Kan PFAS påvirke børns risiko for astma? Nyt projekt undersøger sammenhængen.
Astma er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt børn og unge, men hvad øger risikoen for at udvikle astma? Et nyt forskningsprojekt undersøger, om gravides og børns udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, herunder PFAS, kan påvirke børns lungefunktion og risikoen for at udvikle astma.
PFAS – per- og polyfluoralkylstoffer – er kemikalier, der bruges i mange produkter. Problemet er, at PFAS er meget svært nedbrydelige i miljøet og kan ophobe sig i menneskekroppen over tid.
Ved at kigge på både gravides og børns eksponering for PFAS håber forskerne at skabe ny viden om, hvordan disse kemikalier påvirker sundheden.
Med projektet er målet at bidrage til bedre folkesundhed ved at pege på mulige løsninger, der kan forebygge astma og allergi – for eksempel gennem skarpere regulering af PFAS i fremtiden.
Julie Bang Hansen, Ph.d.-studerende, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Projektet er støttet med 100.000 kr.

Gør en forskel
Børnelungefonden kæmper for, at lungesygdomme opdages i tide, og at der forskes i bedre behandling.
Støt Børnelungefonden