Online

KOL-netværket ‘Midt i livet’

online
star_outline Kun for medlemmer

Online netværk for mennesker med KOL i alderen 40–65 år

Har du KOL – og savner du et fællesskab med andre, der forstår, hvordan det er at leve med en lungesygdom?

Når man lever med KOL og samtidig er i den erhvervsaktive alder, kan det være svært at spejle sig i kollegaer og omgangskreds, som ikke kender til de begrænsninger og udfordringer, sygdommen kan medføre. Derfor starter vi et nyt online netværk, målrettet dig, der er mellem 40-65 år og lever med KOL.

Her er plads til dig og dine oplevelser. Vi taler åbent og ærligt om hverdagen med KOL, om de ting, som andre ofte har svært ved at sætte sig ind i. Det kan handle om alt fra arbejdsliv og familieliv til bekymringer, frustrationer og håb.

Vi mødes online den første onsdag i måneden. Denne gang 1. juli 2026 kl. 18.30–19.30.

Denne aften får vi besøg af REHPA – Videncenter for Rehabilitering og Palliation.
De vil holde et oplæg om deres opholdstilbud til mennesker med KOL.
Har du spørgsmål til REHPA eller overvejer du et ophold, har du mulighed for at stille dine spørgsmål direkte til dem i aften.

Derefter er der mulighed for at dele de tanker, der kan være kommet efter vores sidste oplæg om fortvivlelse og modløshed ved kronisk sygdom med Hanne Bang, hospitalspræst.

Netværkets tovholder er Linda, medlem af Lungeforeningen. Hun er 53 år og lever selv med både KOL og astma. Linda ved, hvor vigtigt det er at have nogen at spejle sig i og hun glæder sig til at byde dig velkommen i fællesskabet

Arrangementsinformationer

Kontaktperson

Christina G Hansen
cgh@lunge.dk
tlf: 2894 0185

Dato

01-07-2026 kl. 18:30 til 19:30

Tilmeld dig her

Dette arrangement er kun for medlemmer

Bliv medlem allerede i dag og få adgang til arrangementet. Vidste du? At som medlem af Lungeforeningen får du adgang til rådgivning, træningshold (både fysisk og online), lungefaglige oplæg, lungekor, medlemsmagasinet Lungenyt og meget mere.

Bliv medlem