Inspirationsmøde om Lungedag
Lungedag 2026 finder sted torsdag den 24. september.
Vil du være med til at gøre en forskel for lungesundheden i Danmark? Sammen kan vi finde og hjælpe de danskere, som går rundt med en ubehandlet lungesygdom ved at tilbyde lungefunktionsmålinger til danskerne på den årlige Lungedag.
Hvem kan blive arrangør?
Alle, der har lyst til at sætte fokus på lungesundhed, kan være med. Uanset om du er sundhedsprofessionel, arbejder i en kommune, hospital, et apotek, er frivillig i en forening – eller blot brænder for at fremme sundhed i dit lokalområde – så kan du bidrage. Det vigtigste er engagementet. Vi hjælper dig godt i gang!
Deltag i online inspirations-møde og bliv klar til Lungedagen
Vil du vide mere om, hvordan du kan være med til at gøre en forskel på Lungedagen?
Torsdag den 19. februar kl. 13.00–14.00 inviterer vi til et online møde, hvor du får konkret viden om, hvordan du kan planlægge og afholde et arrangement – og hvordan samarbejde mellem kommune, lokale aktører og netværk kan styrke indsatsen. Du får også mulighed for at høre et par tidligere arrangører dele deres erfaringer og tips fra sidste års Lungedag.
Mødet er gratis og uforpligtende – alle interesserede er velkomne!
Fokus på lungedagen
Op mod 400.000 danskere har KOL, men under halvdelen er i behandling for sygdommen. Resten går rundt med sygdommen uden at vide det, fordi symptomerne udvikler sig langsomt og forveksles med almindelig aldring eller dårlig kondition. 2 ud af 3 danskere ikke reagerer på tegn på lungesygdom, som fx vejrtrækningsproblemer ved anstrengelse, længerevarende hoste eller hyppige lungebetændelser. Det betyder, at mange først kommer i behandling, når sygdommen er fremskreden, fordi de opdager sygdommen sent.
Når du er med til at arrangere et lokalt arrangement på Lungedagen, giver du flere danskere muligheden for nemt at få målt deres lunger – tæt på hjemmet og uden besvær. I gennemsnit sender vi sammen ca. 20% videre til egen læge med tegn på symptomer, når vi på Lungedag laver lungefunktionsmålinger.
cbt@lunge.dk
19-02-2026 kl. 13:00 til 14:00
Online