Lunger

Kontrastmiddel i CT-scanninger med brug af AI

Projekt undersøger, hvordan brugen af kontrastmiddel påvirker målinger af muskler og fedt i CT-scanninger hos patienter med KOL, når målingerne udføres med kunstig intelligens

Hver dag udføres der tusindvis af CT-scanninger i Danmark. Bag billederne ligger skjult viden om patienternes muskler og fedt, som kan være afgørende for at opdage sygdomsforværring tidligt. Men når scanningerne tages med kontrastmiddel, kan analyserne blive forstyrret, og vi risikerer at miste vigtig information. 

Projektets formål er at udvikle sikre metoder til at analysere muskler og fedt på CT-scanninger, også når der er givet kontrast. Dermed kan vi for første gang udnytte de mange scanninger, der allerede findes, uden ekstra belastning for patienterne. 

Projektet vil sikre tidligere og mere præcis behandling, hvilket kan give bedre livskvalitet og færre unødvendige indlæggelser. For sundhedspersonalet betyder det nye redskaber til at tilpasse behandling, pleje og rehabilitering.  

Mia Solholt Godthaab Brath, læge, MD, PhD, Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital 

Støttet med 200.000 kr.