Sild med pink æble creme

Julesild serveres i selskab med en velsmagende proteinrig dressing med æble og rødbede

Ingen jul uden sild. Årets julesild serveres i selskab med en velsmagende proteinrig dressing med æble og rødbede. Er du ikke så begejstret for sild, så kan æblecremen servers til røget makrel i stedet.

  • 4 personer
  • Tilberedningstid ca. 25 min.

Ingredienser

Det skal du bruge:

Pink æblecreme

  • 100 g syltede rødbeder
  • 1 æble
  • 2 dl skyr naturel 0,2%
  • 1 spsk. mayonnaise, fedtreduceret
  • 2 tsk. grovkornet sennep
  • Flagesalt og peber

Sildemad

  • 1 hjertesalat
  • 200 g marinerede sild (50 g pr. person)
  • 4 skiver fuldkornsrugbrød (50 g pr. person)
  • 1 bundt purløg

Tip!

Skyr har et højt indhold af protein, hvis du sammenligner med fx almindelig yoghurt. Det har en dejlig cremet konsistens og er samtidig magert. Smagen er syrlig, og den kan godt kræve lidt tilvænning. Bruger du skyr som base i en dressing, er det altid lækkert at røre den med lidt mayonnaise, sennep og urter for at få bedre balance i smagen.

Sådan gør du:

Pink æble creme

Afdryp rødbederne og hak dem fint. Skær æblet i kvarte, fjern kernehus og skær æblet i små tern.

Rør skyr med mayonnaise, sennep, rødbeder og æble og smag cremen til med flagesalt og peber.

Sildemad

Skyl salaten og slyng den tør.

Dup sildene tørre på et stykke køkkenrulle og skær dem ud i mindre bidder, hvis de ikke allerede er det.

Fordel salaten på rugbrødet (smør det, hvis du er småspisende, ellers kan smørret sagtens undlades). Top med sild, pink æblecreme og klippet purløg.

Opskrifter, styling og foto Lone Kjær

Energi pr. person:

1300 kJ/ 310 kcal.

Kulhydrat 35 g, Protein 14,5 g, Fedt 11 g, heraf mindre end 2 g mættet fedt