Børn og unge

Sammen om hverdagen – Forældrenetværksdag i Dyrehaven

Hvordan passer du på dig selv som forælder, når hverdagen er præget af bekymringer, ansvar og kontakt til systemer? Hvordan sætter du grænser – over for omgivelserne og måske også dig selv? Og hvordan står du stærkere i samarbejdet med social- og sundhedssystemet?

Til denne forældrenetværksdag inviterer Lungeforeningen til en dag På Kirsten Piils Kilde (Kilden) i Dyrehaven i Storkøbenhavn, hvor du kan møde andre forældre i lignende situationer, dele erfaringer og få ny viden.

Vi arbejder med temaer som selvomsorg, grænsesætning, og hvordan man som forælder kan stå stærkere i en hverdag præget af bekymringer, behandlingsforløb og krav fra omgivelserne. Dagen faciliteres af Lungeforeningens psykolog og socialrådgiver og veksler mellem oplæg, øvelser og fælles drøftelser.

Dagen er for dig, der ønsker fællesskab med andre forældre, konkrete redskaber til hverdagen og en følelse af ikke at stå alene.

Kilden er et unikt eventhus fra 1920’erne omgivet af naturen i hjertet af Dyrehaven.

Program

  • Kl. 10.00: Velkomst
  • Formiddag: Når omsorgen kræver grænser
    – oplæg ved psykolog
    Fælles drøftelse og øvelse
  • Kl. 11.45 – 12.30: Frokost
  • Tidlig eftermiddag: Fællesskabende aktivitet
    At finde vej i systemet – og stå stærkere i samarbejdet
    – oplæg ved socialrådgiver
    Fælles drøftelse og øvelse
  • Kl. 14.15 – 14.45
    Kaffe og kage
  • Kl. 14.45 – 15.00
    Opsamling og farvel

Arrangementsinformationer

Arrangør

Lungeforeningen

Kontaktperson

Ved spørgsmål kan du kontakte Lea Fribert på mail lef@lunge.dk

Tilmelding

Tilmeldingsfrist d. 11. oktober

Dato

14-11-2026 kl. 10:00 til 15:00

Sted

Kirsten Piils Kilde, Dyrehaven 7, 2930 Klampenborg

Tilmelding