Du udvikler din lungefunktion, indtil du når 25-30 års alderen, herefter falder din lungefunktion i takt med, at du bliver ældre. Det er det, som man kalder for aldersbetinget fald i lungefunktion, og det fald sker hos alle mennesker – raske som syge.
Hvordan får jeg målt min lungefunktion?
Det er let at få målt sin lungefunktion hos lægen ved hjælp af en lungefunktionsmålingen. Det hedder også en spirometri, og her måler man først og fremmest to værdier: FVC og FEV1.
Husk at tallene fra de forskellige målinger er vigtige. Men de fortæller ikke alt. Symptomer, fysisk formåen og din egen oplevelse af sygdommen er fx også en vigtig del af det samlede billede.
Hvad er FVC?
FVC (Forceret vitalkapacitet): FVC angiver den samlede mængde luft, man kan puste ud med fuld kraft efter at have taget en maksimal indånding. Målingen viser lungevolumen og giver et billede af, hvor meget luft lungerne kan rumme og effektivt tømme. FVC bruges til at vurdere lungekapacitet og kan hjælpe med at identificere eventuelle begrænsninger i luftvejene, såsom obstruktioner eller restriktioner, som kan påvirke evnen til at trække vejret optimalt.
Hvad betyder FEV1?
FEV1 (Forceret ekspiratorisk volumen i det første sekund) er den mængde luft, som man i det første sekund kan udånde med fuld kraft efter en maksimal indånding. Målingen bruges til at vurdere, hvor hurtigt luft kan fjernes fra lungerne, og det er en vigtig indikator for luftvejsobstruktion, som kan være tegn på sygdomme som astma eller KOL.
Resultatet af lungefunktionstesten sammenlignes med det, man vil forvente at finde hos en lungerask person med samme køn, alder og statur. Det er det, som man kalder referenceværdier. Hvis din lungefunktion svarer helt til den forventede referenceværdi, så er din lungefunktion 100 pct.
Forstå dine lungefunktionstal
FEV1 står for Forceret Eksspireret Volumen i første sekund og måles med et spirometer.
Målingen viser, hvor meget luft du kan puste ud i løbet af det første sekund efter en maksimal indånding. FEV1 bruges ofte som det vigtigste mål for luftvejenes funktion og er det tal, mange med lungesygdom kender bedst.
FEV1 angives både i liter og som procent af den værdi, man forventer hos en rask person med samme alder, køn og højde.
Et faldende FEV1-tal kan være tegn på, at luftvejene bliver mere forsnævrede, men tallet fortæller ikke hele historien om, hvordan lungerne fungerer.
FVC står for Forceret Vitalkapacitet og måles også med et spirometer.
Målingen viser den samlede mængde luft, du kan puste ud med maksimal kraft efter en dyb indånding.
FVC fortæller noget om lungernes størrelse og kapacitet. Sammen med FEV1 hjælper målingen lægen med at vurdere, om der er tegn på lungesygdom.
Når man får lavet en spirometri, ser lægen ikke kun på FEV1 og FVC hver for sig. Man beregner også forholdet mellem de to målinger, kaldet FEV1/FVC-ratioen. Ratioen viser, hvor stor en andel af den samlede luftmængde (FVC), der kan pustes ud i løbet af det første sekund (FEV1).
Hos raske personer kan en stor del af luften pustes ud hurtigt, fordi luftvejene er åbne. Derfor vil FEV1/FVC-forholdet typisk være relativt højt.
Ved sygdomme, der forsnævrer luftvejene – som KOL og astma – bliver det sværere at få luften hurtigt ud. FEV1 falder derfor mere end FVC, og ratioen bliver lavere.
En lav FEV1/FVC-ratio er derfor et vigtigt tegn på forsnævring af luftvejene.
Diffusionskapaciteten måler iltens evne til at passere fra lungerne over i blodet.
Selv om to personer fx har samme FEV1, kan deres diffusionskapacitet være meget forskellig. En person med normal diffusionskapacitet vil ofte kunne være mere fysisk aktiv end en person med nedsat diffusionskapacitet.
Derfor er diffusionskapaciteten en vigtig del af vurderingen af lungernes samlede funktion.
Lungevolumen måles ofte i en såkaldt bodybox, hvor man sidder i en lille, lukket kabine og trækker vejret normalt gennem et mundstykke. Undersøgelsen viser blandt andet:
- Hvor meget luft der er i lungerne efter en normal udånding.
- Hvor meget luft der bliver tilbage i lungerne efter maksimal udånding.
- Den samlede mængde luft, lungerne kan rumme.
