selv valgt at blive udsat for passiv rygning, og barnet kan have svært ved at undgå det, hvis der bliver røget nærheden af dem. Men passiv rygning kan have store sundhedsmæssige konsekvenser for et barn. Hvert år er passiv rygning årsag til at mindst 2.000 børn bliver indlagt på hospitalet.
Børn som er udsat for passiv rygning er i større risiko for at få sygdomme som:
- Astma
- Lungebetændelse
- Mellemørebetændelse
- Passiv rygning nedsætter børns indlæringsevne
- Passiv rygning kan være årsag til vuggedød
Rygning er skyld i:
- Ca. 85 % af alle kroniske lungesygdomme
- Ca. 85 % af alle lungekræfttilfælde
- Rygning øger din risiko markant for sygdomme som KOL og lungekræft.
Hvordan påvirker e-cigaretter lungerne?
E-cigaretter også kaldet vapes er elektronisk opvarmede ”cigaretter”, der frigiver små partikler og dråber, som man indånder ligesom røg fra en almindelig cigaret. Der er ikke tobak i e-cigaretter, men ved opvarmning af væsken dannes mange skadelige kemiske forbindelser, inklusiv giftige og kræftfremkaldende stoffer. Næsten alle e-cigaretter indeholder nikotin.
Selvom der ikke er tobak i e-cigaretter, så bør du holde dig fra dem! Der er stor usikkerhed om, hvordan e-cigaretter påvirker dit helbred, så både Lungeforeningen og Sundhedsstyrelsen fraråder al brug af e-cigaretter.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om e-cigaretter
- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke bruger e-cigaretter
- Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn, unge, gravide og ammende bruger e-cigaretter
- Sundhedsstyrelsen advarer imod at tilsætte ting som eksempelvis olier til e-væsker.
- Sundhedsstyrelsen anbefaler kvalitetssikret rygestoprådgivning i kombination med godkendt rygestopmedicin, hvis du vil stoppe med at bruge e-cigaretter.
Hvad er en e-cigaret?
- E-cigaret er en forkortelse for elektroniske cigaret. En e-cigaret kaldes også en vape, som kommer fra det engelske udtryk ’vapor’, som betyder damp. Mange tror derfor fejlagtigt at der udskilles vanddamp. At ’vape’ er et udtryk, der bruges om at ryge e-cigaretter.
- E-cigaretter består af en patron med væske, et batteri og et varmelegeme, der varmer væsken, så den bliver til små partikler og dråber, kaldet aerosol.
- Aerosolen, som man inhalerer, indeholder forskellige partikler.
- Væsken i e-cigaretter indeholder glycerol eller propylenglykol, smagsstoffer og (næsten altid) nikotin og .
- E-væsken kan også indeholde ekstrakt fra tobaksplanter, der tilfører nikotin eller smag af tobak.
- I Danmark er det ulovligt at sælge e-cigaretter med smagsstof
- Der er fundet kræftfremkaldende og giftige stoffer i e-cigaretter. Der er ikke evidens for at et skift fra cigaretter til e-cigaretter forbedrer helbredet på længere sigt.
Hvor skadelige er e-cigaretter for lungesyge?
- E-cigaretter har været kendt i Danmark siden 2008, men der mangler stadig solid viden om, hvor skadelige de er for lungerne.
- Mange undersøgelser viser dog at e-cigaretter skader lungerne, både hos ikke-rygende børn og unge, hos raske forsøgspersoner og hos lungesyge.
- Dyrestudier viser, at lang tids udsættelse for e-cigaret- aerosol medfører udvikling af KOL og lungekræft.
- E-cigaretter påvirker lungefunktionen på kort sigt.
Du skal ikke bruge e-cigaretter til rygestop
E-cigaretter er ikke godkendt til rygestop. I stedet kan du risikere at e-cigaretter fastholder din afhængighed af nikotin og vanerne omkring rygning det at ryge. De fleste der køber en e-cigaret for at holde op med at ryge ender med både at ryge og at bruge e-cigaret. Sundhedsstyrelsen fraråder e-cigaretter som en metode til rygestop.
Hvis du ryger tobak eller bruger e-cigaretter, så anbefaler Lungeforeningen altid, at du stopper. Den mest effektive metode til at stoppe med at ryge er rygestoprådgivning kombineret med lægemidler eller nikotinplaster kombineret med fx nikotinspray.
Opvarmet tobak, snus og andre former for tobaks- og nikotinprodukter
Tobaksindustrien lancerer løbende nye tobaksprodukter. Ofte bliver de markedsført som værende mindre skadelige end cigaretter, men der er endnu ingen dokumentation for at de nye produkter ikke er skadelige.
Lungeforeningen følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og fraråder brug af alle tobaksprodukter. Snus, tyggetobak, nikotinposer og opvarmet tobak indeholder nikotin, der gør dig afhængig, og kan fastholde dig i vanerne omkring rygning.
Hverken opvarmet tobak, tyggetobak, nikotinposer eller snus er godkendt som lægemiddel til rygestop. Hvis du ønsker at stoppe med at ryge, så brug medicinske nikotinprodukter, der er godkendt til rygestop og søg støtte og rådgivning.
Sundhedsfaglig redaktør: Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse
Typiske spørgsmål om rygning og rygestop
Både aktiv rygning og passiv rygning er usundt for dine lunger. Det er individuelt, hvor følsom man er over for røg, og derfor er der også stor forskel på, hvilke sygdomme og skader man får af at ryge, og hvor syg man bliver. Skaderne fra tobak og røg kan være livstruende og invaliderende. Særligt dine lunger er sårbare.
Dine luftveje er beklædt med små fimrehår, der sorterer støv, bakterier og andre fremmedlegemer fra, når du trækker vejret. Fimrehårene fungerer som et rensesystem. Når du ryger, ødelægger tobakstjæren dit rensesystem, og den kræftfremkaldende tjære har fri adgang til din strube, dit svælg og dine lunger.
Det er individuelt, hvor følsom man er over for røg, og derfor er der også stor forskel på, hvilke sygdomme og skader man får af at ryge, og hvor syg man bliver. Skaderne fra tobak og røg kan være livstruende og invaliderende. Særligt dine lunger er sårbare.
Røg fra cigaretter indeholder over 7.000 forskellige stoffer, hvoraf 70 er kræftfremkaldende. Den største del af indholdet er gas og luftarter, resten er partikler (”tjæren”). Den mest kendte partikel i cigaretrøg er nikotin, som gør dig afhængig. Røg fra vandpiber, piber og cigarer indeholder næsten de samme kemiske stoffer som røg fra cigaretter.
Når du udsættes for passiv rygning, så indånder du farlige partikler fra røgen. Selv hvis du kun opholder dig kortvarigt i røgen, stiger din risiko for at få skader. Hvis du er lungesyg, skal du være særlig opmærksom på at undgå passiv rygning. Mennesker med astma kan opleve fald i lungefunktionen og åndenød, hvis de bliver udsat for passiv rygning.