Regeringsgrundlaget giver grund til optimisme, men kronikerpakkerne må ikke hastes igennem på bekostning af kvaliteten.
Lungeforeningen ser positivt på den nye firkløver-regerings høje ambitioner på sundhedsområdet og glæder sig særligt over fokus på sårbare patienter, mindre ulighed i sundhed og en stærkere forebyggelsesindsats – herunder øget vaccineindsats. Alt sammen noget Lungeforeningen længe har arbejdet for at få igennem politisk.
Det er samtidig meget positivt, at finansieringen og implementeringen af kronikerpakkerne fremrykkes. Det er en stærk ambition, som Lungeforeningen bakker helhjertet op om.
Men ifølge Lungeforeningen er det altafgørende, at hastværk ikke bliver til lastværk.
Kronikerpakkerne rummer et stort potentiale for mennesker med kronisk sygdom. Men de skal ikke blot implementeres hurtigt, de skal implementeres rigtigt. Det afgørende bliver, om de fører til konkret handling og bedre liv for patienterne, siger Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen.
Kronikerpakkerne bygger på erfaringerne fra kræftområdet, hvor målrettede indsatser har gjort en dokumenteret forskel for patienterne. En væsentlig del af den succes har været, at man løbende har målt på effekten og justeret indsatsen.
Det samme bør gælde for kronikerpakkerne.
Det er ikke nok at registrere, om der bliver lavet en behandlingsplan. Det afgørende er, om planen fører til bedre behandling, mere forebyggelse og højere livskvalitet for mennesker med kronisk sygdom.
Lungeforeningen peger blandt andet på, at kronikerpakkerne bør vurderes på, om flere mennesker får hjælp til rygestop, om flere gennemfører rehabiliteringsforløb, om indlæggelser og genindlæggelser forebygges, og om livskvaliteten forbedres.
Det er de resultater, der tæller. Hvis kronikerpakkerne skal gøre en reel forskel, skal vi måle på det, der betyder noget for patienterne og deres hverdag. De rigtige data er nøglen til at kunne følge med i effekten af kronikerpakkerne, siger Ann Leistiko.
Lungeforeningen glæder sig også over, at regeringen vil styrke vaccinationsindsatsen som en del af forebyggelsen. Forebyggelse er en af de mest effektive veje til både bedre livskvalitet for den enkelte og et mere bæredygtigt sundhedsvæsen.
Derfor ser Lungeforeningen også etableringen af en Forebyggelsesfond som et vigtigt skridt i den rigtige retning, så vi i Danmark går fra at behandle sygdomme til i stedet for at forebygge dem, hvor det kan lade sig gøre.
I mange år har vi efterlyst et sundhedsvæsen, der i højere grad forebygger frem for alene at behandle. Derfor er Forebyggelsesfonden et vigtigt signal om, at regeringen lytter. Fonden kan forhåbentlig være med til at flytte dansk sundhedspolitik i en mere forebyggende retning, siger Ann Leistiko.
Hun tilføjer, at Lungeforeningen som civilsamfundsorganisation er klar til at hjælpe med at løfte opgaven. Eksempelvis har foreningen allerede et stort netværk af lungetræningshold i hele landet og online træningsforløb for de kroniske lungepatienter, der afslutter rehabiliteringsforløb i kommunen og som har brug for hjælp til at holde sig i gang.
Der er dog en alvorlig mangel i regeringsgrundlaget, når vi taler sundhed og forebyggelse: Indsatsen mod tobak og nikotin.
Når regeringen – med god grund – vil styrke forebyggelse og folkesundhed og taler om bedre liv i alderdommen, bør indsatsen mod rygning og nikotinafhængighed være en naturlig del af ambitionen – især hvis vi skal forebygge lungesygdom hos kommende generationer. Som det er nu dør 16.000 danskere af rygerelaterede sygdomme hvert eneste år.
Nu begynder det vigtigste arbejde: At omsætte ambitionerne til konkrete forbedringer for mennesker med kronisk sygdom.
Lungeforeningen ser frem til at bidrage til det arbejde sammen med regeringen, sundhedsvæsenet og organisationens samarbejdspartnere. Ikke mindst på vegne af de mere end 800.000 mennesker med lungesygdom, som Lungeforeningen repræsenterer.
Hvis vi lykkes, kan vi både styrke forebyggelsen, mindske presset på sundhedsvæsenet og øge livskvaliteten for mennesker og pårørende, der lever med kronisk sygdom i hverdagen, siger Ann Leistiko.
Her er de vigtigste nedslag i regeringsgrundlaget, ifølge Lungeforeningen:
- Gennemføre sundhedsreformen bl.a. med henblik på at sikre en god implementering af kronikerpakker og de nye sundhedsråd.
- Etablere en ny Forebyggelsesfond, der skal understøtte investeringer i forebyggelse med dokumenteret effekt og dermed bidrage til, at flere mennesker kan leve et sundere liv og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være stressforebyggelse, tidlige indsatser, hjælp til kronikere mv. Fonden skal tænkes sammen med den kommende folkesundhedslov.
- Borgere, der er i særlig risiko for sygdom, men som vi ved sjældent selv søger sundhedsfaglig hjælp, skal i højere grad mødes med relevante tilbud om afklaring, forebyggelse og opfølgning. En af grundene til den store ulighed i sundhed er, at der er grupper af borgere, der ikke i tide kommer til lægen. Derfor igangsættes et pilotprojekt med tidlig opsporing af sygdom, og hvor sundhedsvæsenet er mere opsøgende med at tilbyde et sundhedstjek for udvalgte målgrupper. Pilotprojektet skal bl.a. afprøve ny teknologi.
- Styrke Danmark som en førende life science-nation og sikre, at forskning, innovation og sundhedsvæsen spiller bedre sammen. Nye behandlinger og sundhedsteknologiske løsninger skal hurtigt komme patienter og samfund til gavn.
- Flere akutte forløb skal kunne håndteres tættere på borgeren, når det er fagligt forsvarligt, så særligt ældre og sårbare patienter undgår unødige indlæggelser.
- Fremrykke finansieringen og ikrafttrædelsen af kronikerpakkerne og vurdere, om konceptet med samlede patientforløb i forbindelse med sygdom kan udbredes til flere sygdomsområder.
- Styrke vaccinationsindsatsen for børn og seniorer som en central del af forebyggelsen. Flere borgere skal have let og lige adgang til relevante vacciner gennem livet, så sygdom forebygges, sårbare grupper beskyttes, og presset på sundhedsvæsenet mindskes.
- Styrke den palliative indsats, så flere får et værdigt forløb.
- Følge op på taskforce om håndteringen af USA’s ”Most Favoured Nation” med henblik på at sikre, at Danmark og life science industrien er rustet til at håndtere det.
- Udbrede anvendelsen af teknologi til at skabe mere tryghed, frihed og sammenhæng for mennesker med kronisk sygdom. Digitale løsninger, hjemmemonitorering og sundhedsteknologi skal f.eks. udbredes til i højere grad at understøtte danskere med kroniske sygdomme.
- Styrke det europæiske samarbejde omkring udredning og behandling af patienter med sjældne sygdomme.
- Anlægsmidler prioriteres til at renovere de mest nedslidte folkeskoler og til at skabe bedre rammer for dag-, fritids- og klubtilbud.
- Tage initiativ til ”foreningslivets trepart” og indkalde foreningslivets hovedorganisationer samt kommuner og fonde til løsning af store samfundsopgaver og samtidig sikre et samlet løft af Foreningsdanmark, herunder modernisere folkeoplysningsloven.