Flere regioner har allerede beredskabsplaner for hjemmeilt. Andre er i fuld gang med at styrke indsatsen. Det viser en ny rundspørge fra Lungeforeningen
Der er forskelle på tværs af landet, når det gælder beredskabet for borgere, der er afhængige af ilt i hjemmet. Det viser Lungeforeningens rundspørge til alle fem regioner. Flere regioner har allerede konkrete planer og faste procedure på plads. Andre regioner er i gang med et systematisk arbejde for at styrke området og sikre borgerne den nødvendige tryghed.
For Lungeforeningen er det afgørende, at mennesker med lungesygdom – særligt dem, der er afhængige af iltudstyr – kan føle sig trygge. Det gælder både i hverdagen, og hvis Danmark rammes af strømafbrydelser, forsyningssvigt eller andre hændelser, der kan påvirke hjemmebehandlingen.
Vores medlemmer skal vide, at deres behandling ikke står og falder med, om der for eksempel er strøm i kontakten. Tryghed og klare beskeder er helt afgørende – både i hverdagen og i en krisesituation, siger Lungeforeningens direktør, Ann Leistiko.
Målet er et robust beredskab
Flere regioner har allerede opdaterede beredskabsplaner, faste procedurer og tydelige snitflader mellem hospitaler, leverandører og beredskaber. De har konkrete retningslinjer for, hvordan borgere kontaktes, hvor længe udstyret kan fungere uden strøm, og hvem der har ansvar for nødleverancer.
Andre regioner arbejder målrettet på at følge trop. De er i fuld gang med at kortlægge, hvilke borgere der er afhængige af hjemmeilt, og vurdere behovet for alternative iltkilder, der kan fungere uden strøm.
Fælles for regionerne er, at arbejdet er godt i gang, og at der er fokus på at skabe et mere robust beredskab i hele landet.
Lungeforeningen følger udviklingen tæt
Lungeforeningen er i løbende dialog med alle regioner. Målet er fuld klarhed over, hvordan alle borgere i hjemmeiltbehandling bliver hjulpet i tilfælde af krisesituationer.
Det er vigtigt, at ingen står alene. Derfor er det helt afgørende, at vi har et velfungerende beredskab, man kan stole på, pointerer Ann Leistiko.
Nedenfor kan du folde regionernes svar ud én for én.
Svar fra regionerne
Har I på nuværende tidspunkt fået overblikket over, hvor mange borgere i regionen, der har brug for hjemmeilt?
På tværs af Region Sjælland er der ca. 1250 patienter med som stationær iltkilde, der kræver strøm. Blandt disse er der også patienter, der ikke er lungepatienter, men har andre medicinske sygdomme, som kræver iltbehandling. Dertil er der ca. 350 personer med iltflasker til Hortons Hovedpine.
Hvis der opstår forsyningsvanskeligheder, hvordan sikrer Regionen helt konkret, at personer, der har brug for hjemmeilt, stadig kan få det?
Hvad angår iltpatienter til behandling i eget hjem, foregår koordinationen af udleveret udstyr mellem patienternes respektive sygehuse og Medical Danmark, som Region Sjælland samarbejder med.
Mens Medical Danmark har ansvaret for udlevering af både stationære iltapparater og iltflasker, har de respektive sygehuse, hvortil patienten er tilknyttet, ansvaret for ordineringen.
Medical Danmark har døgnvagt for patienter med ilt i eget hjem, og derfor vil de være det første sted, patienten skal henvende sig. Medical Danmark har iflg. kontrakten pligt til at informere patienterne om forholdsregler ved strømafbrydelse og til at have en 24-timers vagtservice.
Ved strømnedbrud skal patienten først undersøge varigheden og dernæst kontakte Medical Danmark, som vil forsyne patienterne med ikke-strømkrævende iltkilder, hvis patienten ikke selv har det. Mange borgere med hjemmeilt vil allerede have andre devices, som ilt på trykflasker, eller mindre transportable flasker fx til brug under transport eller uden for hjemmet.
I tilfælde, hvor Medical Danmark ikke kan hjælpe, vil de lungemedicinske afdelinger forsøge at afhjælpe problemet. Regionens normale tilbud ved akutte helbredsudfordringer er naturligvis altid tilgængelige – Lægevagten 1818 og det præhospitale beredskab.
Er der planer om at borgere, der er afhængige af ilt, kan få et forråd i hjemmet, der kan bruges uden elektricitet?
Medical Danmark har beredskabsplaner for distribution, men vil som alle andre under et længerevarende forsyningssvigt være begrænset, hvis der mangler f.eks. brændstof. I en beredskabssituation er det Medical Danmark, som har et opdateret overblik over antallet af patienter, som er i behandling med kritisk elektronisk iltudstyr.
Ved et omfattende strømsvigt, er det det respektive sygehus, hvortil patienten er tilknyttet, som skal vurdere alvorligheden ift. iltbehov, herunder også, hvorvidt patienten skal indlægges med henblik på at sikre strømforsyning på det stationære iltapparat.
Medical Danmark har således kun ansvaret for at distribuere iltflasker og elektronisk tilbehør ud til patienterne, samt sikre at de får efter behov i den daglige drift. Med de mest kritiske patienter, vil det efter enkeltvurderinger blive besluttet af det respektive sygehus, om de skal indlægges, således de kan få ilt på sygehuset, hvor kapaciteten er større.
Region Sjælland er ved at afklare, hvordan længerevarende strømnedbrud kan håndteres. Af hensyn til bl.a. brandforhold er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at den enkelte patient har et større antal trykflasker på lager.
Hvor kan bekymrede borgere få svar på deres spørgsmål?