Målingen kan hjælpe med at afsløre, om der er for meget luft fanget i lungerne, hvilket ofte ses ved KOL.
I modsætning til en spirometri, kan en bodybox måle ting, som spirometri ikke kan, nemlig:
- Total lungekapacitet (TLC): den samlede mængde luft, lungerne kan indeholde.
- Residualvolumen (RV): den luft, der bliver tilbage i lungerne efter maksimal udånding.
- Luftvejsmodstand: hvor svært det er for luften at komme gennem luftvejene.
Lungefunktionstal sammenlignes med referenceværdier fra raske personer med samme køn, alder, højde og evt. vægt. Hvis din måling svarer præcist til den forventede værdi, angives den som 100 procent.
Eksempel:
- 100 pct. = svarer til det forventede niveau.
- 80 pct. = lidt under det forventede.
- 50 pct. = omkring halvdelen af den forventede værdi.
Det er vigtigt at huske, at procenttallet ikke nødvendigvis fortæller, hvor meget du kan klare i hverdagen. To personer med samme lungefunktionstal kan have meget forskellig fysisk formåen, fx hvis den ene har en bedre diffusionskapacitet.
Z-scoren er en ny måde at sammenligne lungefunktionstal med referenceværdien fra raske personer. Z-scoren er et statistisk mål, der viser, hvor meget en målt lungefunktion afviger fra den forventede værdi for en person med samme køn, alder og højde. Derfor kan den samme procent af forventet have forskellig betydning afhængigt af personens karakteristika.
For eksempel kan en FEV1 på 80 pct. pct. af forventet ligge inden for normalområdet hos en 70-årig kvinde på 169 cm, mens den samme værdi hos en 30-årig mand på 192 cm kan ligge under normalområdet. Det skyldes, at normalområdet bliver bredere med alderen, og derfor tager z-scoren højde for alder, køn og højde på en måde, som procent af forventet ikke gør.
Helt specifik beskriver Z-scoren hvor mange standardafvigelser en måling ligger fra gennemsnittet, som er 100 pct. af forventet, svarende til en Z-score på 0. Hvis z-scoren er mindre end -1,65 er lungefunktionen nedsat, og man kan inddele lungefunktionen i let nedsat (z-score -2), moderat nedsat (z-score -3) og svært nedsat (z-score mindre end – 4).
Lungefunktionstal kan variere fra dag til dag uden nødvendigvis at betyde, at din sygdom er blevet værre. Derfor skal du ikke lægge for meget i, hvad tallet siger den enkelte dag, men over tid, hvor du kan bruge dem til at vurdere om din tilstand er stabil eller faldende.
Svingninger kan blandt andet skyldes:
- Tidspunktet på dagen
- Vejr og temperatur
- Medicin
- Astma eller infektioner
- Forskelle i måleudstyr
- Hvor godt man lykkes med at udføre testen
Som hovedregel nej. Men når man stopper med at ryge, så vil nogle opleve en forbedring i lungefunktionen. Under en forværring af f.eks. KOL, vil lungefunktionen falde, men den vil typisk stige igen, når du atter får det bedre.
Hvis du har svært nedsat lungefunktion pga. KOL med emfysem og egner dig til lungevolumenreducerende kirurgi eller ventilbehandling, så kan du opnå en stigning i lungefunktionen efter behandlingen. Endelig er fysisk træning særligt vigtigt, fordi det bedrer kredsløbet og åndedrætsmusklerne, hvilket forbedrer udholdenheden og nedsætter åndenøden i hvile og især ved anstrengelse.
Lungefunktionstal hjælper lægen med at:
- Stille en diagnose
- Følge udviklingen af en lungesygdom
- Vurdere effekten af behandling
- Planlægge den videre behandling
Nedsat lungefunktion og normalværdier
FVC og FEV1 normal: FVC og FEV1 vurderes som normale, når værdierne ligger over den nedre grænseværdi, som typisk er 70-80 % af de forventede værdier. Denne nedre grænse afhænger af faktorer som køn, alder og statur.
Nedsat lungefunktion: Lungefunktionen anses for at være nedsat, hvis enten FEV1 eller FVC falder markant under den nedre grænseværdi, eksempelvis til 50 % af den forventede værdi. Derudover er forholdet mellem FEV1 og FVC (FEV1/FVC-ratio) vigtigt, da det kan hjælpe med at identificere typen af nedsat lungefunktion
Se her, hvordan en lungefunktionsmåling foregår:
Hvad betyder det, når man har en nedsat lungefunktion?
