Jeannette fik bedre behandling med kunstig intelligens

Jeannette Schiøtt Vennerberg brugte kunstig intelligens forud for et lægebesøg og endte med en mere præcis og målrettet behandling

Jeannette Schiøtt Vennerberg brugte kunstig intelligens forud for et lægebesøg og endte med en mere præcis og målrettet behandling. Hun er langtfra den eneste. Stadig flere bruger nemlig kunstig intelligens til at søge efter symptomer, bivirkninger og mulig medicin. Men det er vigtigt at være kildekritisk, opfordrer en læge.

Hvad gør man, når man skal overbevise en læge om, at der måske kan være noget ved ens medicin, som giver uhensigtsmæssige bivirkninger? 59-årige Jeannette Schiøtt Vennerberg var ikke i tvivl, da hun oplevede en tinnitus-lignende susen for ørerne.

Hun valgte at bruge et computerprogram, der bygger på kunstig intelligens (AI). Programmet hedder Copilot og fungerer lidt som en samtale. Man skriver et spørgsmål, og får et samlet svar i tekst i stedet for selv at skulle lede efter information på mange forskellige hjemmesider. Det hjalp hende med at få de rette argumenter og viden, inden hun skulle tale med sin praktiserende læge.

Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens, som på engelsk hedder artificial intelligence (AI), er computerprogrammer, der er udviklet til at analysere store mængder data og løse opgaver, som normalt kræver menneskelig vurdering. Det kan for eksempel være at genkende mønstre, forstå sprog eller besvare spørgsmål.

Chatbots er en måde at bruge kunstig intelligens på. De fungerer som en udvidet søgemaskine. Man skriver et spørgsmål og får et samlet svar i tekst i stedet for en liste med links, som man historisk set har gjort, når man anvender Google.

Nogle af de mest anvendte chatbots hedder ChatGPT og Copilot. De findes både i betalte og gratis versioner.

Det var egentlig Jeannettes ørelæge, der fik hende på sporet af, at hendes nuværende medicin for henholdsvis astma, KOL og forhøjet blodtryk tilsammen måske kunne give hende den tinnitus-lignende lyd i ørerne. For hørelsen fejlede intet.

Men hun (ørelægen, red.) nævnte for mig, at hvis man får flere slags medicin med samme bivirkning, som i mit tilfælde var let susen for ørerne, så giver det god mening, at bivirkningen kan forstærkes, siger Jeannette Schiøtt Vennerberg.

Hun satte sig derfor til computeren for at undersøge sagen nærmere. Og rigtig nok fandt hun frem til, at der var mindre tinnitus-lignende bivirkninger ved flere af de præparater, hun tog.

Det er jo ofte volapyk at finde ud af, hvad ens medicin indeholder. Sundhed.dk giver et godt overblik, men det er en meget stor platform, der kan virke uoverskuelig. Derfor gav det mening at bruge Copilot til at få et overblik over min medicin, siger den 59-årige kvinde.

Begejstret og bekymret på samme tid

Jeannette Schiøtt Vennerberg er ikke alene om at bruge kunstig intelligens – eller AI – forud for et lægebesøg. Det fortæller bestyrelsesmedlem i Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Morten Svenning Nielsen, der også er medlem af PLO’s Digitaliseringsudvalg.

Der er mange patienter, der bruger AI. Det synes jeg er en meget spændende udvikling, som jeg kan være bekymret og begejstret for på samme tid, siger han og uddyber:

Jeg kan godt forstå, at man som patient ønsker at vide mere om sig selv og udforske sine symptomer og sygdom. Det skal vi som læger være åbne overfor og møde dem i øjenhøjde og så tage en snak om, hvad der er op og ned, siger Morten Svenning Nielsen.

Styrken i det er, at der kan være nogle tanker, man som læge ikke har gjort sig, og så man bliver ledt i retning af noget, siger han.

Når han i visse tilfælde kan være bekymret, skyldes det, at det ikke er alle, der er lige kritiske overfor det, de søger frem med hjælp af AI. Han opfordrer derfor patienterne til at være kildekritiske:

Det, vi i dag kalder kunstig intelligens, er i den forstand ikke egentlig intelligens. Det er nærmere avanceret google-søgning i mange sammenhænge. Der, hvor sårbarheden ligger, og hvor der kan være en konflikt, er, hvis patienter får den opfattelse, at AI er en mere vidende kilde end lægen. Dermed ikke sagt, at læger er ufejlbarlige, men AI som patientstøtte er nok mere fejlbehæftet end lægen, siger Morten Svenning Nielsen og tilføjer:

Indholdet er ikke reproducerbart, du vil altid få et forskelligt svar, så det er en af grundene til, at det er en god ide at være kildekritisk, siger han.

