Lunger

Emfysem

Emfysem gør at dine lunger arbejder dårligere med at få luften ind og ud, og det bliver vanskeligere at tømme dine lunger for luft.

Hvad er emfysem?

Emfysem skyldes tabet af elastiske fibre i dine lunger på grund af tobak eller lignende. Emfysem gør at dine lunger arbejder dårligere med at få luften ind og ud, og det bliver vanskeligere at tømme dine lunger for luft. Du kan have emfysem i forskellige grader.

Emfysem kaldes nogle gange for ”store lunger”, fordi dele af lungen bliver mere og mere oppustet på grund af luft, der bliver fanget i den syge del af lungen.

Hvis du får emfysem i svær grad, vil du også have KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Læs mere om KOL med emfysem.

Hvad er symptomerne ved emfysem?

Det primære symptom på emfysem er åndenød ved aktivitet:

  • Du bliver let forpustet
  • Du må holde pause eller hvile dig for at få luft, når du udfører enkle gøremål i hjemmet

Forværret lungefunktion

Hvis du oplever åndenød eller at din åndenød bliver værre, så bør du få undersøgt din lungefunktion hos lægen.

Se her hvordan en lungefunktion foregår

Hvordan stilles diagnosen emfysem?

Hvis du har åndenød, bør du kontakte din praktiserende læge. Lægen kan lave de undersøgelser, der skal til, for at stille diagnosen emfysem. Undersøgelserne er forskellige tests af, hvor godt dine lunger fungerer. Lægen vil som regel også spørge om dine motions- og kostvaner, om du ryger eller har røget.

Lungefunktionsmåling (spirometri):

En lungefunktionsmåling viser, om du har nedsat lungefunktion, og om der er tegn på forsnævrede luftveje. Hvis den nedsatte lungefunktion er permanent, har du KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom).

Ved lungefunktionsmåling skal du puste i et lille apparat, der kaldes et spirometer. Når du puster, måler apparatet, hvor meget luft du kan puste ud, og hvor hurtigt du puster luften ud.

Blodprøver, røntgenbilleder og HRCT-skanning:

Viser lungefunktionsmålingen, at du har nedsat lungefunktion, kan andre undersøgelser vise, hvordan lungefunktionen er nedsat, og om du har emfysem. Disse undersøgelser kan også udelukke andre diagnoser som astma eller lungekræft. Undersøgelserne kan være blodprøver, andre former for pusteundersøgelser eller røntgenbilleder af lungerne. På baggrund af røntgenbillederne kan det i nogle tilfælde være relevant at lave en HRCT-skanning af lungerne. Billederne viser:

  • Hvor meget lungevæv, der er ødelagt
  • Hvor lungerne er ødelagte
  • Størrelsen af dine lungelapper

Hvordan kan fysisk træning hjælpe dig?

Din åndenød bliver værre med tiden. Det vil sikkert påvirke din livskvalitet og dine aktiviteter i hverdagen. Netop derfor er det vigtigt, at du er aktiv og sørger for at dyrke motion:

Motion og bevægelse styrer dine lunger, så de bedre kan optage ilt og udskille kuldioxid
Fysisk aktivitet gør dig i bedre humør og giver dig velvære

Hvad sker der i lungerne, når du har emfysem?

Et sæt raske lunger består af millioner af små luftsække med elastiske vægge. De kaldes for alveoler. I alveolerne sker der en udveksling af ilt og kuldioxid (CO2). CO2 er en affaldsgas, som forlader kroppen, når du udånder.

Når du trækker vejret ind, så får du ilt ind i kroppens blodbane, og samtidig føres CO2 fra blodbanen tilbage til luftvejene, hvor du udånder den.

Hvis du har emfysem, så er dele af lungerne beskadiget. Når du trækker vejret ind, vil der blive fanget mere luft i den syge del af lungen, og den syge del vil blive mere oppustet end den raske del af lungen. Det kaldes for hyperinflation, når der fanges mere luft i den syge del af lungen. Hvad sker der i lungen, når du har emfysem:

  • Der bliver fanget luft i lungen, så lungen bliver oppustet
  • Den oppustede lunge presser dit mellemgulv ned
  • Din brystkasse bliver udvidet
  • Du får åndenød, når du ikke frit kan få luften både ind og ud af lungerne
  • Udvekslingen af ilt og kuldioxid bliver dårligere

Hvad er årsagen til emfysem?

Rygning er årsag til langt de fleste tilfælde af emfysem. Sygdommene emfysem og KOL hænger ofte sammen, og du kan have begge sygdomme samtidig. Årsager til emfysem:

  • Rygning: Rygning er langt den hyppigste årsag til emfysem i Danmark. Når du stopper med at ryge, bremser du ødelæggelserne af dit lungevæv, men det ødelagte lungevæv, kan desværre ikke genopbygges
  • Forurening: Hvis du har været udsat for støv, dampe og gas eksempelvis via dit arbejde, kan det være medvirkende til, at du udvikler emfysem
  • Alfa-1 antitrypsinmangel: Hvis du lider af sygdommen alfa-1-antitrypsinmangel,er du i risiko for at udvikle emfysem. Alfa-1 er et enzym, der beskytter de elastiske fibre i lungevævet. Mangel på Alfa-1 kan være arveligt, og hvis du får konstateret emfysem og er under 50 år, bør du undersøges for Alfa-1.
  • Genetik: Alfa-1 antitrypsinmangel er den største genetiske sammenhæng, men der er med alt sandsynlighed også andre genetiske komponenter, man blot ikke kender til endnu

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Emfysem udvikler sig langsomt over tid og skyldes ofte, at lungerne gennem længere tid har været udsat for skadelige stoffer. I starten kan der opstå irritation i dit lungevæv, som begynder at skade de små luftveje og alveoler.

