Fik vendt kostpyramiden på hovedet

Bibbi fik brudt en ond spiral med hjælp fra et engageret team, som tog hånd om hendes manglede kilo. Bibbi Kristensen opfordrer andre til at søge læge, hvis kiloene rasler af.

Da Birgit “Bibbi” Kristensen i 2010 blev diagnosticeret med KOL, var underernæring ikke et emne, hun skænkede mange tanker.

Jeg var taxachauffør, så jeg fik ikke rørt mig ret meget. Jeg vejede 75 kilo, og med en højde på 166 centimeter var det jo faktisk for meget, siger hun.

Derfor var hun også bare glad og havde det rigtig godt, da hun kom på førtidspension og kort efter sagde farvel til 10 kilo, som sad på maven og generede hendes vejrtrækning. Men velværet holdt ikke ret længe.

I de følgende år blev i dag 65-årige Bibbis nemlig liv et virvar af lungebetændelser og udmattelse over ikke at kunne trække vejret. Så hun tænkte ikke nøjere over det lille vægttab, der fulgte med hver eneste nye omgang lungebetændelse.

Pludselig var jeg så nede på 55 kilo, og det var jo ikke godt. Lægerne sagde: Spis! Men det kunne jeg bare ikke, for der var ingen appetit og ingen kræfter at kæmpe med, fortæller hun.

Derfor blev Bibbi nu med egne ord “jaget ind på lungeambulatoriet på Rønne Sygehus”.

Men jeg var jo ikke så interessant for dem, for det var bare rygerlunger dengang. Min lungekapacitet, som var 42 procent, da jeg kom på pension, blev ikke undersøgt ret tit. Og da de så fik det gjort derinde, så var den faldet til 38. Det var i 2015, siger hun.

Senere samme år blev det værre endnu. Bibbis lungekapacitet faldt til 28 og lægerne fandt “en plet” i hendes lunger, som viste sig at være skimmelsvampen Aspergillus. Den kostede hende et halvt år på medicin og yderligere på vægten. Til gengæld ville lægerne nu gerne operere hende for nogle voldsomme rygsmerter, hun havde sloges med, og genoptræningen efter operationen hjalp hende tilbage til lungekapaciteten på 38. Men vægten fulgte desværre ikke med op.

Jeg synes, at jeg kæmpede helt enormt, men lige lidt hjalp det. Jeg kunne ikke spise noget, havde ingen luft, og jeg røg stadig… men på en måde reddede det mig måske dengang, for i det mindste kom jeg så ud af sengen, når jeg skulle ryge, siger hun.

På kursus – med overvægtige

I samme tidsrum blev Bibbi sendt på kursus for patienter med vægtproblemer. Men det skulle vise sig, at hun var den eneste, der sloges med undervægt. Resten af holdet var overvægtige diabetespatienter, og for den stærkt underernærede Bibbi, som nu lå omkring 45 kilo, var frustrationen til at tage og føle på.

Det hjalp mig ikke. Jeg var jo totalt fejlplaceret, siger hun.

Senere kom hun på et nyt vægtkursus. Denne gang med andre patienter, som også led af underernæring. Tydeligst husker hun en medpatient, der var helt nede på 28 kilo og fik hende til at tænke, at “der skal jeg simpelthen aldrig ned”.

Men det gik alligevel den forkerte vej. Mellem 2019 og 2021 tabte Bibbi sig yderligere. Den dårlige ryg, som hun tidligere havde sloges med, føjede sig nu igen til lungeproblemerne. Hun fik ikke rørt sig overhovedet og var i konstant kamp med maden, som hende mand ellers gjorde sit yderste for, at hun skulle kunne lide. Hendes lungekapacitet røg tilbage til 28 procent.

I 2020 blev Bibbi forsynet med en telemedicinsk kuffert med redskaber, som blandt andet satte hende i stand til selv at følge sin iltmætning og puls. Samtidig fik hun tilknyttet en lungelæge og en sygeplejerske, som kunne følge med i tallene inde fra hospitalet. Det blev et vendepunkt for Bibbi. Lungesygeplejersken, Line, havde rigtig godt blik for den afkræftede patient, og hun tog i flere omgang affære for at hjælpe.

Det at komme ind under hospitalet var meget trygt. Det betød, at jeg kom til kontroller og fik lavet pusteprøver, og Line så jo, at jeg ikke vejede ret meget. Faktisk var der en gang, hvor jeg var så udmattet, at jeg ikke orkede at tage ind på sygehuset. Der insisterede hun på, at jeg skulle komme forbi hende, så hun kunne dosere min medicin. Men jeg tror, det i virkeligheden var for at se, hvor meget jeg havde tabt mig, siger Bibbi, som i dag er meget taknemmelig for sygeplejerskens insisteren.

Omvendt pyramide

På hospitalet viste det sig nemlig, at Bibbi led af en svær colistridium-infektion og diarré. Vægten: 38 kilo.  Så kom også en diætist på holdet omkring Bibbi. Og hun greb sagerne an på en måde, som Bibbi mener er hendes redning.

Altså diætisten satte mig på mange små måltider af alt det, jeg godt kan lide at spise: Hvidt brød med smør og kødpålæg. Også om morgenen. Og øllebrød med piskefløde. Og en masse desserter. Alle kalorier blev talt. Jeg skulle have 7500 i døgnet og 100 gram protein. “Jeg er helt ligeglad med, hvad du spiser. Vi vender madpyramiden på hovedet til dig!”, sagde hun til mig.

For Bibbi var den besked både til at forstå og til at efterleve. Hun har aldrig brudt sig ret meget om grøntsager og så dem nu reduceret til en ubetydelig del i kostpyramiden.

Men jeg elsker desserter! Så min mand og jeg købte masser af grød og desserter ind. Og piskefløde. Det var så godt for mig, fortæller Bibbi.

I de følgende måneder ringede diætisten til Bibbi hver måned. I løbet af otte måneder tog hun 20 kilo på. I dag er Bibbis vægt stabiliseret omkring 55 kilo. Og for hende er der ingen tvivl om, hvad der har gjort forskellen.

Jeg lever stadig med pyramiden på hovedet, for det var løsningen for mig. Og så var jeg SÅ heldig at få et team med sygeplejerske, læge og diætist, som så mig og arbejdede sammen. At jeg har haft dem og deres opmærksomhed i de sværeste år – det var fantastisk, siger Bibbi.

Til sine medpatienter har hun en opfordring om selv at bede om hjælp. Før det for alvor går nedad. Fordi den faktisk er der, hvis man ved det og rækker ud.

Der er nok mange underernærede, der ikke tænker på, at de kan få hjælp af en diætist. Mange forbinder mest diætister med, at det er nogen, der kan hjælpe overvægtige. Men de kan også hjælp os, og man kan få en henvisning fra sin praktiserende læge. Det kan jeg kun opfordre til, at man gør, siger Bibbi.