Jeanette fik skiftet sin medicin

Efter Jeannette Schiøtt Vennerberg havde skabt sig et overblik over sin medicin, bad hun AI om alternativer til de nuværende præparater, hun brugte. Og med det udgangspunkt følte hun sig forberedt til at tage en snak med sin egen læge:

Det lyttede lægen til. Hun syntes, vi skulle prøve noget andet medicin. Og det er gået sindssygt godt. De symptomer og bivirkninger, jeg tidligere havde i min hverdag er blevet mindre. Medicinen virker, som den skal, og jeg føler mig mere velbehandlet, siger Jeannette Schiøtt Vennerberg.

Hun er fra sit arbejde vant til at bruge AI og ved derfor, at det er en god ide at faktatjekke de oplysninger, der kommer ud af Copilot eller ChatGPT.

Jeg har været på nogle kurser i forbindelse med mit arbejde, og der har jeg lært, at den overordnede algoritme er, at maskinen vil gøre dig glad. Det synes jeg, man skal huske på. Det med medicin er dog nemt at faktatjekke, og de kilder, de angav var sundhed.dk eller apotekernes
hjemmesider. Det anser jeg som troværdige hjemmesider, siger Jeannette Schiøtt Vennerberg.

På sit arbejde bruger hun en betalt version af AI, mens hun privat bruger en gratis. Hun oplever ikke den store forskel, udover at der kan være begrænsninger på, hvor mange spørgsmål man kan stille i den gratis version.

Hendes bedste råd til andre, der ønsker at gøre det samme som hende:

Man skal ikke stille for lange spørgsmål. Man skal være kort og præcis, siger Jeanette, der oplever, at hun får de mest brugbare svar på denne måde.

En del af fremtidens lægekonsultation

Jeannette Schiøtt Vennerberg har fremover også tænkt sig at bruge AI i samarbejde med lægen:

Hvis jeg får nogle symptomer, jeg ikke ved, hvad er, så kan det være, jeg vil bruge den som sparringspartner, siger hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt AI vil blive en tidsrøver i almen praksis hos de i forvejen tidspressede læger, svarer Morten Svenning Nielsen:

For mig er det ikke anderledes, om patienten kommer med inspiration fra AI eller fra sin mosters nabo, der synes, man måske kunne fejle det og det. Så det er det ikke, siger han.

Og lægen skal ikke bestemme, om patienterne må bruge det eller ej:

Om man kan lide det eller ej, så er det en del af fremtiden. Vi skal udnytte det til at få en god og respektfuld dialog. Hvis man er i tvivl om, hvad man kan fejle, og man måske frygter, at man for eksempel har kræft, så tal med lægen. Vi har trods alt stor erfaring i at tolke symptomer, siger han.

Interviewet er bragt i vores medlemsmagasin lungeliv 1/2026

Sådan bruger du AI sikkert og effektivt

Brug AI som supplement
AI kan give overblik og forslag, men den kan tage fejl. Brug det derfor som inspiration til, hvad du kan fejle, eller hvad du vil tale med lægen om. Lad altid lægen bedømme, hvad der faktisk passer på din krop og din sygdom.

Vær kritisk over for svarene
AI lyder ofte sikker, selv når den tager fejl. Tjek derfor altid oplysninger mod troværdige kilder som sundhed.dk, patienthaandbogen.dk eller apotekernes hjemmesider. AI kan ofte finde på et hallucinere og opfinde fakta. Derfor skal man altid være kritisk og særligt, når det handler om sundhedsspørgsmål.

Stil korte og præcise spørgsmål
AI fungerer bedst, når dine spørgsmål er specifikke. Spørg for eksempel:
– Hvilke kendte bivirkninger har (præparatnavn)?
– Kan disse tre præparater have samme type bivirkning?
– Hvad er forskellen på disse to behandlinger ved KOL?
Hvis du får et uklart svar, så bed AI om at gøre svaret kortere eller mere forståeligt. Det øger kvaliteten af det svar, du får.

Sådan præsenterer du dine AI-fund for lægen
Præsenter dine AI-fund for lægen ved at samle dem i 1–3 korte og konkrete pointer, som lægen kan forholde sig til. Når dine observationer er skarpt formuleret og holdt i et enkelt sprog, bliver de et relevant udgangspunkt for dialogen.

Undgå ja eller nej-spørgsmål
Du bør undgå ja/nej-spørgsmål til ChatGPT, fordi AI’en ofte giver et alt for kategorisk svar, selv når den er i tvivl. Åbne spørgsmål giver derimod mere nuancerede forklaringer og gør det lettere for dig at forstå muligheder, årsager og alternativer.

Vær varsom med personlige oplysninger
Undgå at dele personlige oplysninger som navn, CPR-nummer og detaljer, der kan identificere dig. Når du bruger en chatbot, har du ikke samme kontrol som hos en læge, og du ved ikke præcist, hvordan oplysningerne gemmes eller kan blive brugt fremover. Brug derfor AI til generelle spørgsmål og til at få overblik.

Kilde: Morten Svenning Nielsen, PLO’s Digitaliseringsudvalg samt erfaringer fra patient Jeannette Schiøtt Vennerberg.