Lunger

Bronkiektasier

Bronkiektasi er en kronisk sygdom, som gør at du har svært ved at transportere slim væk fra lungerne, og derfor ophobes slimen i lungerne.

Hvad er bronkiektasi?

Bronkiektasi er en kronisk sygdom, som gør at du har svært ved at transportere slim væk fra lungerne, og derfor ophobes slimen i lungerne. Det øger risikoen for infektion i lungerne.

Hvis du har bronkiektasi, så er dele af dit immunforsvar ekstra aktivt med det resultat, at luftvejenes vægge og lungernes fimrehår bliver beskadiget. Hos raske personer fungerer fimrehårene som en lille elevator, der transporterer slim væk fra lungerne. Hvis fimrehårene bliver beskadiget, så har du svært ved at transportere slimen ikke væk. Slim er et eldorado for bakterier, så derfor har du større risiko for at få infektioner i lunger og luftveje.

Desuden har overaktiveringen den uheldige konsekvens, at dele af dit immunforsvar får nedsat evne til at udføre dets opgave – at slå bakterier ihjel. Man ved ikke præcis, hvor mange der lider af bronkiektasi i Danmark. Men man ved, at flere bliver fejldiagnosticeret, og derfor ikke får den korrekte behandling.

Hvad er symptomerne på bronkiektasi?

Nogle personer mærker ikke sygdommen, mens andre hoster meget. De typiske tegn på bronkiektasi er:

  • Hoste
  • Opspyt med slim
  • Gentagne infektioner i lungerne

Hvordan stilles diagnosen bronkiektasi?

Hvis du har hoste, opspyt med slim og gentagne infektioner i lungerne, så skal du kontakte din praktiserende læge eller eventuelt hospitalslæge, der kan henvise dig til undersøgelse for bronkiektasi.

Opspytsprøver kan bruges, hvis lægen ønsker at undersøge, om der er behandlingskrævende bakterier i lungerne. En kikkertundersøgelse af luftvejene, en såkaldt bronkoskopi, kan komme på tale, hvis man ønsker at tage vævsprøver fra slimhinden i luftvejene eller i særlige tilfælde for at undersøge for bakterier.

En CT-skanning af lungerne med højopløsningsteknik, HR-CT kan vise om du har bronkiektasi.

Bronkiektasi kan ikke diagnosticeres ved blodprøver. Nogle gange bruger lægen dog blodprøver til at undersøge dit immunforsvar. Et røntgenbillede af lungerne kan i sjældne tilfælde afsløre bronkiektasi – særligt hvis sygdommen er fremskreden.

Hvorfor får man bronkiektasi?

Bronkiektasi skyldes at dit immunsystem er overaktivt. Du er ikke selv skyld i sygdommen. Bronkiektasi kan blive aktiveret af en infektion i kroppen som eksempelvis en luftvejsinfektion eller gentagne bihulebetændelser.

Mennesker med autoimmune sygdomme som fx leddegigt, inflammatoriske tarmsygdomme og KOL- og astmapatienter kan være i risiko for at få bronkiektasi.

Bronkiektasier er også hyppigt forekommende hos patienter med helårssnue, kroniske bihuleproblemer og næsepolypper.

Det skal du være opmærksom på ved hoste

Når lungernes naturlige renseapparat ikke fungerer, så hjælper hosten dig med at få slim væk fra lungerne. Så hoste i nogen grad, kan være godt, dog skal du være opmærksom på, at hoste er et symptom, som bør bringes under kontrol.

Hvordan behandles man bronkiektasi?

Man kan ikke helbrede eller behandle bronkiektasi, men man kan lindre symptomerne.

Har du en forværring af din sygdom, som skyldes bakterie-infektioner, er det vigtigt at få behandling i tide. Det kan være svært at bruge blodprøver i den sammenhæng, og derfor vælger en del læger at bede dig om at indsende opspytsprøver. Til nogle patienter vælger lægen at anbefale forebyggende antibiotika, særligt i vinterhalvåret.

Husk vaccination

Du bør vaccineres mod influenza, og eventuelt COVID og pneumokok (lungebetændelse), afhængig af sygdommens sværhedsgrad – søg råd hos din læge.

Vaccination for RS-virus kan være en god idé hos nogle patienter – vaccinen er dog selvbetalt. Overvej eventuelt om det ville være aktuelt for dig sammen med din læge.

5 gode råd til dig med bronkiektasi

  1. Drop tobakken
  2. Lad dig vaccinere
  3. Bevæg dig hver dag
  4. Brug pepfløjten hver morgen og aften som del af din daglige rutine
  5. Brug Stød-teknikken, når du skal hoste

Sundhedsfaglig redaktør: Ulla Møller Weinreich, professor, overlæge, Aalborg Universitetshospital

Få kontrol over bronkiektasi

Se her, hvordan du bruger en PEP-fløjte

Se mere her

I gang med at træne?

Find træningsråd og øvelser for både krop og åndedræt.

Se mere her