Virksomheder og fonde

Lungeforeningen indgår i strategiske partnerskaber og samarbejder med virksomheder og fonde.

At trække vejret er det mest naturlige i verden. Sådan skal det blive ved med at være. Men det er ikke
den vej, udviklingen går.

Mere end 700.000 børn og voksne er syge i lungerne. Antallet af astmaramte er tredoblet på 50 år,
og Danmark er det land i EU, hvor flest dør af KOL. Det skal vi for alt i verden ændre. Det er
Lungeforeningens mission.

Derfor indgår Lungeforeningen i strategiske partnerskaber og samarbejder med virksomheder og fonde i arbejdet for at samle penge ind til forskning, støtte og hjælp til lungesyge og pårørende og udbrede kendskabet til, at lungesygdomme i vid udstrækning kan forebygges, opspores tidligere og behandles bedre. For sammen kan vi kæmpe for sunde lunger for livet.