Alle børn har brug for en aktiv hverdag
Dit barn har behov for at bevæge sig, bruge sine muskler og få pusten op. Fysisk aktivitet styrker dit barns motoriske udvikling og giver en god base for et fremtidigt aktivt liv. Det er vigtigt at børn får lov at være børn og får lov at lege med andre børn, når de kan. Børn spejler sig i de børn og voksne, som er omkring dem. Så du er et forbillede for dit barn, og barnet vil spejle sig i, hvordan du selv er fysisk aktiv. Så tag dit barn med til fysisk aktivitet, om det er i haven, at gå en tur eller spille bold. Hele kroppen bliver styrket af fysisk aktivitet, og hvis dit barn har nedsat lungekapacitet, er fysisk meget vigtig for kroppen.
Er du bekymret for, om dit barn kan få vejret?
Det er ikke farligt at blive forpustet. Børn løber og leger og har det sjovt, og de stopper ikke, før de bliver trætte eller forpustede.Selvom dit barn er forpustet, så kan barnet stadig trække vejret
Undgå at bekymre dig for meget
Undgå at bekymre dig for meget. Når du bekymrer dig, så mærker dit barn det ubevidst og bliver selv forsigtig. Du skal naturligvis være fornuftig og kende dit barn, men du skal ikke begrænse dit barn med din bekymring. Det er ikke farligt at blive forpustet. Børn løber og leger og har det sjovt, og de stopper ikke, før de bliver trætte eller forpustede. Selvom dit barn er forpustet, så kan barnet stadig trække vejret, så du skal ikke bekymre dig. Når du bekymrer dig, så mærker dit barn det ubevidst og bliver selv forsigtig. Du skal naturligvis være fornuftig og kende dit barn, men du skal ikke begrænse dit barn med din bekymring.
Fysisk aktivitet for børn med astma
Fysisk aktivitet er sundt også for børn med astma, men der kan være forhold, du skal hjælpe barnet med for undgå anstrengelsesudløst astma.
Må mit barn med lungesygdom gå i svømmehal?
Hvis dit barn har en lungesygdom, kan svømning være en god og rolig aktivitet. Men hvis dit barn er disponeret for at få infektioner, så skal barnet undgå varmtvand bassin, da der kan være større risiko for bakterier. De danske svømmehaller er underlagt høje krav til hygiejne, så det burde ikke udgøre en risiko, men vælg det store bassin og ikke baby/børnebassinet, når I er i svømmehallen. Hvis I er på ferie i udlandet og vil bade, så vælg havet, eller undersøg hygiejne og koncentration af klor i poolen.
Vigtighed ved velbehandling
Hvis dit barn er velbehandlet, kan barnet deltage i idræt og andet fysisk aktivitet. Sørg for at barnet har den rette medicin hos sig. Pollen i luften, andet medicin og dit barns aktuelle tilstand spiller også ind. Lær dit barn at starte stille og rolig ved fysisk aktivitet, så kroppen bliver varmet op. Det kan reducere risikoen for anstrengelsesudløst astma.
Er der sportsgrene, som er særlig gode for mit barn med lungesygdom?
Dit barn skal vælge en sportsgren, som barnet har lyst til. En lungesygdom skal ikke begrænse barnet i hvilken sportsgren, der vælges. Det er sundt og vigtigt at blive forpustet og fysisk belastet, selvom man har en lungesygdom, så vær ikke nervøs for at vælge sportsgrene som fodbold, håndbold, badminton mv.
Afhængig af hvor påvirket jeres barn er af sin lungesygdom, så bør I som forældre tale med barnets træner om, hvordan lungesygdommen påvirker jeres barn:
- Er der særlige forholdsregler, som træneren skal kende?
- Skal træneren vide at dit barn har medicin i tasken?
- Hvordan kan træneren hjælpe dit barn, hvis der sker en akut forværring eller anfald?

Kontakt lungeforeningens rådgivning
Er du usikker på, hvordan du bedst hjælper dit barn til at være aktiv med en lungesygdom? Kontakt lungeforeningens rådgivning. Her er læger, sygeplejersker, psykolog og socialrådgiver klar til at hjælpe og vejlede dig.
Kontakt Lungeforeningens rådgivning