Her finder du svar på nogle af de mest stillede spørgsmål, så du kan blive klogere på, hvordan dit barn kan få en tryg og aktiv hverdag med astma.

Hvad er astma hos børn?

Astma er en lungesygdom, der skyldes betændelse i luftvejene. Hos babyer og småbørn opstår astmasymptomer typisk ved infektioner, især når de starter i vuggestue. Hos skolebørn er det tit allergi eller fysisk aktivitet, som får astmaen til at bryde ud.

Sygdommen skyldes en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer, bl.a. øger det risikoen, hvis en af forældrene eller søskende har astma eller allergi, eller hvis dit barn er udsat for irriterende stoffer som tobaksrøg og luftforurening.

Hvad er symptomerne?

De typiske symptomer på astma hos børn minder om symptomerne hos voksne med en hvæsende, besværet vejrtrækning, hurtig forpustelse og hoste, især om natten. Nogle symptomer er dog særligt udtalt for børn med astma:

Oplever dit barn nogle af disse symptomer og får behandling? Så tal med jeres læge om andre muligheder og bed evt. om en henvisning til en praktiserende børnelæge eller børneastmaspecialist på hospitalet.

Husk, du også har ret til en second opinion hos en anden læge. Med den rette behandling kan dit barn leve sit børneliv uden astmasymptomer.

Hvordan undersøges astma?

Den grundlæggende undersøgelse for astma er spirometri – en pusteøvelse, der måler lungefunktionen. Ved øvelsen skal dit barn puste alt, hvad det kan i et rør. Denne øvelse er børn først i stand til at udføre fra omkring 6-års-alderen.

For små børn under 6 år vil en undersøgelse for astma i stedet bestå af en samtale om symptomer og øvrige sygdomme. Typisk vil lægen spørge til:

• Arv: Er der andre i familien, der har astma? Er der nogen i familien, der har eksem eller allergier – to sygdomme, der kan øge risikoen for astma.
• Andre sygdomme: Lider dit barn af andre såkaldt atopiske sygdomme, bl.a. eksem, høfeber og fødevareallergi. Disse sygdomme ses nemlig ofte sammen med astma.
• Symptomer: Oplever dit barn kun symptomer, når det er forkølet – eller også mellem forkølelser? Når et barn har symptomer uafhængigt af forkølelse, er det et tegn på astma. Hvis det kun oplever symptomer ved forkølelse, kan det være et tegn på astmatisk bronkitis.

Fra 3-års-alderen er det muligt at måle barnets vejrtrækning i en særlig ”bodybox”. Det er dog kun muligt hos en børneastmaspecialist.

Astma eller astmatisk bronkitis?

– Hvad er forskellen?

Astmatisk bronkitis er en undertype af astma. De to sygdomme minder om hinanden i symptomer og bliver ofte forvekslet. Forskellen ligger i, hvornår symptomerne opstår:

• Astma = dit barn kan opleve astmasymptomer, uanset om det er forkølet eller ej
• Astmatisk bronkitis = dit barn oplever typisk kun astmasymptomer, når det er forkølet.

Har dit barn astmatisk bronkitis, vil det reagere anderledes og voldsommere på en forkølelse end andre børn: Vejrtrækningen er besværet, og dit barn hoster i lange perioder og vågner om natten af hosten.

Astmatisk bronkitis behandles på samme måde som astma, men behandlingen er ikke altid lige så effektiv. Heldigvis vokser mange børn fra astmatisk bronkitis, men sygdommen kan være meget belastende for hele familien, mens den står på.

Kan børn vokse fra astma?

Nogle børn vokser fra astmaen i takt med, at deres luftveje udvikler sig. Andre lever med astma i større eller mindre grad hele livet.

For børn med mild astma med beskedent behov for behandling forsvinder astmaen inden puberteten for 30-50 % af børnene. Risikoen for, at astmaen fortsætter ind i voksenlivet er størst, hvis dit barn:

• er meget plaget af astma (moderat til svær astma)
• udvikler astma i teenageårene3
• har andre lidelser som allergi og eksem.

Er astma farligt?

Astma kan heldigvis behandles, så dit barn kan leve et normalt liv uden gener. Men uden behandling kan sygdommen føre til uoprettelige skader på lungerne og svære astmaanfald, til stor gene for dit barn og jer som familie.

