Hvad er lungebetændelse?

Lungebetændelse dækker over forskellige typer af betændelse i lungerne.

Du kan få betændelse i lungerne af forskellige årsager, oftest vil det være, fordi du har fået bakterier eller virus i lungerne.

Hvorfor får man lungebetændelse?

Alle kan få lungebetændelse. Smitten sker via dråbespredning efter hoste og nys, eller ved direkte fysisk kontakt.  

Hvis du i forvejen har en lungesygdom eller nedsat immunforsvar, har du en større risiko for at få lungebetændelse, hvis du bliver udsat for smitte. Meget kan heldigvis gøres for at nedsætte risikoen.

Bakteriel lungebetændelse

Symptomerne på bakteriel lungebetændelse er:

• Åndenød: Du bliver let forpustet, når du anstrenger dig, går på trapper eller klarer små gøremål i hjemmet
• Hoste: ofte med gulligt, gråt, grønligt slim
• Hurtig og overfladisk vejrtrækning
• Feber
• Smerter i brystet
• Smerter i musklerne
• Hovedpine
• Blålige læber og fingre: Du kan få blå læber og fingre, hvis ikke du får luft nok
• Konfus og uro: Du bliver urolig og forvirret over hverdagsting, som du normalt godt kan håndtere
• Træthed og udmattelse

Kold lungebetændelse – også kaldet atypisk lungebetændelse

Symptomerne på kold lungebetændelse er:

• Åndenød: Du bliver let forpustet, når du anstrenger dig, går på trapper eller klarer små gøremål i hjemmet
• Tør hoste: Du hoster, særligt når du ligger ned. Du har måske hostet i en måned eller længere. Måske udvikler hosten sig, så du begynder at hoste slim
• Hurtig og overfladisk vejrtrækning
• Feber
• Smerter i brystet: Det gør ondt, når du trækker vejret dybt, og når du hoster.
• Smerter i musklerne: Du har ondt i musklerne, også når du er i ro.
• Hovedpine
• Blålige læber og fingre: Du kan få blå læber og fingre, hvis ikke du får luft nok
• Konfus og uro: Du bliver urolig og forvirret over hverdagsting, som du normalt godt kan håndtere
• Træthed og udmattelse

Virus lungebetændelse

Hvis du får en luftvejsvirus kan det sætte sig på lungerne, og du kan få en virus lungebetændelse. Det kan eksempelvis være corona- eller influenzavirus.

Symptomerne på virus lungebetændelse er:

Symptomerne minder om symptomerne ved bakteriel lungebetændelse, men der er oftere ”influenza-lignende” symptomer

• Åndenød: Du bliver let forpustet, når du anstrenger dig, går på trapper eller klarer små gøremål i hjemmet
• Smerter i musklerne: Du har ondt i musklerne, også når du er i ro.
• Hovedpine
• Feber
• Træthed og udmattelse
• Hoste: Hosten er ofte tør ved kold lungebetændelse
• Hurtig og overfladisk vejrtrækning
• Smerter i brystet: Det gør ondt, når du trækker vejret dybt, og når du hoster.
• Blålige læber og fingre: Du kan få blå læber og fingre, hvis ikke du får luft nok
• Konfus og uro: Du bliver urolig og forvirret over hverdagsting, som du normalt godt kan håndtere

Sjælden sygdom som ofte forveksles med lungebetændelse

Særligt en sjælden lungesygdom giver symptomer, som gør, at både du og lægen kan forveksle det med lungebetændelse:

• Organiserende pneumoni (OP) er en tilstand, der ligner lungebetændelse, men som skyldes en ”overreaktion” fra immunsystemet

Hvad er symptomer på organiserende pneumoni?

Organiserende pneumoni er en immunreaktion i de små luftrør i lungerne og af lungevævet. Tilstanden er forskellig fra en almindelig lungebetændelse, idet der hverken er bakterier eller virus som årsag, selvom symptomerne ofte vil minde om almindelig lungebetændelse.

Symptomerne på organiserende pneumoni:

• Åndenød: Du bliver let forpustet, når du anstrenger dig, går på trapper eller klarer små gøremål i hjemmet
• Tør hoste: en vedvarende hoste, hvor du ikke hoster slim op
• Feber
• Træthed
• Influenza-lignende symptomer: ømhed og smerter i muskler og led

Hvad skal du gøre, hvis du har symptomer på organiserende pneumoni?

Du skal kontakte din læge. Sygdommen kan behandles med immundæmpende medicin i form af binyrebarkhormon, og langt de fleste bliver helt raske, ligesom med almindelig lungebetændelse.  Sygdommen smitter ikke.

Hvad skal du gøre, hvis du har symptomer?

Hvis du har symptomer på lungebetændelse, skal du straks kontakte din læge. Hvis du har åndenød og feber, som udvikler sig hurtigt, skal du hurtigt tilses af en læge. Hvis du ikke kan trække vejret, skal du ringe til 1-1-2.

I de fleste tilfælde kan din egen læge vurdere, om der er tale om en lungebetændelse og starte behandling.

Hvad er behandlingen for lungebetændelse?

Behandlingen vil afhænge af, hvilken type lungebetændelse du har fået. Ofte vil du få tilbudt antibiotika. Nogle lungebetændelser skyldes resistente bakterier, som ikke kan behandles med penicillin, så medicinvalget vil afhænge af de undersøgelser, som lægen vil lave.

Kan man forebygge lungebetændelse?

Lungebetændelser skyldes som regel virus fx influenza, almindelige bakterier eller atypiske bakterier. Alle disse er smitsomme, så smitteforebyggelse er vigtig.

Sådan kan du forebygge smitte/lungebetændelse:

• Host i ærmet
• Vask eller sprit hænder ofte
• Prøv at undgå kontakt til personer med luftvejsinfektioner, specifikt, undgå at passe syge børn
• Motionér så meget som muligt. Blot 30 minutter tre gange ugentligt mindsker risikoen markant
• Bliv hjemme, hvis du er syg eller smittet
• Sørg for at få influenza-vacciner årligt, hvis du har kronisk lungesygdom. COVID-19 vaccination og pneumokok-vaccination har også fin effekt

Bliver jeg rask efter en lungebetændelse?

Hvis du har lungebetændelse, er det vigtigt, at du får behandling hos lægen. De fleste mennesker bliver raske igen efter en lungebetændelse, men det kan godt tage lang tid at komme sig helt. Hvis du har en lungesygdom, kan der gå op til 3-4 måneder, før du er helt rask og uden symptomer efter en lungebetændelse. Især hoste kan vare ved i lang tid.

Det kan du selv gøre, hvis du har haft lungebetændelse:

1. Bevæg dig hver dag
2. Lav genoptræning, når du bliver feberfri. Start langsomt og øg intensiteten undervejs

Hvilke komplikationer kan jeg få efter en lungebetændelse?

Hvis en lungebetændelse bliver opdaget sent eller ikke bliver behandlet, kan du få komplikationer som eksempelvis:

• ”Empyem” som er betændelse, der samler sig i lungehinden
• Byld i lungen
• Blodforgiftning

Heldigvis er det sjældent at disse komplikationer opstår.

Sundhedsfaglig redaktør: Jens-Ulrik Stæhr Jensen, PhD, professor i Lungemedicin ved Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital, forskningsansvarlig overlæge, Lungemedicinsk Sektion, Medicinsk afdeling C, Herlev-Gentofte Hospital