Prednisolon er både en ven og en fjende

Hvis åndedrættet bliver tungt og hosten tager til, kan en kur med lægemidlet prednisolon hurtigt dæmpe betændelsen i luftvejene. Men lige så god en ven prednisolon kan være, lige så stor en fjende kan det vise sig at blive på længere sigt. Især hvis man ofte får prednisolonbehandling. Elisabeth Bendstrup, professor ved Aarhus Universitetshospital, gør dig klogere på dilemmaet ved brug af prednisolon.

Hvorfor taler man om, at prednisolon både er en ven og en fjende?

Prednisolon er et meget effektivt antiinflammatorisk og immundæmpende lægemiddel, som kan bringe akut, svær inflammation under kontrol på kort tid, fx ved astma- eller KOL-forværringer, og ved mere langvarige inflammatoriske lungesygdomme, som fx sarkoidose og allergisk alveolitis. Ved at dæmpe betændelsestilstande mindskes risikoen for vævsødelæggelse og langvarige skader på bl.a. lunger og andre organer. Prednisolon kan i visse situationer være direkte livreddende.

Men, prednisolon har desværre også mange bivirkninger, hvorfor man altid forsøger at give mindst mulig dosis og kortest mulig behandling. Sagt lidt smart, så skal man kæmpe for hvert et mg man kan reducere dosis med.

Hvilke bivirkninger giver prednisolon?

Prednisolon kan give øget appetit, vægtøgning, omfordeling af fedt med måneansigt og fedme omkring maven og de indre organer, udvikling eller forværring af sukkersyge, forhøjet blodtryk, knogleskørhed, og grå og grøn stær. Huden kan blive sårbar og skrøbelig med øget risiko for blå mærker, akne og forsinket sårheling.

Psykiske bivirkninger kan vise sig som humørsvingninger, søvnbesvær, rastløshed, og i nogle tilfælde depression, mani eller andre psykiske forstyrrelser. Større doser prednisolon øger risikoen for infektioner og kan forsinke diagnostik og behandling, da prednisolon kan maskere tegn på infektion som fx feber.

Hvilke bivirkninger skal man især være opmærksom på, hvis man får prednisolon i længere tid?

Hvis man har behov for prednisolon gennem længere tid, dvs. mere end blot et par dage til få uger, skal man især være opmærksom på en øget risiko for knogleskørhed, sukkersyge og vægtøgning. Man skal derfor næsten altid samtidig starte behandling med kalk og D-vitamin og have lavet en DEXA-skanning for knogleskørhed for at se, om der er behov for yderligere forebyggende behandling.

Bruger vi generelt for meget prednisolon, når vi behandler lungesygdomme?

Man skal altid stræbe efter den mindst mulige og kortest mulige behandling med prednisolon pga. risikoen for bivirkninger. I Danmark er vi generelt meget opmærksomme på ikke at give for meget prednisolon. For eksempel giver man nu oftest kun 37,5-25 mg prednisolon i 5-7 dage til KOL- eller astmaforværringer, i modsætning til tidligere, hvor man ofte gav betydeligt større doser i 10 dage eller mere. Selv ved inflammatoriske lungesygdomme, der kræver længere tids prednisolonbehandling, går trenden i Danmark mod lavere startdosis og hurtigere nedtrapning til den lavest mulige effektive dosis.

Er det ikke forståeligt, at lungepatienter beder om prednisolon, når det nu virker så godt?

Mange patienter med kroniske lungesygdomme ’udnytter’ bivirkningerne ved prednisolon og oplever fordele ved fx øget appetit og mere energi, så det er helt forståeligt, at mange er glade for prednisolon. Desværre er langtidsbivirkningerne så alvorlige, at man helst skal undgå prednisolon i længere tid.

Hvis man kun får en lille, daglig dosis, er det vel harmløst?

Selv en lille dosis prednisolon på fx 5-10 mg kan medføre mange langtidsbivirkninger, og skal helst undgås. Der er lavet studier, hvor man spørger patienter med den godartede lungesygdom sarkoidose om deres udfordringer med sarkoidosesygdommen, og her nævnes prednisolonbivirkninger som noget af det værste. Prednisolonbehandling er aldrig harmløs, og virkningen skal derfor altid balanceres med bivirkningerne. Når det er sagt, kan der være situationer, hvor langtidsprednisolon i lave doser er velbegrundet, fx i lindrende øjemed, når andre behandlingsmuligheder er udtømte.

Hvis prednisolon kan forhindre en indlæggelse, skal man så ikke bruge det?

Der er gode videnskabelige beviser for, at kortvarig prednisolonbehandling kan mindske sværhedsgraden og varigheden af KOL-forværringer, og dermed forhindre indlæggelse. Også her er der en balance, idet man helst ikke skal have for hyppige prednisolonbehandlinger, da det er den samlede akkumulerede prednisolondosis, der har betydning for blandt andet knogleskørhed og grå eller grøn stær.

Hvornår bør man begynde at tænke i andre løsninger end endnu en kur med prednisolon?

Man skal naturligvis altid have den behandling, der er behov for, men ved nogle KOL-forværringer kan antibiotika eller øget inhalationsmedicin være tilstrækkeligt. Har man andre typer inflammatoriske lungesygdomme, som fx sarkoidose, hvor der er behov for langtidsbehandling med prednisolon, bør man tale med lægen, om ikke der hurtigt skal påbegyndes 2. linjebehandling, som man tager i brug, hvis den første behandling ikke virker godt nok, giver for mange bivirkninger eller ikke er egnet på længere sigt. Det vil ved sarkoidose typisk være metotrexat eller evt. azathioprin. Ved andre typer lungesygdomme benytter man ofte mycophenolat, azathioprin eller lignende præparater.

Hvad kan man som patient selv gøre for at forebygge KOL-forværringer og mindske risikoen for at havne i et mønster med mange kure?

Man skal sørge for at få sine vaccinationer, og huske de forebyggende gode råd fra årene med covid, fx håndhygiejne, at blive hjemme, hvis man selv har luftvejsinfektion, og undgå kontakt med andre med luftvejsinfektion. Mange med hyppige luftvejsinfektioner har meget sekret fra lungerne, og her er det vigtigt at holde op med at ryge, da det mindsker hoste og sekret, at bruge sin PEP-fløjte, og at motionere dagligt, alt sammen noget, der enten mindsker sekretmængden, eller gør det nemmere at få sekretet op fra lungerne. Nogle KOL-patienter kan behandles med roflumilast, hvis der er kronisk bronkitis og hyppige forværringer, og ligeså kan patienter med KOL og andre lungesygdomme med meget sekret og hyppige forværringer nogle gange have glæde af behandling med azithromycin (et antibiotikum).

Hvad er det vigtigste, patienter skal vide, før de starter på prednisolonbehandling?

Det er altid vigtigt at vide, hvorfor man skal have prednisolonbehandling, at man altid stræber efter den lavest mulige prednisolondosis i kortest mulig tid, ligesom man skal kende de hyppigste bivirkninger. Derfor skal man aftale både dosis og varighed af prednisolonbehandlingen med lægen. Ved langtidsbehandling eller hyppige kure skal man huske kalk og D-vitamin, og oftest også undersøges for knogleskørhed med henblik på, om der er behov for yderligere forebyggelse. Har man diabetes, er det vigtigt at man måler sine blodsukre for at sikre, at de ikke bliver for høje. Tal med lægen om bivirkninger og evt. forholdsregler, som fx øget behandling af diabetes.

Denne artikel er bragt i Lungeforeningens medlemsmagasin i juni 2026.