Det er derfor afgørende, at du som forælder til et barn med astma sørger for at give dit barn den behandling, I har aftalt med egen læge, børnelæge eller hospital.

Fortsætter symptomerne trods behandling? Så bed jeres læge om en henvisning til en børnelæge eller børneastmaspecialist på hospitalet, hvor de kan tilbyde flere typer behandling og undersøgelser. Med nutidens viden om astma og de mange typer behandling er det muligt at gøre langt de fleste  børn fri for astmasymptomer.

Hvad kan du selv gøre?

Vil du hjælpe dit barn med astma? Det vigtigste er at følge lægens anvisninger nøje – og sørge for, at medicinen bliver givet korrekt – hver dag.

Gå aldrig ud ad døren fra lægen uden at være helt sikker på, hvordan du giver dit barn medicinen. Det er afgørende for, at dit barn får det godt – og for familiens nattesøvn – at medicinen bliver givet korrekt. Spørg altid, hvis du er i tvivl. Bed om at få det vist, også selvom du allerede har set det flere gange.

Nogle forældre stejler over at skulle give deres barn medicin. Men medicinen er det, der gør, at dit barn får det godt og kan leve sit børneliv på lige fod med jævnaldrende.

Konsekvenserne for et dårligt behandlet barn med astma er langt værre end bivirkningerne ved medicinen. For når astma ikke er velbehandlet, eller dit barn ikke får tilstrækkelig behandling, kan symptomerne blive værre og hos nogle skabe blivende forandringer i luftvejene.

Samarbejdet mellem dig som forælder, dit barn og jeres læge er afgørende for, at dit barn får kontrol over astmaen. Lægens mål er at gøre dit barn fri for symptomer. Tillid er vigtigt. Husk, du altid har ret til en second opinion hos en anden læge.

Du kan også bede jeres læge om en henvisning til en børnelæge eller børneastmaspecialist på hospitalet, hvis dit barn bliver ved med at have astmasymptomer trods behandling.

Hvornår er dit barn velbehandlet?

Når dit barn kan gøre de samme ting som sine jævnaldrende, er det velbehandlet.

Bo Chawes, der er overlæge og professor i børneastma, fortæller her om, hvad du skal være opmærksom på.

Du kan læse mere under videoen.

Dit barn skal kunne deltage i sociale og fysiske aktiviteter på lige niveau med vennerne. Det skal kunne være med på legepladsen, hoppe på trampolinen og lege pudekamp sammen med alle de andre børn. Astma må ikke være en undskyldning for ikke at deltage.

Oplever dit barn trods behandling stadig hoste, forpustelse og forstyrret nattesøvn? Så er dit barn ikke tilstrækkeligt behandlet. Tal med jeres læge om justering af behandlingen. Eller bed om en henvisning til en børnelæge eller børneastmaspecialist på hospitalet for yderligere hjælp.

Har dit barn det godt i dag og får behandling, er det vigtigt, at I fortsætter behandlingen. Det er tegn på, at den virker. Stop kun behandling efter aftale med lægen. Ellers risikerer I, at symptomerne vender tilbage.

Hvad udløser et astmaanfald?

Et astmaanfald opstår, når luftvejene pludseligt bliver snævre og betændte, hvilket gør det svært at trække vejret. Flere faktorer kan udlæse et astmaanfald, bl.a.:

• Allergener (som pollen, støvmider, dyrehår)
• Infektioner (som forkølelse eller luftvejsinfektioner)
• Kold, fugtig eller tør luft
• Røg, parfume eller stærke dufte
• Fysisk anstrengelse

Hvad skal du gøre, hvis dit barn får et astmaanfald?

Hvis dit barn pludselig hiver voldsomt efter vejret, hoster ekstra meget eller virker panisk, kan det være et tegn på et astmaanfald. Reager hurtigt og hjælp dit barn:

• Brug anfaldsmedicin (en hurtigvirkende inhalator, der åbner luftvejene)
• Sid oprejst og forsøg at få dit barn til at trække vejret roligt.
• Søg lægehjælp, hvis anfaldsmedicinen ikke hjælper, eller hvis vejrtrækningen forværres.

Et alvorligt astmaanfald kan være livstruende. Hvis dit barn har svært ved at tale, bliver blå om læberne eller bliver bevidstløs, skal du straks ringe 112.

Sundhedsfaglig redaktør: Bo Chawes, overlæge og professor i børneastma.