Børn og unge

Ungenetværket: Oplev København gennem gadens stærke fortællinger

For dig mellem 15 og 18 år, som lever med astma eller en anden lungesygdom

Sommeren nærmer sig, og inden ferien inviterer Lungeforeningens ungenetværk dig med på en helt særlig gåtur i København med Gadens Stemmer.

Hvordan er det egentlig at leve på kanten af samfundet og stadig finde håb og vej videre?

Vi møder en guide, der selv har levet et liv på gaden. Undervejs fortæller guiden sin historie – ærligt og uden filter. Det handler om et liv med hjemløshed, misbrug, kriminalitet og psykisk sårbarhed, men også om at overleve, rejse sig igen og finde nye veje i livet.

Turen er ikke fastlagt på forhånd. Ruten følger guidens egne oplevelser og minder fra byen, så vi bevæger os gennem København med den hjemløses historie som kort.

Vi går ca. 1-2 km på omkring 90 minutter med 4-6 stop undervejs. Tempoet er roligt, og der er plads til pauser, hvis du har brug for det.

Du er meget velkommen til at stille spørgsmål undervejs. Det er en vigtig del af oplevelsen at møde mennesket bag historien.

Praktisk info:

  • Dato: 13. juni kl. 11.00-14.00
  • Mødested: Nørrebro Station
  • Slutsted: Nørrebro Station
  • Tur: ca. 1-2 km med pauser undervejs

Efter turen spiser vi en kebab eller pizza i nærheden, og vores guide bliver også tilbudt mad og drikke.

Godt at vide: Tag tøj på efter vejret og gode sko. Der er god tid og mulighed for pauser undervejs, hvis du har brug for det.

Arrangementet er forbeholdt unge, men du er velkommen til at tage en ledsager med. Din ledsager må gerne have egen underholdning og sidde i nærheden af Nørrebro station, hvis det ønskes.

Hvis du kommer langvejs fra får du dækket transporten. Det sker ved indsendelse af refusionsblanket eller kvittering på transport (eks. tog- eller busbillet) til mail cgh@lunge.dk

En anderledes tur gennem København med historier, der bliver hængende længe efter, vi er færdige med at gå.

Arrangementsinformationer

Arrangør

Lungeforeningen

Kontaktperson

Ved spørgsmål kan du kontakte Christina på mail cgh@lunge.dk

Tilmelding

Tilmeldingsfrist d. 7. juni

Dato

13-06-2026 kl. 11:00 til 14:00

Sted

Nørrebro st. i København

Tilmelding