Efterhånden mister alveolerne deres naturlige elasticitet og kan blive mere udvidede eller i nogle tilfælde klappe sammen. Det gør det sværere for dig at få nok luft, når du trækker vejret. Du kan opleve en vedvarende hoste, åndenød eller føle, at du har mindre energi til de ting, du plejer at klare uden problemer.

Sygdommen udvikler sig forskelligt fra person til person. For nogle er symptomerne milde i lang tid, mens det for andre kan være en større udfordring. Det vigtige er at vide, at der findes hjælp. En tidlig diagnose og den rette behandling kan gøre en stor forskel og hjælpe med at bremse sygdommen, så du kan få mere ro og overskud i din hverdag.

Det kan du selv gøre for at leve et godt liv med emfysem:

  • Kvit tobakken
  • Bevæg dig hver dag
  • Tag altid din medicin som aftalt med din læge – også når du har det godt
  • Kontakt din læge med det samme, hvis du får det værre
Læs mere om behandling af emfysem

Hvad er Paraseptal emfysem?

Paraseptal emfysem er en lungesygdom, der rammer de bagerste dele af dine lunger. Det er de små luftsække, kaldet alveoler, som bliver beskadiget. Alveolerne hjælper med at transportere ilt ind i blodet og kuldioxid ud af kroppen. Når de bliver skadet, kan det gøre det sværere at trække vejret.

Du kan opleve symptomer som træthed, hoste, hvæsen eller stakåndethed. I nogle tilfælde kan sygdommen føre til, at lungen kollapser, eller den kan udvikle sig til bulløs emfysem.

Rygning er ofte årsagen til paraseptal emfysem, ligesom det gælder for andre typer af emfysem. Sygdommen kan også være forbundet med lungefibrose, hvor lungevævet danner arvæv. Hvis du har visse genetiske tilstande, som alfa-1-antitrypsin-mangel, Marfan syndrom eller Ehlers-Danlos syndrom, kan din risiko for at udvikle sygdommen være højere.

Træn sammen med andre

Vidste du, at Lungeforeningen har træningsnetværk i hele landet?

Find træningsnetværk nær dig

Træningsråd og øvelser

Kom i gang med træningen med øvelser både for dig, som er begynder, øvet eller et sted midt i mellem.

Se træningsøvelser

Hvordan behandles emfysem?

Emfysem er en kronisk sygdom, som vil følge dig resten af livet. Der er forskellige typer behandling, som kan lindre dine symptomer

Læs mere om behandling af emfysem

Ofte stillede spørgsmål om emfysem

Ja, der er forskellige grader af emfysem. Sværhedsgraden vurderes ud fra lungefunktion og symptomer som åndenød. Det er værd at nævne, at hvis du stopper med at ryge – særligt tidligt i forløbet – kan du bremse sygdommens udvikling betydeligt.

Emfysem er en uhelbredelig lungesygdom, der gradvist forværrer sig over tid. Selvom sygdommen ikke kan helbredes, kan symptomerne lindres med behandling, og sygdommens udvikling kan bremses betydeligt ved rygestop.

Levetiden med emfysem afhænger af sygdommens omfang og, hvordan du håndterer den, f.eks. ved rygestop og andre livsstilsvalg. Selvom emfysem er uhelbredelig, er det ikke muligt at give en estimeret levetid med sygdommen, da det kommer an på mange faktorer.

For at undgå forværring af emfysem er det vigtigt at undgå rygning og passiv rygning. Regelmæssig motion og en sund kost hjælper med at opretholde lungefunktionen. Følg lægens anvisninger for medicin og behandling.

Nej, emfysem smitter ikke. Det er en lungesygdom, der typisk skyldes langvarig eksponering for irritanter som tobaksrøg eller luftforurening, men det er ikke en infektiøs sygdom og kan derfor ikke overføres fra person til person.

Emfysem kan have en arvelig komponent, men det er primært forbundet med livsstilsfaktorer som rygning. Der er en sjælden genetisk sygdom kaldet alfa-1-antitrypsinmangel, som kan øge risikoen for at udvikle emfysem. Så selvom genetiske faktorer kan spille en rolle, er livsstil den vigtigste faktor i sygdommens udvikling.

Emfysem er en kronisk sygdom, der vil følge dig resten af livet. Der findes dog tre forskellige behandlingstyper, der kan lindre dine symptomer: medicinsk behandling, lungevolumen-reduktion og rehabilitering. Læs mere om behandling ved emfysem her.

Du kan med fordel undgå rygning, også passiv, da tobaksrøg er den største risikofaktor for sygdommen. Undgå ligeledes eksponering for luftforurening og kemiske irritationer. Styrk din lungefunktion med regelmæssig motion og sund kost.

Symptomerne på emfysem er, at du bliver let forpustet. Det kan også være, at du må holde pause eller hvile dig for at få luft, når du udfører enkle gøremål i hjemmet. Oplever du åndenød, bør du kontakte din praktiserende læge. Lægen kan lave de undersøgelser, der skal til, for at stille diagnosen emfysem.

Subkutant emfysem er en ansamling af luft under huden. Subkutant emfysem kan ses forskellige steder i kroppen. Ansamlinger af luft under huden kan opstå, når der f.eks. lækkes luft ud fra lungerne.