Hvad arbejder Lungeforeningen for, og hvilke planer har vi for de kommende år? Det kan du blive klogere på, når Lungeforeningens direktør Ann Leistiko, og vores nye formand, Ejvind Frausing, tager rundt i landet for at møde medlemmerne.
Her vil Ann og Ejvind fortælle om Lungeforeningens strategiske indsatsområder og de tilbud, du som medlem kan benytte dig af. Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål, dele perspektiver og høre mere om, hvordan man kan engagere sig som frivillig.
Efter medlemsmødet fortsætter eftermiddagen for de fremmødte frivillige med oplæg, gruppearbejde og en workshop om værktøjer til frivilligarbejdet.
13.00-13.45: Ann og Ejvind præsenterer Lungeforeningens arbejde og planerne for de kommende år
13.45-14.00: Dialog
14.00-14.30: Kaffe og kage
14.30-14.45: Velkomst og rammesætning
14.45-15.00: Oplæg fra frivillige
15.00-16.15: Gruppearbejde
16.15-16.30: Opsamling og tak for i dag
Lungeforeningen
Tilmeldingsfrist d. 18. november 2026
25-11-2026 kl. 13:00 til 16:30
Poppel Alle 12, 2630 Taastrup i ’Kultursalen’
Gratis - men kræver tilmelding.