Overlæge og professor i ernæring Henrik Højgaard Rasmussen opfordrer til, at ernæring bliver del af KOL-pakken og vægtes på lige fod med medicinsk behandling.

Selvom sygdomsrelateret underernæring har enorme konsekvenser for både dig, der lever med en lungesygdom, og samfundsøkonomien, så fylder emnet alt for lidt i sundhedsvæsenet.

Uanset om du har alt for mange kilo på sidebenene eller om vægten siger “normal” eller “tynd”, så skal du vide, at vægttab er din fjende under et sygdomsforløb. Især hvis du lider af en kronisk, aktiv sygdom som KOL.

Faktisk er ernæring så afgørende, at Henrik Højgaard Rasmussen, overlæge og professor i ernæring ved Aalborg Universitetshospital, ikke tøver med at kalde det lige så vigtigt som medicin.

Hvis du er syg og taber dig, så mister du ikke kun fedt. Du mister primært muskelmasse. Musklerne er kroppens motor, og når de svækkes, påvirker det immunforsvaret, stofskiftet og evnen til at komme sig efter sygdom.

Det betyder, at man bliver sårbar over for infektioner, får sværere ved at gennemføre genoptræning og har en ringere prognose i ethvert sygdomsforløb.

Så man skal IKKE tabe sig, når man er syg. Og det skal man, firkantet sagt, hverken når man vejer 200 kilo – eller 50, understreger han.

Overvægt er i fokus

Henrik Højgaard Rasmussen efterlyser, at vægttab i forbindelse med sygdom får opmærksomhed fra alle de sundhedsprofessionelle omkring patienten. Fra sosu-assistenten i kommunen til den praktiserende læge og inde på hospitalerne. Og at patienter hjælpes til langt større viden om, at ernæring ikke kun handler om over- eller undervægt.

Mange overvægtige vil gerne tabe sig, og de synes måske, det er mægtig fint, hvis de lige smider 25 kilo under et sygdomsforløb. Vi er også vokset op med, at det er helt normalt at miste appetitten, når man er syg. Så snupper vi lidt te og et stykke ristet brød, og så går det nok over og bliver fint igen.

Men det duer ikke, når der er tale om kroniske sygdomme, som kan forandres og forværres, understreger Henrik Højgaard Rasmussen.

Han vender tilbage til KOL-patienterne, hvor alt for mange oplever konsekvenserne af snigende vægttab, der ikke bliver opdaget og bremset i tide.

Jeg ser patienter, der taber sig 20-30 kilo, og det er ikke kun fedt. Det er muskler, og det betyder, at deres krop mister evnen til at holde sig oprejst, bevæge sig og klare dagligdagens aktiviteter. De bliver fanget i en ond cirkel: Mindre muskelmasse gør det sværere at trække vejret, hvilket igen gør det sværere at holde sig fysisk aktiv, hvilket yderligere fremskynder tabet af muskler. Af alle årsager skal den onde cirkel brydes, siger han.

Ernæring ind i KOL-pakke

Derfor ønsker Henrik Højgaard Rasmussen, at ernæring bliver skrevet ind i den kommende behandlingspakke for KOL. Så der kommer systematik og opmærksomhed på problemet.

Viden om ernæring er alt for lille. På lægeuddannelsen er emnet mikroskopisk. På andre fagområder er viden om det også mere eller mindre tilfældig. Men når vi nu ved, at patienter, der får vejledning og tilpasset kost har langt bedre behandlingsresultater, færre komplikationer og kortere indlæggelser, så burde det være en helt naturlig del af alle forløb eksempelvis at holde øje med patientens vægt og gribe ind, hvis det skrider, siger han

Han understreger, at opmærksomhed på ernæring aldrig bør være et valg og noget, man kan “springe over”.

Vi ville aldrig undlade at give en patient antibiotika mod en infektion. Men vi forsømmer ofte ernæringen, selv om vi ved, at det har store konsekvenser. I England har de lavet analyser, der viser, at ernæring er en af de billigste og mest effektive behandlinger overhovedet. I top fem. Når jeg fortæller det til folk, så fatter de jo ikke, hvad vi venter på, siger Henrik Højgaard Rasmussen.

Den gode nyhed er i den forbindelse, at man kommer rigtig langt med enkle tiltag og opmærksomhed: En badevægt. En fast rutine hos borgeren – måske under besøget fra hjemmeplejen i kommunen, hvor man kan veje borgeren og registrere vægten, siger han

Tilsvarende hos den praktiserende læge, hvor opmærksomheden på ernæring kan gøre en kæmpe forskel. Og hvor små signaler gerne skal fanges tidligt, fordi det giver det bedste udgangspunkt.

Når patienten for eksempel kommer hen til lægen med svamp i munden, så handler det om at se det større billede. Måske er der også nedsat appetit og et lille, kontinuerligt vægttab, som bør registreres – eller andet relateret til ernæring. Det er om at agere på det. Måske skal der en diætist til. Måske en anden fagperson. Det skal være en tværfaglig indsats, siger Henrik Højgaard Rasmussen.

Din egen indsats

Man bør i højere grad også selv være opmærksom på egen ernæring. Simpelthen fordi det er den mest effektive måde at hjælpe sig selv på. Professorens råd er – igen – håndgribelige:

– Du skal veje dig, når du er syg, og du skal reagere på et ikke-planlagt vægttab. Gå til lægen! Lad ikke vægttabet løbe videre! Heller ikke det lille og gradvise!