Personer med et skadeligt alkoholforbrug oplever oftere åndenød og kronisk hoste – især hvis de i forvejen lever med en lungesygdom. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital i samarbejde med Lunds Universitet i Sverige.
Alkohol er sjældent det første, der bliver talt om, når snakken falder på lungerne. Rygning stjæler typisk opmærksomheden. Men et af de største studier, der nogensinde er lavet om alkohol og lungesymptomer, peger nu på, at der er god grund til også at undersøge sammenhængen mellem alkohol og gener fra lungerne.
Studiet viser nemlig en tydelig kobling mellem et skadeligt alkoholforbrug og symptomer som åndenød og kronisk hoste – særligt hos personer med nedsat lungefunktion, pointerer forskeren bag studiet.
For mennesker med en kronisk lungesygdom er det derfor vigtigt at være opmærksom på alkoholvaner som en mulig faktor, der kan være forbundet med flere lungesymptomer i hverdagen, siger Line Bjerrehave Nielsen, ph.d. i lungemedicin ved Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital.
Lungesyge er mere udsatte
Forskerne har analyseret data fra det store svenske befolkningsstudie SCAPIS, hvor over 30.000 personer mellem 50 og 64 år deltog. 11 procent havde et alkoholforbrug, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) betegner som skadeligt.
Hos personer med nedsat lungefunktion var symptomerne markant mere udtalte, og koblingen mellem alkohol var tydeligt i denne gruppe.
Blandt personer med dårlig lungefunktion var der 37 procent flere tilfælde af åndenød hos dem med højt alkoholforbrug sammenlignet med personer med lavt forbrug. For kronisk hoste var forskellen 46 procent, siger Line Bjerrehave Nielsen.
Hvad betyder det for dig som lungepatient?
For dig med en lungesygdom betyder det, at du med fordel kan tage disse forholdsregler:
- Hold dig til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, især hvis du lever med nedsat lungefunktion. Studiet viser, at personer med et højt alkoholforbrug oftere oplever åndenød og kronisk hoste.
- Læg mærke til, om dine symptomer ændrer sig, når du drikker mere end normalt. For nogle kan alkohol irritere luftvejene eller gøre det sværere at komme af med slim.
- Overvej at reducere et højt forbrug, hvis du ønsker at se, om det kan påvirke din vejrtrækning positivt.
- Vær ekstra forsigtig, hvis du ofte får infektioner i luftvejene. Forskning tyder på, at alkohol kan øge risikoen for infektion og inflammation, som kan forværre åndenød.
- Tal med din læge, hvis du både oplever lungesymptomer og har et højt alkoholforbrug. Mange får ikke spørgsmål om alkohol i konsultationen, selvom det kan spille en rolle for vejrtrækningen.
- Du behøver ikke undgå alkohol helt, hvis du ikke har et skadeligt forbrug. Forskerne understreger, at formålet ikke er at skræmme raske mennesker eller dem med lavt forbrug.
For nogle kan selv små ændringer betyde en mærkbar forskel i hverdagen.
Alkohols påvirkning af lungerne er overset
Mens alkoholens skadelige effekt på hjerte og lever er veldokumenteret, er der ikke samme fokus på lungerne. Det vil Line Bjerrehave Nielsen lave om på.
Vi vil med vores forskning gerne gøre opmærksom på, at alkohol kan påvirke lungepatienters helbred, siger hun og forklarer de mulige mekanismer bag:
Vi har en teori om, at alkohol kan påvirke fimrehårene i lungerne, som normalt hjælper med at fjerne slim. Det kan muligvis give irritation og dermed kronisk hoste. Samtidig tyder forskning på, at alkohol kan øge risikoen for infektioner og inflammation, hvilket muligvis kan være forbundet med åndenød.
Et tabubelagt emne
Ifølge forskeren taler læger generelt sjældent om alkohol med deres lungepatienter, selvom det kan være relevant for mange.
Hun peger på, at emnet for mange kan føles personligt og derfor være svært at tale om.
Jeg håber, at den nye viden kan gøre det mere naturligt at tage emnet op, både for patienter og for sundhedsprofessionelle, siger Line Bjerrehave Nielsen.
Skal raske være bekymrede?
Studiet viste også, at personer uden kendt lungesygdom med højt alkoholforbrug oftere rapporterede hoste eller åndenød. Men effekten var langt stærkere hos dem med nedsat lungefunktion.
Derfor understreger Line Bjerrehave Nielsen, at formålet ikke er at skræmme raske:
Vi er ikke ude på at forhindre raske personer i at nyde et glas rødvin, fastslår hun og slutter:
Koblingen mellem alkohol og symptomer fra lungerne er mest udtalt hos lungesyge med et decideret skadeligt alkoholforbrug.
Kilde: Aalborg Universitet
WHOs definition af skadeligt alkoholforbrug
Skadeligt alkoholforbrug er det alkoholforbrug, hvor mængden og drikkemønsteret medfører en øget risiko for fysisk, psykisk eller social skade — både for personen selv og for andre.
Det omfatter især:
- højt samlet forbrug over længere tid
- gentagne episoder med kraftig alkoholindtagelse
- forbrug, der fører til sygdom, ulykker, vold, afhængighed eller sociale problemer.
Ifølge WHO findes der ingen risikofri nedre grænse, og selv lavt forbrug kan medføre skade.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag. Det gælder både for kvinder og mænd.
Hvad er en genstand?
En genstand alkohol er 12 gram alkohol. Det svarer til indholdet i:
- 1 almindelig øl (33 cl., 4,6 % vol.)
- 1 glas vin (12,5 cl., 12 % vol.)
- 1 stort glas spiritus (4 cl., 40 % vol.)