KOL er den enkeltsygdom, der hvert år slår flest ihjel i Danmark, og aldrig er så mange danskere døde af KOL. Det viser en ny analyse fra Lungeforeningen på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsens Dødsårsagsregister.
Tænker over døden
Hans Lützen fra Aabenraa er en af dem, der må leve med den dødelige sygdom, og de begrænsninger, det medfører i hverdagen. Han har i dag kun 41 procent lungekapacitet, og selvom han holder sig i gang, så kan det mærkes:
Jeg kan ikke ret meget, jeg bliver meget hurtigt forpustet. Når jeg går i kælderen med en bunke vasketøj, så er jeg nødt til at stoppe. Lige så snart, jeg skal bevæge mig og løfte noget. Det kan jeg ikke.
Derfor trænger tankerne om døden sig også på i det daglige:
Det er jo en sygdom, man dør af. Hvis alle kommer på vores træningshold, er vi 22. Men vi mister 2-3 stykker hvert år, der dør. Vi har lige mistet 2 indenfor de sidste måneder. Det er hårdt, for så kommer det rigtig tæt på.
I 2023 døde 3.835 danskere af KOL – det højeste antal dødsfald, der nogensinde er registreret. Det svarer til, at 10 danskere hver dag mister livet til sygdommen. Danmark har med få undtagelser haft en trist europarekord i KOL-dødelighed siden 2001, og situationen er de sidste 20 år ikke blevet bedre. I 2004 døde 2.995 mennesker af KOL i Danmark. I 2023 var det tal altså steget med 29,8 procent.
Løsningerne findes
Men det behøver ikke være sådan, at så mange dør af KOL. Danmark stod i sin tid med tilsvarende udfordringer på kræftområdet. Her har en målrettet indsats over flere årtier – herunder kræftpakker, investeringer i opmærksomhed på symptomer og en politisk prioritering af området – ført til markante forbedringer i overlevelse. Den udvikling viser, at det kan lade sig gøre at vende en negativ spiral, hvis den politiske vilje er til stede.
Den læring bør vi nu overføre til KOL, hvor vi har store forventninger til de kommende kronikerpakker:
Det er altafgørende, at den kommende KOL-pakke sætter en ramme, der sikrer, at der sættes stærkt ind fra starten. Det er i de første samtaler med egen læge, at der lægges grobund for et godt forløb for patienten senere hen. Et forløb, der fra start skal lægges for hele livet, for modsat andre sygdomsformer, så er KOL og andre kroniske sygdomme jo ikke noget, man slipper af med igen. Men med en god og individuel plan og med tryghed for den enkelte, kan vi sikre færre akutte sygdomsforværringer – og dermed færre indlæggelser og dødsfald, siger Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen.
Ny analyse: Aldrig før har så mange danskere mistet livet til KOL
Flere end nogensinde dør af KOL – 3.835 dødsfald på ét år. Det viser en ny analyse fra Lungeforeningen på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsens Dødsårsagsregister.
For hjælp til cases, interview med Lungeforeningens direktør eller yderligere info kontakt:
Her er Lungeforeningens anbefalinger til den kommende KOL-pakke:
1. Grundigt opstartsforløb
med fokus på den enkelte og dennes behov, hvor patienten, eventuelle pårørende og egen læge i fællesskab lægger en plan og sikrer, at patienten går fra lægen med et komplet billede og fuld forståelse af behandlingen, forløbet og hvor ansvaret ligger – også på tværs af sygehus, egen læge, den øvrige praksissektor og kommunen.
2. Særlig indsats ved forværringer
så der automatisk kommer besked til egen læge, når en KOL-patient bliver indlagt med akut forværring af sygdommen, og som sikrer, at patienten bliver grebet og hjulpet videre, når vedkommende bliver udskrevet igen.
3. En plan for livet med kronisk sygdom
som skal følge den enkelte patient, og som løbende justeres efter behov i samråd med egen læge. Resten af livet.
4. Øget fokus på information om og opmærksomhed på symptomerne på KOL
Der var i 2023 cirka 160.000 kendte KOL-patienter, men det anslås, at cirka 400.000 danskere har sygdommen. Mange venter med at gå til lægen, til de er hårdt ramt af sygdommen, og det er et stort problem, fordi vi ved, at tidlig indsats giver et langt bedre sygdomsforløb og dermed også færre indlæggelser og længere liv.