Ansøgning
Feriehusene udlejes af vores frivillige støtteforeninger. Hvis du ønsker at leje et af feriehusene, kan du bestille et ansøgningsskema ved, at kontakte Birthe Petersen på e-mail: birthe@bhpetersen.dk eller på tlf. 22 98 90 95.
Alle ansøgningerne behandles først samlet efter ansøgningsfristens udløb den 1. februar. Svar kan forventes ca. 1. marts. I højsæsonen er der særlig stor efterspørgsel på husene, så det anbefales så vidt muligt at søge i ydersæsonen.
Feriehusene er forbeholdt medlemmer af Lungeforeningen.
Afbestilling
Som hovedregel tilbagebetales depositum og leje kun, hvis huset lejes ud til anden side.
Mere information
Du kan få flere oplysninger om feriehusene nedenfor eller ved at kontakte Birthe Petersen på tlf. 22 98 90 95 eller e-mail: birthe@bhpetersen.dk. Du kan også kontakte den enkelte afdeling, der udlejer husene. Hent en oversigt over alle huse
Der tages forbehold for ændringer og trykfejl.
BERTHA'S HUS, Otterup
Huset ligger på en stor grund med god plads til udendørsaktiviteter. Kun 30 meter fra en dejlige badestrand. Der er 6 sovepladser i huset. Husdyr er ikke tilladt.
Læs mere
BOMI II, Glesborg
Huset ligger med flot udsigt over Kattegat. Der er 3 værelser med 6 sovepladser. Huset er kørestolsegnet. Husdyr er tilladt.
Læs mere
OASEN II, Glesborg
Huset ligger tæt på dejlig strand i gåafstand. Der er 3 værelser med 6 sovepladser. Huset er kørestolsegnet. Husdyr er tilladt.
Læs mere
MINNA BO, Henne
Huset kan anvendes hele året og er egnet til både rollator og kørestol. Det er også velegnet til børnefamilier. Tæt på masser af aktiviteter som et stort badeland og bowling. Husdyr er tilladt.
Læs mere
LILJE-BO, Oksbøl
I Jegum Ferieland finder i dette charmerende feriehus med en dejlig stor græsplæne. Huset har store vinduespartier og loft til kip, som giver huset masser af lys og luft. Kort afstand til legeplads, minigolf og tennisbane mv. Feriehuset har 6 sovepladser. Husdyr er ikke tilladt.
Læs mere
MINDEBO, Karrebæksminde
Huset ligger i dejlige omgivelser tæt ved kanalen og med udsigt ud over Karrebæk Fjord. Huset har 4 sovepladser fordelt på 2 rum. Husdyr er ikke tilladt.
Læs mere
FJORDGLIMT, Broager
Feriehuset er beliggende på Broagerland i rolige omgivelser, ca. 300 meter fra badestrand. Der er sovepladser til 6 personer. Huset er kørestolsegnet. Der må medbringes en lille hund.
Læs mere
HELSTED, Løkken
Huset ligger 200 meter fra en pragtfuld strand, og mindre end 100 meter fra huset er der klitter, hvor børnene kan løbe og lege. Der er stor udenomsplads ved huset. 4 sovepladser. 1 stk. husdyr må medbringes.
Læs mere
SØNDRE SKOVVEJ 9, Rude Strand
Stranden ligger 10 minutters gang fra huset. Fra terrassen er der udkig til marker og Saksild by. Huset er kørestolsegnet og indeholder 3 værelser og en hems. Der er dyner og puder til 8 personer. 1 stk. husdyr må medbringes.
Læs mere