Børn opfatter sygdom anderledes end voksne

Børn med lungesygdom føler sig nødvendigvis ikke anderledes end kammeraterne. Det er typisk først som teenagere, at de oplever, at deres sygdom gør livet anderledes.

Voksne og børn opfatter sygdom forskelligt, og børn med lungesygdomme føler sig som regel ikke anderledes end kammeraterne, før de når teenagealderen. Børnenes legekammerater opfatter dem heller ikke anderledes. For børn er kronisk sygdom et vilkår, som de tilpasser sig.

Som forældre tænker vi, at sygdom afviger fra det normale, men for børn, som har haft en kronisk lidelse, så længe de kan huske, er sygdommen en normaltilstand og et grundvilkår i deres liv. Sygdommen vil ofte være en vigtig del af deres identitet.

Børn i alderen 3-9 år tænker måske slet ikke over, at der kan være et liv uden sygdom, og forstår ikke, hvorfor vi som voksne, synes det er synd for barnet. Som voksne skal vi ikke lægge vores sygdomsforståelse ned over børnene, for de opfatter situationen helt anderledes. De synes ikke selv, det er synd, hvis de ikke kan spille en hel fodboldkamp. Så bliver de bare målmand eller lader sig skifte ud.

Et barn med kronisk sygdom tilpasser sin hverdag, så sygdommen ikke fylder. Oftest bliver det også en naturlig ting for legekammeraterne. Som børn har vi nemt ved at acceptere, at vi alle er forskellige.

Svært at være ung med kronisk sygdom

Udfordringerne med at leve med kronisk sygdom viser sig ofte, når dit barn bliver teenager. Så møder den unge forventninger fra forældre, samfund og sig selv om at være uafhængig og selvstændig. Samtidig skal den unge selv tage ansvar for sin sygdom. Derfor føler mange unge med kronisk sygdom sig alene i livet. Deres venner forstår ikke problemstillingerne, og den unge vil ikke bekymre sine forældre. De unge kan føle sig meget ensomme i deres forsøg på at balancere mellem ungdomslivet og sygdom.