Kronik: Spørgsmål til kandidaterne: Vil I hæve prisen på tobak og nikotin?
Debatindlægget er bragt første gang i Avisen Danmark 6. marts 2026. Morten Ørsted-Rasmussen, adm. direktør i Hjerteforeningen. Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen. Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen. Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse. Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.
Så kom det, valget. Plakater skal op, kaffe deles ud og valgløfter står i kø. Nogle lover lavere skat. Andre flere hænder i børnehaver og på plejehjem. Men ét emne bør i vores øjne stå øverst på dagsordenen, og vi spørger derfor folketingskandidaterne: Vil I hæve prisen på cigaretter og nikotin markant, hvis I bliver valgt ind – ja eller nej?
Hvert år dør omkring 16.000 mennesker i Danmark for tidligt som følge af rygning. Børn, ægtefæller, søskende og venner mister en elsket på grund af tobak. Forud går ofte flere år med dårligt helbred og nedsat livskvalitet på grund af kræft, hjerte-karsygdom eller lungelidelser. Måske har du, der læser dette, selv oplevet det.
Samtidig bliver børn og unge i en tidlig alder afhængige af nikotinprodukter, der kan skade hjernens udvikling, ødelægge tandkødet og øge risikoen for blandt andet angst og depression – og e-cigaretter kan bane vejen til cigaretter. Industrien kalder nikotin et stopprodukt. I virkeligheden er det et startprodukt.
Det er nedslående kendsgerninger. Men det kan ændres, og det er et politisk valg. Vi ved nemlig godt, hvad der skal til, hvis færre børn og unge skal begynde og flere voksne stoppe: Prisen.
Højere priser på
tobak er isoleret det mest effektive greb og et vigtigt skridt mod færre rygere og brugere af de nye nikotinprodukter, der de seneste år er væltet ud på butikshylderne og ned i skoletaskerne hos især de meget unge.
Vi appellerer til, at prisen på en pakke cigaretter bliver sat op til mindst 120 kr. og de øvrige nikotinprodukter tilsvarende.
Uh, det var dyrt, vil nogle sige. Men er det det, set i lyset af de menneskelige og sundhedsmæssige konsekvenser? Nej. Et produkt, der slår hver anden bruger ihjel, må gerne koste mere end et abonnement på Netflix. Stiger prisen på en vare, vil færre købe den. Falder prisen, køber flere. Det er ikke enestående for tobak og nikotin, men et grundlæggende princip i mikroøkonomi.
Rygning er årsag
til meget af den ulighed i sundhed, som vi desværre ser i Danmark. Mennesker med kort eller ingen uddannelse er mere syge og ryger også mere end dem med kandidatgrader og vellønnede jobs. Skal vi uligheden til livs, bliver vi nødt til at gøre noget ved tobakken.
Nogle vil argumentere med, at det er synd for dem med få penge, hvis tobak og nikotinprodukter bliver dyrere. Vi forstår tanken, men køber ikke præmissen.
Man hjælper ingen ved at gøre det nemt at ryge sig til sygdom og død. I stedet kunne man gøre sunde fødevarer billigere eller på andre måder gøre dagligdagen nemmere for mennesker med små indkomster.
Nikotin og tobak er stærkt afhængighedsskabende, og det kan være svært at stoppe, når først afhængigheden har bidt sig fast. Tre ud af fire, der ryger dagligt, vil gerne stoppe, og mange har forsøgt. Nogle har brug hjælp, før det lykkes.
Derfor mener vi
at man som ansvarlig folketingspolitiker bør sikre let adgang til stoprådgivning og gratis stopmedicin for alle – uanset hvor i landet man bor. Det skal være lige så nemt af få hjælp til rygestop, som det er at købe cigaretter.
Der er en uskøn årsag til, at man politisk mumler og kigger ned i jorden, når snakken falder på højere tobakspriser: afgifter. Staten tjener hvert år milliarder på afgifter fra tobak.
Skatteministeriet har vurderet, at statskassen vil miste 5 milliarder kroner om året, hvis prisen på en pakke cigaretter stiger til 100 kroner. Dog viser beregninger fra Kraka Economics, at tabet vil være langt mindre, blandt andet fordi ministeriets forventning til grænsehandel er stærkt overvurderet.
Uanset hvad, så ændrer ingen beregninger på, at staten ikke bør være afhængig af indtægter fra lidelse og død. Konsekvenserne ved rygning og nikotinbrug ses ikke i et regneark – de mærkes hver dag af rigtige mennesker og deres pårørende.
Som den mand, der mister sin 60-årige ægtefælle til lungekræft. Eller den datter, der ser sin mor bundet til et iltapparat i de sidste år af livet. Den unge, der er så hamrende afhængig af nikotin, at han ikke kan falde i søvn uden en nikotinpose under læben.
Højere priser giver længere og bedre liv og mindsker ulighed. Højere priser beskytter vores børn og unge fra et liv med afhængighed.
Hvem af jer partier og kandidater vil kæmpe for det?
Højere priser på nikotin og tobak
Højere priser på nikotin og tobak betyder, at færre unge begynder at bruge produkterne og udvikler afhængighed. Det er dokumenteret det stærkeste redskab til at forhindre, at børn og unge begynder at bruge tobak og nikotin.
Nikotin uden røg er ikke et stopmiddel – det er et afhængighedsprodukt. Derfor skal det være sværere at begynde. Prisen bør hæves til mindst 120 kr. – både på tobak og nikotin.
Højere priser giver færre rygere og nikotinbrugere, færre sygdomstilfælde og flere gode leveår. Det styrker både den enkeltes livskvalitet og folkesundheden.
Prisen på en pakke cigaretter skal op på mindst 120 kr. og tilsvarende for andre nikotinprodukter.
Højere priser er det mest effektive enkeltstående redskab til at mindske brugen af tobak og beskytte børn og unge. Højere priser gør tobaks- og nikotinprodukter mindre tilgængelige og mindre attraktive for især børn og unge. En prisstigning på 10 pct. medfører gennemsnitligt et fald i forbruget på 4 pct., og effekten er større hos børn, unge og lavindkomstgrupper.
World Bank anbefaler høje og bratte afgiftsstigninger på tobak, der tager højde for købekraft. Derfor er vores anbefaling mindst 120 kr.
Der er stor social ulighed i sundhed. Tobak står for en stor del af uligheden. Mennesker med lav indkomst, kort uddannelse og presset økonomi og helbred ryger oftere end andre. En prisstigning på tobak kan derfor mærkes tydeligt i et stramt budget. Men de fleste ønsker at blive røgfri. Og netop blandt dem med den laveste indkomst og det dårligste helbred er gevinsten ved at blive røgfri størst: bedre sundhed, færre udgifter og et større rådighedsbeløb.
Derfor siger vi:
- Tobak og nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Så alle have let adgang til gratis og professionel hjælp til at stoppe – uanset hvor man bor.
- Ingen forældre ønsker, at deres børn er afhængige af tobak eller nikotin – og ingen børn og unge ønsker, at deres forældre er det.
- Et flertal af vælgere på tværs af alle partier mener, at alle, der ønsker at holde op med at ryge eller bruge nikotin, skal sikres adgang til god rådgivning og gratis rygestopmedicin.