Historisk: Ny generisk kronikerpakke giver for første gang patientrettigheder til KOL-patienter

Den generiske kronikerpakke er en fælles ramme, og danner rammen for arbejdet med en egentlig KOL-pakke.

Den generiske kronikerpakke beskriver en fælles måde at tilrettelægge kronikerforløb på, så der bliver mere struktur, bedre koordinering og mere støtte til den enkelte.

I Lungeforeningen har vi arbejdet for mere sammenhæng og klare rammer i årevis. Samtidig er det et vigtigt skridt, fordi pakkeforløbene giver patienter ret til en personlig behandlingsplan og opstart af relevante patientrettede forebyggelsestilbud inden for en konkret tidsfrist kort efter diagnosen er stillet.

For os i Lungeforeningen og for vores medlemmer med KOL, er det en festdag i dag. Med kronikerpakkerne får KOL-patienterne endelig et nødvendigt gennembrud. Hurtig hjælp efter diagnosen, en tydelig plan og et mere sammenhængende forløb, så man ikke føler, at man står alene og selv skal navigere rundt midt i en livskrise med en ny alvorlig diagnose. Det er den slags, der potentielt kan redde liv, siger Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen.

Nu går arbejdet videre med KOL-pakken, som er planlagt til at træde i kraft fra 2027.

Hvad betyder det for dig som KOL-patient?

Rettighederne starter i 2027, når KOL-pakken implementeres.

Det betyder, at du fremover:

  • får et forløb, der starter ved diagnosen og har ekstra fokus på den første tid efter.
  • har samme rettigheder som nydiagnosticerede, hvis du allerede har en diagnose. Du får din behandlingsplan efterhånden, som du kommer til kontrol hos din læge.
  • bliver mødt med en behovsvurdering, der ser på hele din situation – ikke kun sygdommen.
  • fortsat bliver fulgt på ambulatoriet, hvis det er der, du er tilknyttet i dag. Den almenpraktiserende læge får en koordinerende tovholder-rolle, og følger de patienter, der endnu ikke er blevet så dårlige, at de er tilknyttet ambulatoriet.
  • får en personlig behandlingsplan med mål og næste skridt – og som bliver justeret over tid.

Kronikerpakker

  • Som led i sundhedsreformen skal Sundhedsstyrelsen udvikle nye kronikerpakker, som skal sikre, at patienterne får en personlig behandlingsplan, der er tilpasset deres individuelle behov, og adgang til patientrettede forebyggelsestilbud.
  • Kronikerpakkerne vil tage afsæt i den enkelte patients behov og evne til at håndtere egen sygdom. Indsatserne vil således blive differentierede alt efter patientens behov for hjælp og støtte.
  • Der skal i alt udvikles fem sygdomsspecifikke kronikerpakker, som indføres gradvist over en årrække.
  • De første pakker træder i kraft i 2027 og retter sig mod mennesker med KOL og kroniske lænderygsmerter. Herefter vil pakkerne løbende blive udvidet til også at omfatte type 2-diabetes, hjertesygdomme og kompleks multisygdom.
  • Patienter i målgrupperne for en kronikerpakke får ret til en personlig behandlingsplan, som udarbejdes af egen læge i dialog med den enkelte patient inden for 30 kalenderdage, efter diagnosen er stillet. Og ret til opstart af patientrettede forebyggelsestilbud inden for 21 kalenderdage efter henvisning fra egen læge.
  • Patienter, der tidligere har fået en diagnose og er i målgruppen for en kronikerpakke, vil løbende blive vurderet, når de har kontakt med egen læge.
  • Der er afsat hhv. 190 mio. kr. i 2027, 360 mio. kr. i 2028, 507 mio. kr. i 2029 og 430 mio. kr. i 2030 til kronikerpakkerne.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Her kan du læse om det generiske pakkeforløb, som fremtidige pakker, herunder KOL-pakken, vil bygge på.

Se pakkeforløb

Det vigtigste i den generiske model – lidt mere konkret

  • Forløbet starter ved diagnosen – og er varigt
    Modellen beskriver et forløb i to faser: en tidlig “indledende fase” og en “vedvarende fase” med løbende opfølgning.
  • Behovsvurdering: man ser på hele situationen
    Der lægges op til en systematisk vurdering af både fysisk/psykisk helbred og forhold som livsomstændigheder, ressourcer og sundhedskompetence (også digitale).
  • Differentiering i niveauer (1–3)
    Støtten tilpasses, bl.a. efter sygdomskompleksitet, sundhedskompetence og om man er i en sårbar situation. Niveauet skal fremgå af behandlingsplanen og kan revurderes, fx ved større ændringer eller indlæggelse.
  • Ret til en individuel behandlingsplan
    Behandlingsplanen udarbejdes i almenmedicinske tilbud på baggrund af behovsvurdering/differentiering og skal give overblik over mål, indsatser, støtte og opfølgning – og den skal løbende ajourføres i dialog med patienten.
  • Du kan fravælge at være i et pakkeforløb
    Hvis en patient ikke ønsker at være i et pakkeforløb, skal det imødekommes og registreres.
  • Patientrettet forebyggelse er integreret
    Der kan være tilbud som sygdomsmestring, nikotinafvænning, fysisk aktivitet og ernæringsindsats. Der lægges vægt på fleksibilitet (fx opstart, gentagne forløb og digitale forløb) og brobygning til civilsamfund.
  • Opfølgning og mulighed for digitale kontakter
    Opfølgning planlægges sammen med patienten og kan ske som aftalt i behandlingsplanen, som årsstatus eller ved behov. Der lægges også op til, at nogle kontakter kan gennemføres digitalt (fx video), når det giver mening.
  • Mere digital understøttelse og deling af relevante oplysninger
    Modellen beskriver digital deling af relevante informationer og et “fælles digitalt overblik” samt et digitalt populationsoverblik til almenmedicinske tilbud. Første version af digital understøttelse beskrives som planlagt til januar 2027.
  • Bro til fællesskaber i civilsamfundet
    Den generiske model lægger op til, at patientrettet forebyggelse og rehabilitering kan understøttes af “brobygning” til relevante tilbud i civilsamfundet. Fx fællesskaber og aktiviteter, der kan hjælpe med at fastholde gode vaner og støtte i hverdagen.
  • Info og kontakt til civilsamfund – især når et forløb slutter
    Modellen beskriver, at patienten i forbindelse med den afklarende samtale eller deltagelse i patientrettede forebyggelsestilbud bør kunne få information om – og hvis patienten ønsker det – kontaktoplysninger til relevante aktører i civilsamfundet (fx patientforeninger som Lungeforeningen). Det fremhæves også, at civilsamfundet skal tænkes særligt ind i overgangene, herunder ved afslutning af et patientrettet forebyggelsestilbud, så patienten kan støttes videre i hverdagen.