Sidder man i rundkreds og bekender sine synder, når man er på kursus i ryge- og nikotinstop? Lungeforeningen tog med på stopkursus og mødte otte modige mennesker, som havde været røgfri i 11 dage.

Man skal være meget motiveret for at møde op på et stopkursus en strålende solskinseftermiddag kl. 16. Men det gjorde otte deltagere på det ryge- og nikotinstophold i København, som Lungeforeningen fik lov at følge på en af fem kursusgange.

I Københavns Kommune er der forskellige gratis stopkurser. Man kan fx komme på stopkursus med yoga, stopkursus med motion og stopkursus i naturen. Denne eftermiddag er Lungenyt med på et helt almindeligt klassisk stopkursus. Det består af fem kursusgange af cirka to timer.

I dag er holdet sammen for fjerde gang. De var ikke røg- og nikotinfri første gang, de mødtes. Men de aftalte sammen en stopdag, hvor alle kvittede smøgerne.

Denne eftermiddag har de været røgfri i præcis 11 dage.

Skælder mere ud i bilen

Det er Krista Morthorst som underviser holdet. Hun er uddannet NLP-coach (Neuro-Lingvistisk Programmering) og underviser, arbejder med vaneændringer og siden 2024 har hun undervist som nikotinstop-konsulent.

Krista starter med at opfordre holdet til at dele status på, hvordan livet ser ud uden smøger og nikotinprodukter på 11. dagen.

Der brummes, sukkes og grines rundt om bordene. Et par deltagere har oplevet dage med søvnbesvær og ekstrem mundtørhed. Krista forklarer, at det kan skyldes brug af rygestopprodukter. De kan nemlig godt give bivirkninger, som går over.

En synes, at hun skælder mere ud, når hun kører bil. Men vejrtrækningen er bedre og det spænder mindre om brystet. Hvis hun holder sig beskæftiget, fylder trangen til cigaretterne ikke så meget. En mand kan ikke se et skod på jorden, uden at få lyst til at ryge.

Og så er der René, som er vildt stolt over, at han har festet igennem. Med alkohol, men uden smøger. Men han kan ligesom mærke ’et hul i maven’. Krista er helt med. Hullet i maven vil hun vende tilbage til.

“Vær gode ved jer selv”

Krista viser en oversigt med dagens program. Vi skal tale ’Rygning og følelser’, ’Livskvalitet og hygge’, ’Belønning’ og ’Rygning og kroppen’. Til slut er der mentaltræning til dem, der vil være med.

Man fornemmer tydeligt, at kursisterne intet kender til hinanden. De har umiddelbart kun én ting til fælles: kampen mod nikotin. Aldersgruppen spænder vidt og dem, der deler erfaringer om den nye, røgfri tilværelse, får masser af opmuntrende kommentarer og opbakning fra de andre.

Man mærker tydeligt, at fællesskabet på holdet er med til at holde både kursen og modet oppe.

Kvinden, som skælder ud i bilen, ærgrer sig over, at hun ikke stoppede med at ryge tidligere. For Krista er det enormt vigtigt, at kursisterne ikke er hårde ved sig selv. Selv holder hun sig langt fra løftede pegefingre i sin undervisning:

Læg tankerne, om hvorfor I ikke er stoppet før, væk. Dem kan I ikke bruge til noget, siger hun.

Samtidig opfordrer hun kursisterne til at bruger de nikotinprodukter, som er godkendt til rygestop. Man behøver ikke være en helt og forsøge at klare sig uden. Eller trappe ud for tidligt, fordi man er bange for at blive afhængig.

Chancen for at blive nikotinfri er betydelig større, når man kombinerer stoprådgivning og produkter til nikotinafvænning.

Brug det, hvis det hjælper, og lad være med at trappe for hurtigt ud. Hvis I fx var i gang med at bestige Mount Everest, så ville I også ligge i basecamp for foden af bjerget. I skal tage små skridt i den rigtige retning og holde fokus på jeres egen proces, understreger hun.

