Millioner til lungeforskning

Vi har netop uddelt bevillinger for knap 10 mio. kr. til nye forskningsprojekter om lungesygdomme hos børn og voksne

Vi har netop uddelt 9.827.220 kr. til forskning i lungesygdomme. Det er penge, der går til at forbedre livet for både børn og voksne med lungesygdomme.

Med midler fra Børnelungefonden og Lungeforeningens Forskningsfond har vi kunnet hjælpe hele 20 forskningsprojekter på vej. Projekterne spænder bredt – fra tidlig opsporing og diagnostik til bedre behandling.

Børnelungefonden uddeler hvert år penge til forskning i lungesygdomme hos børn og unge. Som vores største bidragsyder samler Team Rynkeby hvert år millioner ind til lungesyge børn. I 2024 støttede fonden 11 projekter.

Lungeforeningens Forskningsfond støtter hvert andet år forskning, der skaber dyrebar viden, som er med til at forbedre forebyggelse og behandling af lungesygdomme. I 2024 støttede fonden ni projekter.

Lungeforskning får stadig færre midler end mange andre kroniske sygdomme, selvom behovet er stort. Derfor arbejder vi hver dag for at skaffe flere midler og sætte fokus på, hvor vigtigt det er at investere i bedre behandling og flere gode leveår for mennesker med lungesygdom.

Om os

Vi kæmper for et samfund, hvor flere har sunde lunger for livet.

Læs mere