Flere frivillige skal være med til at sikre, at alle med lungesygdom får adgang til træning og fællesskab.

Da 70-årige Liselotte Brandt fik konstateret KOL, ændrede hendes hverdag sig markant. 

Da jeg fik min diagnose for fem år siden, røg jeg ned i et sort hul. Jeg vidste ikke, hvad der ventede, og jeg blev bange for fremtiden, fortæller hun. 

I dag er hun frivillig instruktør på et af Lungeforeningens mere end 100 træningshold, hvor mennesker med lungesygdom kan holde sig fysisk aktive og være en del af et lokalt fællesskab.  

Det giver mig meget både fysisk og mentalt, siger hun. 

Men tilbuddene findes kun, fordi frivillige som Liselotte Brandt engagerer sig. 

Uden de frivillige instruktører var det slet ikke muligt. Det er dem, der får det hele til at hænge sammen og skaber trygge rammer for deltagerne, fortæller projektleder i Lungeforeningen Maria Sinding Franch. 

Hun står bag en stor landsdækkende indsats for at udbrede træningshold til hele landet, hvor frivillige er en forudsætning for, at det kan lykkes. 

Vi søger flere instruktører, fordi vi vil sikre, at endnu flere får adgang til træning og fællesskab tæt på, hvor de bor, fortæller hun. 

Træning, der holder

Træning er en vigtig del af behandlingen af lungesygdom. Men ikke alle har adgang til kommunale rehabiliteringsforløb, og for mange er tilbuddene tidsbegrænsede. Derfor stopper træningen ofte, når forløbet slutter.

Vi ved, at ikke alle har mulighed for at deltage i rehabilitering. Derfor er det nødvendigt med lokale tilbud, hvor man kan komme i gang med træning og blive en del af et fællesskab, forklarer Maria Sinding Franch og fortsætter:

Vi vil samtidig gerne gribe dem, der afslutter et rehabiliteringsforløb. For det er her, mange mister de gode vaner og bliver mere stillesiddende og isoleret.

På holdene bliver der blandt andet arbejdet med vejrtrækning, balance og styrke i form af øvelser, der er tilpasset deltagernes niveau og behov.

Lige så centralt er det sociale.

Det handler ikke kun om træning. Det handler om at møde andre, der forstår, hvordan det er at leve med en lungesygdom, forklarer projektlederen.

“Det reddede mig”

For Liselotte Brandt blev træningsholdet i Vordingborg en måde at komme videre på efter rehabiliteringen. Her kunne hun fortsætte træningen og møde andre i samme situation. 

Hvis ikke jeg havde haft træningsfællesskabet og den omsorg, tror jeg, jeg havde fået en depression. Det reddede mig, konstaterer hun. 

I dag er hun frivillig instruktør og står sammen med en anden for to ugentlige hold.  

Træningen betyder rigtig meget for mig, og jeg bliver udfordret, når jeg skal planlægge programmer og undervise, siger hun. 

Efter træningen er der altid tid til kaffe og snak.

Det sociale betyder enormt meget. Det giver et netværk, hvor vi støtter hinanden, fortæller Liselotte Brandt.

En vigtig rolle i et større fællesskab

Ambitionen med projektet er, at der i løbet af de næste tre år skal oprettes træningshold i hele landet, så alle med lungesygdom får adgang til et lokalt tilbud.

Det kræver flere frivillige.

Du behøver ikke have erfaring som instruktør. Vi sørger for uddannelse og støtte hele vejen. Det vigtigste er, at du har lysten til at gøre en forskel, siger Maria Sinding Franch.

Instruktørerne bliver en del af Lungeforeningens netværk og får både et instruktørkursus, løbende faglig sparring og efteruddannelse.

Du lærer de basale træningsprincipper og åndedrætsteknikker, ligesom du får viden om lungesygdom, og hvordan du kan tilpasse træningen til flere niveauer, fortæller hun.

En time om ugen kan gøre en forskel

For deltagerne betyder træningsfællesskabet enormt meget. Det viser Lungeforeningens seneste medlemsundersøgelse fra 2026.

Næsten 80 procent oplever, at træningen i meget høj grad øger deres livskvalitet, mens mere end 90 procent tillægger fællesskabet stor betydning.

Netop den forskel er de frivillige instruktører med til at skabe.

Du bruger måske en time om ugen som instruktør. Men for deltagerne kan det betyde, at de holder sig i gang og forbedrer deres funktionsniveau, ikke føler sig alene og får mere livskvalitet, siger Maria Sinding Franch.

For Liselotte Brandt er opfordringen enkel:

Man får så meget igen. Jeg vil virkelig anbefale andre at engagere sig. Det giver mening på en helt særlig måde.