Thorvald havde aldrig følt angst før. Talte andre om angst, synes han, at de skulle tage sig sammen. I dag har han en anden opfattelse. Nu tager han angsten seriøst.

I 2023 fik Thorvald Thorvaldsen en lungereducerende operation. Han har haft KOL i mange år og operationen blev et vendepunkt.

Jeg havde det så godt efter operationen. Jeg kunne alt muligt. Jeg kunne gå hurtigt og arbejde i mit værksted. Sådan havde jeg det i 3-4 måneder. Men så vågnede jeg en morgen og kunne pludselig ikke få luft. Slet ikke, fortæller Thorvald.

Han blev kørt på hospitalet med blå blink og fik behandling.

Efterfølgende forklarede de mig, at det var angst, som gjorde, at jeg ikke kunne få luft. Det var angsten, der spillede ind. Det havde jeg aldrig prøvet før. Det var simpelthen angst fra underbevidstheden, som påvirkede mig, forklarer han.

Siden har han prøvet lignende episoder. Og hver gang har han det så slemt, at han siger farvel til sin kone på vej ud ad døren.

’Vi mænd er nogle røvhuller’

Thorvald har i mange år ment, at folk, der talte om angst, bare skulle tage sig sammen. Det mener han ikke mere, efter at han selv har mærket, hvor ubehageligt det er.

Især os mænd er nogle røvhuller. Vi er ikke vant til at tale om den slags. Men der skal tales meget mere om de bløde værdier. Jeg er heldig at have en kone, som har hjulpet mig og som jeg kan tale med om alt, siger Thorvald.

Han forklarer, at det formentlig er dødsangst, som i de senere år i perioder har overvældet ham.

Jeg ved ikke rigtig, om jeg er bange for at dø. Men jeg er bange for at miste og hver gang tænker jeg ’er det nu?’

Thorvald kan ikke forklare, hvad der præcist trigger angsten hos ham:

Men hvis jeg bliver forpustet, når jeg laver noget, fx bukker mig eller børster tænder, så kan det komme og jeg når lige at tænke ’hov, nu sker der noget’. Det kommer altid helt uventet. Det kommer bare og så kører det rundt i hele kroppen og hovedet, forklarer Thorvald.

Nervøs for bryllup og barnedåb

Med angsten som følgesvend bruger Thorvald en del tid på at spekulere, forudse og planlægge. Når han fx skal noget, kan tankerne stikker af, og han går i gang med at forberede sig på, hvad han skal gøre, hvis der sker det ene eller det andet.

Nu skal vi fx til bryllup og barnedåb her i weekenden. Allerede nu er jeg skidenervøs, fordi vi skal være sammen med mange mennesker. Hvad nu, hvis jeg ikke kan få luft eller der sker noget andet?  Hvad skal jeg have med af medicin? Jeg vil jo ikke udstilles eller tiltrække opmærksomhed. Så ubevidst er jeg i gang med at forestille mig og forberede en masse scenarier, fortæller Thorvald.

Selv om han kan være mut undervejs, fordi han bruger mange kræfter på at være med til et arrangement, kunne han ikke drømme om at blive hjemme. Det vil han ikke være bekendt over for familien:

Men det er altså mærkeligt, at man skal være så bange for at leve, funderer han og gætter på, at angsten bl.a. opstår, fordi kroppen i dag er så meget anderledes end den stærke krop, han engang boede i.

Den bedste psykolog hedder Marianne og er hans kone

Hverken hospitalet, lægen eller den psykolog, som Thorvald har gået hos, har formået at give ham redskaber til at tøjle angsten. Den bedste ’psykolog’, han kender, er Marianne – hans kone. Hun tænker for ham og er den bedste at tale med. Hun fortæller:

Efterhånden har jeg lært at genkende angsten hos Thorvald og hvad der kan forårsage den. Hvis han fx bliver træt og udmattet, kan det udløse angst. Så jeg hjælper med, at han husker pauser og får hvilet sig. Som regel skal han lige nå det her og det der. Men så siger jeg ’nu stopper festen’.

Jeg kan se og mærke på ham, når noget går ham på. I forhold til fx det kommende bryllup, så taler vi om det. Hvad kan der ske og hvad kan vi gøre, hvis det sker? Jeg prøver at tale med ham om, at det er folk, vi kender, som er med, og at vi kan trække os tilbage eller køre hjem, hvis der er brug for det, siger Marianne.

Det er også hende, der har overblik over Thorvalds medicin, så der altid er nok og så den altid står klar på samme sted. Det giver både Thorvald og Marianne en sikkerhed og er nødvendigt, hvis det skal gå hurtigt. Derfor brød Thorvald også grædende sammen engang hos lægen, som ikke ville udskrive den reserve-medicin, som giver stor tryghed og kan være med til at dæmme op for angsten.

Marianne har også lært sig noget, som virker næsten hver gang, hun fornemmer, at Thorvald er urolig og der er optræk til et angstanfald. Nemlig at lægge en hånd på hans skulder eller arm eller på hans bryst, når de ligger i sengen:

Så kan jeg mærke, at der kommer ro på. Han sagde det faktisk til mig forleden: ’Hvis du vidste, hvor meget det hjælper. Bare du lægger armen på min skulder – bare jeg kan mærke, at du er der’.

Historien er publiceret i maj 2025. Lungeforeningen bragte artiklen “ Angsten kom som et lyn en tidlig morgen” i medlemsmagasinet Lungenyt i februar 2025.