Flere for tidligt fødte børn overlever, fordi lægerne er blevet bedre til at redde deres liv. Men overlevelsen har en pris: Børnene oplever alvorlige komplikationer i form af kronisk lungesygdom. Derfor er forskere nu gået i gang med at undersøge, hvordan man kan finde nye og bedre måder at behandle dem på. 

Jo tidligere et barn fødes, desto dårligere er dets lunger. Derfor er det altafgørende, at der forskes i for tidligt fødte børns lungesygdomme, fortæller overlæge, Ph.d. og klinisk lektor ved Børne- og Ungeafdelingen, Syddansk Universitetshospital, Mads Damkjær:  

Det er jo positivt, at flere overlever, men en øget overlevelse betyder også, at vi får en øget sygelighed længere nede ad vejen i form af skadede lunger. Så det har vi et ønske om at nedbringe, siger overlægen.    

Han står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der vil undersøge, hvordan den kroniske lungesygdom bronchopulmonal dysplasi (BPD) opstår, og hvordan sygdommen udvikler sig.  

Det er nemlig en af de mest alvorlige kroniske sygdomme, som for tidligt fødte børn er i risiko for at udvikle.  

Projektet er støttet af Børnelungefonden med 525.000 kr.

Artiklen fortsætter under videoen

Forringet livskvalitet i barndom og voksenliv

Ved at undersøge sygdommen nærmere håber Mads Damkjær og hans forskerteam på, at de med tiden vil kunne finde nye og bedre måder at forebygge og behandle sygdommen på.  

En sygdom, der påvirker barnet både i barndommen og langt ind i voksenlivet.  

Børnene oplever for eksempel, at de har svært ved at trække vejret ordentligt på grund af slim og sekret i lungerne. Derfor kan nogle i de første leveår have brug for respiratorisk støtte i form af iltapparater, der må betjenes af hjælperteam 24/7. Læg dertil hyppige lungeinfektioner, der i nogle tilfælde kan være livstruende.  

Tidligt i voksenlivet kan de desuden udvikle lungesygdommen KOL, der kan føles som at trække vejret gennem et sugerør. Nogle for tidligt fødte når dog slet ikke så langt:  

Omkring en fjerdedel udvikler et svært forhøjet blodtryk i lungerne. Det skyldes, at deres lunger er så stive, at hjertet får svært ved at presse blodet ind gennem lungerne. Det overbelaster højre hjertekammer og kan få hjertet til at svigte. Så der er en ret betydelig dødelighed allerede i det første leveår, siger Mads Damkjær.   

Livsnødvendig behandling giver lungeskade

Han forsker normalt i hjertesygdomme hos børn. Men fordi han i sit daglige arbejde oplever flere børn med BDP og hjerteproblemer på grund af den øgede overlevelse, er interessen blevet vakt for at se nærmere på børnenes lunger.  

Vi har på nuværende tidspunkt ingen god behandling, så derfor er det vigtigt at undersøge, om vi kan komme det nærmere, siger han.  

I dag fødes omkring 6-7 procent af alle børn for tidligt, det vil sige før 37. graviditetsuge. Det svarer til cirka 4000 børn årligt i Danmark. Det er dog langt fra alle, der udvikler BPD-lunger, og jo senere barnet fødes, desto mindre er risikoen. Fødes barnet for eksempel før 28. graviditetsuge, vil omkring 30-50 procent få sygdommen, mens tallet er omkring 5 procent blandt børn født mellem uge 32-36.   

Sygdommen opstår blandt andet, fordi lungevævet ikke er modent, når barnet kommer ud af mors mave før tid. Det er det typisk først, når barnet rammer uge 37.  

Derfor er det ganske alvorligt, når et barn, der fødes for tidligt, sommetider helt ned i uge 24, lander på neonatalafdelingen.  

Ilt er et toksisk stof. Så når barnet går fra at ligge i mors mave til at komme ud i den friske luft, så bliver det udsat for et iltniveau, som dets krop ikke er indstillet til. Det kan meget nemt føre til skader på diverse organer. For at hjælpe barnet med at trække vejret, er vi nødt til at tilføre mere ilt til lungerne. Men især langvarig respirator-behandling kan give ilt- og trykskader i lungerne, og den lungeskade kan så give konsekvenser senere hen, forklarer Mads Damkjær.  

Så selvom behandlingen kan være medvirkende til, at de for tidligt fødte børn udvikler BPD-lunger, er det ikke udelukkende det, der gør, at de får sygdommen, forklarer overlægen: 

Selv hvis man ikke behandlede, så ville de i sig selv være udsat for høje iltniveauer. Så sygdommen opstår som en kombination af at komme for tidligt ud og selve behandlingen, der er livsnødvendig, siger han.  

Forskning danner grobund for vigtig viden

Forskningsprojektet, som Mads Damkjær står bag, er såkaldt grundforskning. Det vil sige, at forskningsresultaterne bliver til ved at teste forskellige tilgange til sygdommen på dyr frem for på mennesker. Nærmere bestemt grise, fordi deres lunger minder om et menneskes.   

Vi kan teste forskellige behandlinger, ernære dem på en anden måde og tage prøver af lungerne. Vi vil for eksempel gerne se, hvordan det virker, når vi udsætter grisene for høje niveauer af ilt. Vi ser på det akutte forløb, men også på, hvad der sker, når grisene bliver større. Håbet er, at vi kan få noget viden, vi kan bygge videre på i kliniske studier, siger han.  

Mads Damkjær kan derfor endnu ikke sige, hvilke konkrete behandlinger eller forebyggelsesstrategier, som forskningen kan udmunde i. Alligevel løfter han også gerne sløret for, hvad der for eksempel kunne virke:  

Når mor føder for tidligt, er hendes mælkeproduktion endnu ikke gået i gang, og derfor giver vi normalt mælkeerstatning. Men i stedet for at blande det på vand, kan man blande det med blodplasma, hvor man slynger de røde blodceller fra og opløser næringsstoffet i plasmaet. Det er noget, dyrlæger ofte gør. Det ser ret interessant ud, og har nogle egenskaber, man ikke kan få andre steder fra. Så på den måde kan ernæringen måske spille en rolle for de for tidligt fødte børn, siger overlægen.   

Forskningen er muliggjort med økonomisk støtte fra Team Rynkeby, der støtter Børnelungefonden:   

Vi ved jo ikke, om vi kommer til at kunne bruge det i praksis, så det er meget værd, at vi får muligheden, siger han.