Vi inviterer alle forældre til børn med en lungesygdom til en meningsfuld og nærværende forældrenetværksdag
Hvordan passer du på dig selv som forælder, når hverdagen er præget af bekymringer, ansvar og kontakt til systemer? Hvordan sætter du grænser – over for omgivelserne og måske også dig selv? Og hvordan står du stærkere i samarbejdet med social- og sundhedssystemet?
Til denne forældrenetværksdag inviterer Lungeforeningen til en dag i Aarhus, hvor du kan møde andre forældre i lignende situationer, dele erfaringer og få ny viden.
Vi arbejder med temaer som selvomsorg, grænsesætning, og hvordan du som forælder kan stå stærkere i en hverdag præget af bekymringer, behandlingsforløb og krav fra omgivelserne.
Dagen faciliteres af Lungeforeningens psykolog Sidsel Grove og socialrådgiver Lea Fribert, og veksler mellem oplæg, øvelser og fælles drøftelser.
Når omsorgen kræver grænser
– oplæg ved psykolog Sidsel Grove
Fælles drøftelse og øvelse
Fællesskabende aktivitet
At finde vej i systemet – og stå stærkere i samarbejdet
– oplæg ved socialrådgiver Lea Fribert
Fælles drøftelse og øvelse
Dagen er for dig, der ønsker fællesskab med andre forældre, konkrete redskaber til hverdagen og en følelse af ikke at stå alene.
Lungeforeningen
Ved spørgsmål kan du kontakte Lea Fribert på mail lef@lunge.dk
Tilmeldingsfrist d. 17. maj
13-06-2026 kl. 10:00 til 16:00
Hotel GuestApart, Tueager 5A, 8200 Aarhus N