Hullet i maven

Krista vender tilbage til hullet i maven. Nu, hvor kursisterne er stoppet med at ryge, skal hullet – eller den følelse, som hullet repræsenterer – ikke dulmes med nikotin. I stedet skal René og de andre finde ud af, hvilken følelse hullet er udtryk for og hvad de kan gøre i stedet for at dulme med nikotin.

Nikotin har været et redskab til at håndtere følelser. Så hvad gør I nu uden cigaretter? Fra nu af vil I møde nye situationer, som I skal håndtere på en anden måde. I skal finde nye måder at være i verden på, forklarer Krista.

Hun opfordrer kursisterne til at arbejde med at lære kroppens signaler bedre at kende:

Når I mærker uro eller rastløshed i kroppen, hvad er der så på færde? Er I kede af det? Sultne? Trætte? Vrede? Hvis I lærer at identificere følelsen, så kan I bedre håndtere den, siger Krista og opfordrer holdet til at foreslå måder, man kan belønne sig selv på i stedet for at ryge.

Det kommer der mange kreative bud på: man kan købe blomster eller en is til sig selv, man kan gå en tur, bygge lego, strikke eller lave noget andet kreativt. En af kursisterne har netop belønnet sig selv med en megadyr juice, som står på bordet.

Jeg har givet omkring 75 kr. for den der juice. Det er altså ikke noget, som jeg normalt gør. Men nu fungerer det netop som en belønning, understreger hun.

Hvide belægninger og dødt tandkød

Første time er slut og nu er der pause. ’Rygepause’ lyder det grinende rundt omkring. Krista opfordrer deltagerne til at huske tilbage på de første kursusgange, hvor de røg i pauserne. Det var i sandhed en anden tid.

I pausen fortæller en af deltagerne, som bruger snus, om den hvide belægning på gummerne. Tandlægen har bemærket det, og han kan ligefrem skrabe belægning – døde celler – af tandkødet. Eller rettere: det kunne han. For det er blevet meget bedre, efter at snusen er lagt på hylden:

Jeg har prøvet at stoppe flere gange på egen hånd. Men det var først, da jeg erkendte min afhængighed og sagde det højt, at jeg fik mod til at komme på kursus og få gjort noget seriøst ved det, lyder det.

Derfor var der sjovere i Rygeland

Efter pausen bliver der talt om, at livet i rygerland føltes meget sjovere. Det er alle enige om. Bliver livet nu ’gråt-i-gråt’?

Her smider Krista et af sine meget vigtige facts på bordet. Nemlig at nikotinen har fungeret som små dopamin-kick – eller belønninger – i løbet af dagen. Derfor kan man føle et dyk i humøret, når man stopper. Men det bliver bedre:

Når man ikke får de små belønninger, er det naturligt, at man fx blive mere irritabel. Men det stabiliserer sig efter nogle uger, hvor kroppen selv lærer at danne mere dopamin. I kan hjælpe kroppen på vej ved at finde andre måder at få en belønning på. Fx ved at kramme en, I holder af. Sommer og lys vil også hjælpe jer på vej med at holde dopaminniveauet oppe. Hold ud og brug tiden til at udforske tilværelsen i ikke-rygerland og forsøg jer med at stable nye vaner på benene, lyder det fra Krista.

Krista disker op med mere vigtig viden: For eksempel at man kan hoste mere efter et rygestop, fordi fimrehår i luftvejene gendannes og kroppen renser ud. Og at den medicin, man får, måske skal justeres efter et nikotinstop.

Omkring kl. 18 er der afsluttende mentaltræning for dem, der vil. René er en af dem. Øjne lukkes og skuldre sænkes.

Næste gang er sidste gang, hvor holdet skal sige farvel til hinanden og goddag til tilværelsen som røg- og nikotinfri på egen hånd.

I Københavns Kommune viser tal fra 2023, at 85 pct. af deltagere på et stopkursus fortsat er røg- og nikotinfrie, når kurset slutter. 56 pct. er det fortsat et halvt år efter.

Reportagen er bragt i vores medlemsmagasin Lungenyt i september 2025.