Som udgangspunkt vil vi altid anbefale, at man kontakter den afdeling/det sygehus, der har udleveret udstyret, og hvor man har sin behandling – som hovedregel de lungemedicinske ambulatorier.
Oplever man ikke at kunne få svar der, vil vi henvise til Region Sjællands patientvejledning
Er der tale om en livstruende situation, skal 1-1-2 kontaktes.
Har I på nuværende tidspunkt fået overblikket over, hvor mange borgere i regionen, der har brug for hjemmeilt?
Vi er i gang med en samlet kortlægning af patienter i hjemmeiltbehandling.
Hvordan sikrer I hjemmeilt ved forsyningsvanskeligheder?
Den sygehusafdeling, patienten er tilknyttet, er ansvarlig for at håndtere forsyningssvigt i forhold til patienter med hjemmeilt.
Er der planer om at borgere, der er afhængige af ilt, kan få et forråd i hjemmet, der kan bruges uden elektricitet?
Vi er i gang med en samlet kortlægning af patienter i hjemmeiltbehandling.
Hvor kan bekymrede borgere få svar på deres spørgsmål?
Vi vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at patienter, der er bekymret om deres behandling, henvender sig til den afdeling, hvor de er i behandling. Den behandlende afdeling kan bedst besvare konkrete spørgsmål.
Har I overblik over antallet af borgere i hjemmeiltbehandling?
I Region Hovedstaden er der 1523 borgere med hjemmeilt.
Hvordan sikrer I hjemmeilt ved forsyningsvanskeligheder?
Regionen Hovedstadens iltleverandør har trykflasker i størrelse 2, 3, 5 og 10 liter, og de har lagerbeholdning til mere end tre døgn. De kører ud til borgere, der har brug for hjælp til mere iltforsyning.
Er der planer om at borgere, der er afhængige af ilt, kan få et forråd i hjemmet, der kan bruges uden elektricitet?
Alle borgere med hjemmeilt har to iltforsyningssystemer i hjemmet, og de har mulighed for at få leveret mere i form af trykflasker i en situation med strømsvigt. Så det er en etableret praksis.
Hvor kan bekymrede borgere få svar på deres spørgsmål?
Region Hovedstadens leverandør af hjemmeilt har døgnvagt, og alle borgere har deres vagttelefonnummer. Når borgerne får leveret hjemmeilt, bliver de vejledt i udstyret, herunder funktion af udstyr og skema med iltflaskers varighed.
Region Hovedstaden har nedsat en Taskforce for håndtering af sårbare borgere i hjemmebehandling ved forsyningssvigt, hvor vi har som et særskilt mål at betrygge borgerne, så de ved at der er taget hånd om dem på forhånd.
Har I overblik over antallet af borgere i hjemmeiltbehandling?
Hospitalerne i Nordjylland har altid et opdateret overblik over hvilke og hvor mange hjemmepatienter, der er i Region Nordjylland, og kan prioritere en indsats til dem, der har særligt behov i en krisesituation.
I Region Nordjylland havde vi ultimo oktober 117 voksne hjemmepatienter, der får high flow ilt, og 1137 voksne hjemmepatienter, der får anden iltbehandling. Dertil har vi 10 børne-/ungehjemmepatienter, der får ilt, og 11, der får Airvobehandling.
Hvordan sikrer I hjemmeilt ved forsyningsvanskeligheder?
Vi arbejder aktuelt sammen med både Den Præhospitale Virksomhed i Nordjylland, hospitalerne i Nordjylland, de nordjyske kommuner og landets øvrige regioner om at lave planer for krisesituationer for alle vores hjemmepatientgrupper – herunder også dem, der er i iltbehandling.
Vi forventer at være i mål omkring jul eller primo januar 2026.
Hvis der inden da skulle opstå en krisesituation, hvor nogle af vores hjemmepatienter bliver utrygge, er de – ligesom til hverdag – velkomne til at kontakte den hospitalsafdeling, de er tilknyttet, eller hvis de vurderer at være i en livtruende situation at ringe 1-1-2.
Er der planer om at borgere, der er afhængige af ilt, kan få et forråd i hjemmet, der kan bruges uden elektricitet?
Se svar ovenfor.
Hvor kan bekymrede borgere få svar på deres spørgsmål?
Se svar ovenfor.
Har I overblik over antallet af borgere i hjemmeiltbehandling?
Der pågår et arbejde i og på tværs af regionerne, med at identificere de patienter, der er afhængige af ilt, og som vil komme i en akut situation, hvis de skulle undvære strøm under et længerevarende strømnedbrud.
Hvordan sikrer I hjemmeilt ved forsyningsvanskeligheder?
Regionerne er, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, i gang med at planlægge og styrke deres beredskab for de borgere, der er mest livskritisk sårbare over for et længerevarende strømnedbrud.
Der er blevet udarbejdet konkrete beredskabsplaner for borgere, der modtager respiratorbehandling i eget hjem, samt for patienter, der får hjemmedialysebehandling.
Der arbejdes nu på beredskabet for de iltpatienter, for hvem det vil være livskritisk at undvære strøm i længere tid.
Er der planer om at borgere, der er afhængige af ilt, kan få et forråd i hjemmet, der kan bruges uden elektricitet?
Som processen udvikler sig, vil patienterne løbende modtage informationer, når der er afklaring for de enkelte patientgrupper. Vi forventer en afklaring primo 2026.
Hvor kan bekymrede borgere få svar på deres spørgsmål?
Skulle der opstå et længerevarende forsyningssvigt, inden der udgår ny information fra Region Midtjylland, har borgerne naturligvis mulighed for at kontakte egen læge/vagtlægen eller lægevagtens natberedskab.