Vidste du, at symptomer hos kvinder kan udvikle sig anderledes ved for eksempel Alzheimers sygdom, stroke og hjertesygdom? Sådan kan det meget vel også være tilfældet ved KOL. Det vil forskere nu undersøge i et nyt forskningsprojekt for bedre at kunne behandle sygdommen.

Vores hypotese er, at kvinder i højere grad oplever atypiske symptomer som for eksempel træthed eller mindre produktiv hoste uden slim. Det kan betyde, at sygdommen bliver overset eller diagnosticeret for sent.

Sådan siger professor og overlæge Ulla Møller Weinreich, der sammen med en række andre forskere står bag et nyt forskningsprojekt på Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital.

Projektet skal kortlægge forskelle i KOL-forløb mellem mænd og kvinder – fra første alvorlige forværring og frem til livets afslutning.

Håbet er, at det vil kunne bidrage med ny viden, der på sigt kan sikre bedre og mere målrettet behandling af begge køn:

Noget af det, der kan komme ud af vores forskning, er, at vi kan udforme en referenceramme for, hvem der er i særlig risiko for at udvikle KOL. Hvis vi for eksempel har en kvinde, der har røget en smule og ikke har særlig produktiv hoste, så blev hun tidligere ikke placeret i den bunke, hvor man mistænkte KOL. Det kan være hun alligevel skal det?, siger Ulla Møller Weinreich.

Selvom flere kvinder end mænd får KOL, er størstedelen af forskningen, diagnosekriterierne og behandlingsvejledningerne baseret på studier af mandlige patienter. Men den traditionsrige tilgang at forske på vil professoren altså nu lave om på:

Vi er nødt til at lave de her studier for at kunne guide sygehuslæger og praksislæger til, hvordan de skal se på patienterne, siger hun.

Øget risiko hos kvinder

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) er en faglig organisation for de praktiserende læger i Danmark. Det er dem, der laver vejledninger, som lægerne bruger i hverdagen til at tage beslutninger om for eksempel KOL.

Formand for selskabet, Bolette Friderichsen, mener, at forskellene er “værd at undersøge”.

Det er ikke nogen forskelle, jeg har en viden om. Vi er nødt til at have solid evidens, før vi kan bringe sådan en viden i spil. Men vi bakker op om at undersøge det nærmere, og alt efter om der er en forskel eller ej, så må vi tage det med os videre, siger hun.

Ulla Weinreich og hendes forskerteam antager desuden – på baggrund af tidligere forskning – at kvinder, foruden atypiske symptomer, måske også udvikler sygdommen tidligere end mænd.

Indtil videre har vores tommelfingerregel været, at har man røget mere end 20 pakkeår (se boks, red.), så er man i risiko for at udvikle KOL, men det er muligt, at vi bliver nødt til at revidere den antagelse. Nye data har for eksempel vist, at der kan være en risiko helt ned ved 10 pakkeår for kvinder, fordi kvinder er mere biologisk sårbare overfor tobaksrøg, siger Ulla Møller Weinreich.

Her henviser hun til et nyligt publiceret studie fra Herlev og Gentofte Hospital, der konkluderer, at kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død er cirka dobbelt så høj som mænds ved samme mængde rygning. Forskerne antager, at det skyldes anatomiske forskelle i luftvejene.

Det betyder, at man måske skal vurdere kvinders rygning på en anden skala end hos mænd.

Det er banebrydende og ændrer hele feltets forståelse, siger Ulla Møller Weinreich.

Mange veje at gå

Hun fortæller desuden, at andre mindre studier tyder på, at kvinder er i større risiko for at få svære forværringer og taber mere lungefunktion ved KOL.

Vi ved allerede, at deres sygdomsbillede er anderledes end mændenes. Det skal vi nu vide mere om, siger hun.

Bolette Friderichsen mener, at de praktiserende i forvejen gør et stort stykke arbejde for ikke at overse lungesygdom.

Men desværre er det en patientgruppe, der ofte har mange andre kroniske sygdomme, og der må vi så prioritere, hvad vi behandler først. Hvis man har en svær depression og er ude af stand til at lave noget, så er det det, vi skal tage os af, siger hun.

Når patienterne kommer med atypiske symptomer, som for eksempel træthed, så er der mange veje at gå for den praktiserende læge:

Det kan være blodmangel, depression eller en kronisk sygdom. Så spørger vi, hvad de selv tror, det kan være, hvordan de mærker det og hvornår. Ikke alle har brug for en lungefunktionstest, der skal være en indikation for, at det går i den retning, siger hun.

Derfor kan man også blive bedt om at lave en symptomdagbog, så lægen nemmere kan stille en diagnose.

Der kan være mange spor at gå efter. Derfor er det også vigtigt, at man er ærlige omkring rygevaner, så vi ikke skal bruge for meget tid på noget, der ikke er sandt. Fortidens synder kan stadig ramme, selvom det er mange år siden, man stoppede med at ryge, siger Bolette Friderichsen.

Livskvalitet

Ulla Møller Weinreich og hendes forskerteam trækker på omfattende data fra de danske sundhedsregistre i arbejdet med at kortlægge forskellene mellem kønnene. Forskerne vil blandt andet undersøge forskelle i sygdomsdebut, genindlæggelser, tilknytning til arbejdsmarkedet og behovet for hjælp.

Hvis vi vil give mennesker med KOL mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og opretholde deres livskvalitet, skal vi blive langt klogere på, hvordan sygdommen udvikler sig forskelligt – og handle i tide, siger Ulla Møller Weinreich.

Forskningen er særligt relevant nu, hvor regeringens nye kronikerpakker har tidlig opsporing og bedre håndtering af kroniske sygdomme som et centralt fokus.

Projektet forløber over tre år og er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Artiklen er fra november 2025