Lungefunktionstallet fortæller kun en del af sandheden om lungernes funktion. Lungernes primære opgave er at optage ilt fra luften til blodet i lungerne, og udskille kuldioxid fra blodet. Evnen til dette vurderes ved måling af diffusionskapaciteten. For at optage og udskille gasserne tilstrækkeligt, skal vi kunne indånde og udånde nok luft med tilstrækkelig hastighed, hvilket vi måler med spirometri (som kan udføres hos den praktiserende læge).
Vi skal også have en vis mængde luft i lungerne, hvilket vi måler i en body-box. Disse 3 målinger giver hvert deres lungefunktionstal. Hvis man kun fokuserer på lungefunktionstallet (FEV1), som måles ved spirometri – så får man ikke hele sandheden om lungernes tilstand. Hvis to personer har samme nedsættelse af FEV1 (f.eks. til 50 pct.), og den ene desuden har 50 pct. nedsat diffusionskapacitet, mens den anden har normal diffusionskapacitet, så vil den sidste person klare sig langt bedre til idræt og træning.
Er det muligt at genvinde tabt lungefunktion?
Som hovedregel nej. Hvis du ryger, og du stopper med at ryge, vil nogle opleve en mindre forbedring i lungefunktionen. Under en forværring af en kronisk lungesygdom, f.eks. KOL, vil lungefunktionen falde, men den vil typisk stige igen, når du atter får det bedre. Hvis du har svært nedsat lungefunktion pga. KOL med emfysem, og egner sig til lungevolumenreducerende kirurgi eller ventilbehandling, så kan du opnå en stigning i lungefunktionen efter kirurgi/behandling.
Nogle lungepatienter oplever, at lungefunktionen svinger. Hvor meget kan den svinge?
Lungefunktionen, og dermed også lungefunktionstallet (FEV1), kan variere, afhængigt af faktorer som vejret, kulde, tidspunktet på døgnet, ændring i sygdommen, effekt af medicin, samt hvor lang tid der er mellem målingerne og selve måleapparaturet.
Vi forventer, at FEV1 falder 20-35 ml pr. år hos de fleste midaldrende og ældre – større fald ses hos rygere end hos ikke-rygere. Men hos den enkelte person kan FEV1 variere fra dag til dag. Hos nogle patienter med astma, som har taget medicin den ene dag, men ikke den anden, kan FEV1 variere op til 500 ml.
Måleomstændighederne spiller også en rolle. Lungefunktionen varierer med døgnrytmen. Sammenlignes målinger af FEV1 udført kl. 8 og kl. 17, ses der i gennemsnit 4 pct. variation hos lungeraske unge mennesker.
Der kan også være måletekniske grunde til svingninger. Når man måler FEV1 skal der mindst laves 3 acceptable målinger, hvor de to højeste FEV1-værdier må variere op til 150 ml. Hvis man sammenligner 2 spirometre, dvs. gentager målingen på samme person på to spirometre på samme tidspunkt, kan FEV1 variere op til 7 pct. på selv godkendte spirometre. Så der er mange grunde til at FEV1 kan svinge fra gang til gang, uden at det betyder ændringer i sygdommen.
Hvad kan man som patient bruge sit lungefunktionstal til?
Som nævnt kan lungefunktionstallet variere en del, uden at det betyder, at sygdommen er forværret, for FEV1 fortæller kun en del af sandheden om lungernes funktion. Derfor skal du ikke lægge for meget i, hvad tallet siger den enkelte dag, men over tid kan du bruge det til at vurdere, om din tilstand er stabil eller faldende.
Kan man øge sin lungefunktion ved f.eks. at forbedre sin vejrtrækning eller ved at synge og spille blæseinstrumenter?
Især børn og yngre mennesker kan med træning forbedre forskellige dele af lungefunktionen. Er man midaldrende eller ældre kan man ikke forbedre lungefunktionen meget, måske fraset, at diffusionen nok kan bedres hos alle, uanset alder, ved fysisk træning. Fysisk træning er særlig vigtigt, fordi det forbedrer kredsløbet og åndedrætsmusklerne, hvilket igen forbedrer udholdenheden og nedsætter åndenøden i hvile og især ved anstrengelse.
Sundhedsfaglig redaktør: Jann Mortensen, overlæge og professor på Rigshospitalet
Træning gør allerede en forskel fra dag 1
Få træningsråd og øvelser, du kan følge allerede i dag.
Få tips og øvelser
Træn sammen med andre
Lungeforeningens har træningsnetværk i hele landet.
Find træningsnetværk nær dig