Lunger

TOLA: Behandling af lungebylder

Projektet TOLA har til formål at forbedre behandlingen af lungebylder gennem et nationalt lodtrækningsforsøg.

En lungebyld er en alvorlig infektion i lungen, hvor der dannes et pusfyldt hulrum i lungevævet. Tilstanden opstår typisk hos personer med underliggende lungesygdomme eller livsstilsrelaterede risikofaktorer. Sygdommen er forbundet med høj dødelighed og kræver ofte langvarige og ressourcekrævende behandlingsforløb. Trods dette findes der hverken nationale eller internationale retningslinjer for diagnosticering eller behandling af højeste evidensgrad. Behandlingen er i dag primært baseret på erfaring frem for evidens. 

Projektet TOLA har til formål at forbedre behandlingen af lungebylder gennem et nationalt lodtrækningsforsøg. Vi ønsker at undersøge, om tidlig behandling med dræn – hvor man fjerner pus fra bylden gennem brystkassen – sammen med antibiotika fører til hurtigere bedring sammenlignet med antibiotika alene. Patienter rekrutteres fra alle regioner i Danmark.  

Katrine Nielsen, læge, ph.d.-studerende, Aarhus Universitetshospital 

Støttet med 210.000 kr.