Dette projekt undersøger en særlig type aktivitet i immunforsvaret, kaldet type-2-inflammation, hos patienter med KOL. Forskerne fokuserer især på udåndet nitrogenoxid (FeNO), som er en markør for denne inflammation, men hvis betydning ved KOL stadig er ukendt. Samtidig ser de på eosinofile celler i blodet (B-eos) og hvordan de spiller sammen med FeNO.
Projektet vil forstå, hvordan type-2-inflammation påvirker symptomer som åndenød, hoste, slimproduktion og lungefunktion.
Forskerne undersøger også, om forhøjet FeNO øger risikoen for forværringer, hospitalsindlæggelser og sygdommens langtidsforløb, herunder risiko for tidlig død.
Målet er at finde patientgrupper, der kan have størst gavn af mere målrettet behandling – fx nye biologiske lægemidler – og dermed forbedre både livskvalitet, daglig funktion og prognose.
Sigrid Brisson Nielsen, Læge, ph.d. studerende, Afdeling for Lunge- og Infektionsmedicinske Sygdomme, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Støttet med 180.000 kr.