Hvad er Wegeners granulomatose?
Wegeners granulomatose er en systemsygdom, hvilket betyder, at store dele af din krop kan blive påvirket af sygdommen. Det er specielt luftvejene, som bihuler, næse og lungerne samt ører, øjne, nyrer og hud, der bliver påvirket. Det er meget sjældent, at du får betændelse i alle organer på samme tid.
Hvorfor får man Wegeners granulomatose?
Man kender endnu ikke årsagen til, at man får Wegeners granulomatose. Du kan derfor ikke forebygge sygdommen.
Hvad er symptomerne?
Hvis du får Wegeners granulomatose, kan du opleve et blidt forløb med få symptomer eller et hurtigt forløb hurtigt med kraftige symptomer.
Symptomerne er:
- Løbende næse og bihulebetændelse med skorper i næsen
- Blod fra næsen, når du pudser næse
- Host og blod i opspyt
- Åndenød
- Vægttab og manglende appetit
- Feber
- Du føler dig træt, svag og uden energi
Alle disse symptomer kan have mange andre årsager, men hvis du har haft symptomerne i længere tid, skal du kontakte din læge, der kan undersøge dig for Wegeners granulomatose.
Hvordan behandler man Wegeners granulomatose?
Behandlingen af Wegeners granulomatose afhænger af, hvor syg du er, og hvor mange dele af din krop, der er påvirket. Behandlingen er altså meget individuel.
Wegeners granulomatose behandles med binyrebarkhormon og med medicin, der dæmper immunforsvaret.
Vi er her for dig
Mød andre med sjældne lungesygdomme
Mød andre mennesker med sjældne lungesygdomme. Bliv en del af et netværk i dag
Deltag i dagTypiske spørgsmål om Wegeners granulomatose
Symptomerne er:
- Løbende næse og bihulebetændelse med skorper i næsen
- Blod fra næsen, når du pudser næse
- Host og blod i opspyt
- Åndenød
- Vægttab og manglende appetit
- Feber
- Du føler dig træt, svag og uden energi
Wegeners granulomatose er ikke arveligt.
Wegernes granulomatose kan ikke smitte.
Man kender endnu ikke årsagen til, at man får Wegeners granulomatose.
Da man ikke kender årsagen til Wegeners granulomatose, kan man ikke forebygge sygdommen.